Den hemmelige Familie

6. Hemmeligheden afsløres

Wow jeg er spændt i dag. "Becka vågn op!" råber jeg, mens jeg løber ind til hende. Becka er langt fra et morgenmenneske og hader hver gang jeg er inde på hendes værelse, når hun sover. Jeg glæder mig som et lille barn, selvom jeg også er rimelig bange. "Sofia Skrid med dig. Gå ind på dit værelse og tig stille" mumler hun og vender sig om med hovedet i hovedpuden. Hun er bare morgensur som altid. "vi ses om fem" siger jeg og går. Jeg lukker selvfølgelig ikke døren efter mig, så hun kan dufte morgenmaden og få alt lyset fra resten af huset lige i hovedet. Det er det værdste hun ved, men hun skal op lidt hurtigt. Far kommer allerede om en time, og jeg er slet ikke menalt klar endnu. Jeg har gjort mig alt for mange tanker om, hvad det kunne være. Både gode og dårlige, nogle bekymrende som at mor havde været i fælglsel, fået et barn og var sluppet løs og taget mig med sig og nogle lidt mere sandsynlige tanker.

Becka er endelig kommet ned i stuen hvor mig og mor sidder. Vi venter kun på far nu, og tiden går meget meeeeeeget langsomt. Mig og Beckas forældre er skit, men vi bor kun hos vores mor. Caroline boede hos far det meste af tiden, men vi var stadig sammen næsten hver dag, for man kunne bare ikke holde os fra hinanden. Derfor havde jeg det også ekstra svært da hun døde, og kommer nok aldrig 100% over det.

Nu kommer far endeligt og vi sidder alle i sofaen i total akavet stilhed. Ingen ved, hvordan man starter den her samtale. Jeg kan ikke holde stilheden ud mere, og spørger derfor "hvorfor er der en der har sagt til mig, at han er min bror?". Jeg kigger på min far, som sender et blik videre til min mor. "okay hvor mange detaljer vil du have?" spørger min mor mig pludselig. "så mange som nødvendigt. Jeg behøver ikke få afvide, hvordan din sex var dengang, men jeg vil gerne have mange detaljer om alt det andet" svare jeg, og undre mig lidt over spørgsmålet. Hun burde da kunne fornemme, at jeg er rimlig desperat. "okay hvor skal vi starte" siger min mor og kigger på min far. Start nu bare! "jeg regner med, at I skal starte helt for starten" foreslår jeg, og begge mine forældre nikker stille.

"jeg var jo 19 da jeg fik dig og Caroline" siger mor og kigger på mig. "yea..." svare jeg. "den dag jeg blev gravid med jer, var det ikke med den samme far-" mig og Becka får øjenkontakt og sender mærkelige blikke frem og tilbage. Hvad mener hun? "det var efter en fest. Jeg havde sex med to på samme aften, hvilket resulterede i to børn-" fortalte hun videre. "var du sammen med nogen af de her fyre før du var sammen med dem?" spørger Becka. Hun kan særiøst læse mine tanker. "nej. Det var derfor jeg tog jer begge til mig som tvillinger, og jeg har kun kontakt til den ene far i dag" svare mor. "og det er far" siger jeg og kigger over på ham. Han sidder og nikker. "ja bare ikke lige din far" siger mor, og mine øjne bliver kæmpe store. Hvem er min far så? "så du havde to one nightstands, som der tilfældigvis røg to børn ud af, hvorefter du afbryder kontakten med den ene far, men gifter dig med den anden?" spørger jeg. Jeg skal være sikker på, at jeg ikke misforstår noget. Min mor nikker. "så kan jeg jo ikke kalde dig far mere, hvis du ikke er min rigtige far" siger jeg og kigger på min far. "det må du selv bestemme. Hvis du føler det er det rigtige at kalde mig noget andet end far, så gør du bare det" siger han, men jeg kan høre i hans stemme, at han helst vil kaldes far. "så kalder jeg dig Jens fremover" siger jeg, da andet ville føes mærkeligt. Alle nikker. "jeg går lige på toilettet" siger jeg og går.

Jeg skal ikke på toilettet, kun samle mig lidt. Det er hele den familie og lille bobbel jeg før har levet i, der er i gang med at springe og samler sig måske aldrig på samme måde igen.

"velkommen tilbage" siger alle og kigger på mig. Jeg sætter mig akavet ned i enden af sofaen igen, og venter på de fortsætter. "bare fortsæt" siger Becka igen, som om hun ved præcis hvad jeg tænker. Igen. "ja selvfølgelig. Jeg fik som sagt dig og Caroline, og mærkeligt nok blev i født samme dag" siger mor og fniser lidt. "yeaarr..." siger mig og Becka i kor. "ved du noget om min rigtige far?" spørger jeg så hun ved, hvad hun skal sige. "han fik en søn en uge efter jeg fik dig og Caroline. Jeg så ham aldrig, men fik afvide at han var lyshåret og hed Niall" svare mor, og det bliver straks helt stille. Jeg kigger på Becka, der er ved at skrige. Okay underdrivelse. Besvime. "så du har fået et barn med Niall Horans far!?" skriger Becka. "hvor ved du fra, at han hedder Horan?" spørger min mor igen. "han er såmænd bare en verdenskendt musiker, der er i gang med at turnéer rundt i hele verden med sit fjerde album. Ikke noget spicelt" siger Becka sarkastisk. "nå da da" siger min mor og lyder ligeglad. "er der flere søskende jeg ikke kender end ham?" spørger jeg. "ikke hvad jeg ved af, men det ville ikke undre mig" siger mor. Det ville heller ikke undre mig, hvis jeg har flere søskende. Ét barn på 21 år er ret mærkeligt og ikke så normalt, men det er selvfølgelig sandsynligt.

"hvorfor siger I først det her nu? I havde sikkert ikke fortalt mig det, hvis jeg ikke selv havde spurgt, vel" anklager jeg. "vi havde ikke tænkt os at fortælle det, fordi vi var bange for din reaktion og relation til os" svarede far. Når nej ikke far, men Jens. "så I havde tænkt jer at holde min far, søskende og hele deres familie hemmelig for mig, selvom jeg måske havde fået et godt liv med dem!?" råber jeg grædende og løber op på mit værelse.

-------------------------------------------------------------------
Vi satser på, at Sofia får det bedre i de kommende kapitler... See ya!