Den hemmelige Familie

22. Fra aftensmad på sengen til åbenbaring

Niall kommer ind ad døren og et lille smil kommer frem på mine læber. Han siger ikke noget, men sætter dig i min seng ved siden af mig. Jeg vender mig om på ryggen og lægger hænderne på maven over dynen. Niall sidder bare og kigger på mig, og jeg bliver lidt forvirret. Han plejer at snakke og det er næsten svært at få ham til at tie stille, men nu er hen det omvendte. Han er helt stille og rolig, hvilket på en eller anden måde også beroliger mig lidt. Han lægger sin hånd på mine hænder og nusser ligeså stille. Mine kinder bliver ligeså stille røde i takt med, at hele min krop bliver varmet op på over 200 grader.

Det banker på døren igen. Denne gang er det Niall der råber, at de gerne må komme ind. Det er Liam på den anden side. Han står med en bakke i hænderne og lidt køkkenrulle mellem benene. "I have some dinner for you" siger Liam stille. Mine kinder blusser op igen og jeg bliver helt varm i kroppen. "Thank you" får jeg sagt før Liam lukker døren igen. Jeg tager bakken tættere på mig og kan se en masse mad. Jeg har ingen ide om, hvad det er, men det ser lækkert ud. Jeg kigger på Niall. Han nikker og giver mig på en eller anden måde lov til at starte på aftensmaden.

Døren bliver lukket og jeg går i gang med at spise. Det er en gryderet jeg aldrig har set før, men den smager lækkert nok. Den er stærk, men ikke chilli stærk. Mere sådan spicy stærk, og så er den også sød og en lille smule syrlig. Jeg gad godt vide, hvem der har lavet maden. Jeg kan starte med at udelukke Niall, fordi han var inde hos mig. Louis kan jeg ikke forestille mig lave mad, men det kan jo sagtens være et hemmeligt talent, jeg bare ikke ved noget om. Nej det er det ikke. Louis har et andet hemmeligt talent, for madlavning er det i hvertfald ikke. Liam er meget moden og han kunne måske godt have lavet maden, men han havde nok lavet noget andet. Enten noget virkelig flot og fancy eller noget helt klassisk. No between. Harry brander pandekager af sammen med mig, men dog laver han morgenmad hver morgen. Harry er en 50/50. Zayn står altid i hjørnet eller sidder i sofaen, derfor er jeg i tvivl om, hvor meget mad han får lavet. Hvor tæt på en konklusion kom vi så? Svaret er, at vi er ligeså langt fra som før, og jeg tror bare, jeg holder mig til at spise resten af gryderetten. Jeg må spørger senere.

"Uhm can I have a little taste?" Spørger Niall stille. Han har ret dårlig timing, da jeg er ved at dø over en varm og stærk skefuld. Det med at den ikke var chilli stærk tager jeg tilbage igen, for det er den da i den grad. Ja den er jo næsten ikke andet. Da jeg er færdig med at danse med døden, giver jeg Niall en lille skefuld. Han ser skeptisk ud, da jeg giver ham skeen. "What?" Spørger jeg. Niall kigger igen på mig med samme blik i øjnene. Jeg bliver endnu mere forvirret. Er det mig der ikke fatter en hentydning eller hvad sker der? Måske er det med at blive nemt forvirret og tvivlsom bare en del af min DNA, så der er nok slet ingen grund til min hardcore forvirring.

Niall tager sin ske ned i gryderetten igen og tager den større skefuld der er mulig. Han er magisk eller sådan noget, for det er umuligt at kunne tage så stor en skefuld. Jeg kigger på ham med et undrende, men alligevel et beundrende blik. Jeg tror, jeg fandt Nialls hemmelige talent. Ikke madlavning som det ellers kunne have været, men noget der matcher: at tage jordens større skefulde og desuden have det hele i munden på én gang. Godt det ikke var min mor der så det, for hun var da blevet tosset. Måske ikke første gang de mødes, men når hun begynder at få den der medopdragelsesføelse, som på en eller anden måde giver hende lov til at sige og gøre lige, hvad de passer hende, bare fordi hun også var med at at lave ham. Den mening håber jeg alle ved, at jeg ikke har.

Da mig og Niall er færdige med at spise, lægger han hænderne om mig. Niall har spist en god halvdel af min aftensmad, og det kan man tydeligt dufte i hans ånde. Jeg skynder mig ind med opvasken til de andre og går ind til Niall igen. Han ligger på sengen og venter på mig. Jeg smiler, da jeg nærmer mig ham, og det samme gør han. Mine kunder blusser op og der går ikke mere end to sekunder, før jeg ligner en tomat. Jeg lægger mig i sengen ved siden af ham, og han omringer mig med det samme med sine store arme. Jeg føler straks en tryghed som jeg ikke har haft meget længe. Ja ikke siden min mors hemmelighed kom ud, og hele min verden blev vendt på hovedet for første gang. Jeg kigger bag mig og ser Niall ind i øjnene. De flotte blå, nærmest himmelfarvede øjne. Jeg ser Nialls smil og med det samme planter hans læber sig på mine. Jeg har aldrig haft det bedre, og med det samme kommer der en strøm af sommerfugle nede i maven. Her er den tryghed jeg har manglet i alle de år. Den omsorg og prioritering jeg har manglet. Hele puslespillet samler sig nu, og alle brikker passer perfekt. Det er sådan her jeg vil leve. Det er sådan her resten af mit liv skal være og ingen kan stoppe mig. Ingen får lov til at stoppe mig nu, og ingen kan stoppe mig. Jeg er uovervindelig og det skal ingen tvivle på. Det her øjeblik er min åbenbaring.

-------------------------------------------------------------------
Hej!
Hvem tænker du har lavet den lækre og en smule stærke gryderet? Er der mere mellem Niall og Sofia end man før gik og troede? Har de andre regnet det ud? Hvad sker der når de andre finder ud af det?
Alle svarene skal I nok få senere i bogen.
Nu er der ikke andet at sige end "ses i næste kapitel!"
Byeeee!!