Folk træffer tit beslutninger på andres bekostninger. Og nogle gange er det slet ikke så dumt.
Det giver dig erfaring.
Det hjælper dig.
Du behøver ikke en anden i dit liv hele tiden, nogle gang er det godt at klare ting på egen hånd.
•••
8 måneder efter bogens oprindelige slutning. Jackson 19, Megan 19, Austin 19.
JACKSON LEVIN
"Harris jeg har brug for hjælp," jeg går op ad trappen og ind på deres værelse.
Megan og Austins.
"Skrid" Austin griber ud efter dynen i bunden af deres seng, Megan misser med øjnene og kigger op på mig.
Jeg undlader at kigge på hendes kun trusse beklædte krop. Næsten.
Austin flår dynen over dem og kravler under den, "Harris come on" "klokken er ikke engang 8 Jack, skrid" svare han, "hvad skal du have hjælp til?" Spørg Megan og kigger op på mig, "Aria og Lee sov hos ham i går." Svare jeg irriteret, Megan smiler, men stopper så og kigger væk. "Du ved noget," hun ved noget. "Ja-" "nej Harris, hvad ved du Davis?" Hun ryster på hovedet og vender sig om for at skjule sig hoved i Austins hår, "Megan!" "Nej! Det Ari's privatliv, det skal jeg ikke blande dig ind i," svare hun seriøst, "jamen for he-" "Levine lad os være, kom igen klokken 12," Austin trækker Megan tættere ind til sig, og der ved jeg, at jeg ikke får mere for nu. "Jeg er her igen klokken 12, om jeg så skal flå jer fra hinanden," jeg kigger irriteret ned på den, inden jeg drejer rundt og går. Megan mumler et eller andet bag mig, og Austin griner.
De næste par timer går langsomt, jeg render hvileløst rundt.
Aria og Lee skulle ikke blive seriøse, jeg så godt deres Fake date's. Hvornår blev det virkeligt?
Da klokken er 11 giver jeg op og køre tilbage til Megan og Austins lille hus.
De flyttede sammen i sidste måned. En måned efter, at de fandt sammen igen. De tager det virkelig ikke med ro.
Jeg banker ikke på, går bare ind. Megan og Austin står i deres køkken og snakker. Eller mumler mod hinandens munde. Det er sådan noget, jeg vil have. Sådan noget jeg havde med Aria. Måske ikke det samme, men det kunne det være blevet til.
"Der er stadig en time igen Jack," Austin vender sig mod mig stadig med armene om Megan. "Jeg siger intet," tilføjer Megan, "come on for helvede, jeg har brug for det Megan," beder jeg desperat.
Jeg vil bare kende sandheden.
"Je-" hun bider sig i læben og skubber Austin lidt væk, "oh! Larry skreg! Jeg må hellere!" Hun sprinter mod trappen, men når ikke længere end fem skridt, før jeg har fået fat i hende, "Larry har det helt fint Davis, snak" beder jeg og skubber hende ned på en stol, "det tror jeg al-" "sh, kom så igang" Megan tøver og skæver til Austin som holder øje med os, "hvorfor spørg du hende ikke selv?" Spørg hun lavt, "fo-" Hvorfor gør du ikke det Jackson? Fordi hun er bange for afslag? Nej. Men hvorfor så?
"Kom her Larsy". Larry kommer snublende over mod os, han vakler ind i hendes ben, inden hun løfter ham op. "Skal vi besøge Lola i dag?" Spørg Megan og kigger op på Austin, "det har jeg lovet hende," svare Austin smilende og går hen mod os. "Vil du spise med?" Jeg nikker og sætter mig på en stol. Hele måltidet igennem sidder jeg bare og tænker. Megan og Austin snakker, kysser, griner og alt det der imens.
"Men Jackson, jeg synes virkelig, du skulle snakke med Ari om det," fortæller Megan mig, da jeg er på vej ud, "hun er ved..." Hendes stemme toner langsomt ud, "du ved, graven."
Den husker jeg godt.
Da Lily gik bort, så man ikke Aria i flere uger. Eller Megan gjorder, Lee gjorder, Josh gjorder. Jeg gjorder ikke. Så var der begravelsen, Aria græd og græd, Lee stod og holdte om hende. Selvom de stadig fakede deres dates der. Eller gjorder de? Jeg glider ind på forsædet og køre mod Aria og Josh hus.
Fuck Jackson. Gør du det her?
Ja.
Det er på tide.
Hun har total ignoreret dig i 8 måneder. 8 måneder. Jeg vil bare gerne snakke... Løgn. Men hvis hun er glad med Lee? Så bør jeg være glad på hendes vegne, for at hun fandt en der var mere hende. Ikke bedre, bare mere til hende. Jeg bør ikke være vred på hende, jeg bør kun være glad. Det er okay af være jaloux, men det er ikke okay at reagere på det. Jeg sukker dybt, da jeg når huset, men stopper alligevel bilen og går hen til døren. Bank på Jackson. Jeg banker på. Aria åbner døren med et smil, smilet blegner dog hurtigt, "Jackson?" Spørg hun og træder lidt tilbage, "jeg er her bare for at snakke," siger jeg hurtigt, "åh, øh ja, okay. Men Lee kommer over om lidt, så, kan det gøres hurtigt?" "Sure" jeg går med hende ind på hendes værelse. Det værelse vi har tilbragt så meget tid på. "Bare sæt dig" jeg sætter mig på hendes stol, hun sætter sig på sit bord, "såå" mumler hun akavet. "Jeg er glad for, at du er glad med Lee," fortæller jeg, "jeg er ked af, at jeg ikke behandlede dig ordenligt," tilføjer jeg, "jeg skulle aldrig have holdt dig i så stramt et greb, jeg burde have givet dig den frihed, som du altid har elsket. Jeg burde ikke have fået alt til at handle om sex, og jeg burde have lyttet til dig," fortsætter jeg. Aria nikker svagt, "jaer, men Jackson, lyt, du behandlede mig ikke dårligt, jeg ændrede mig bare, ik'? Engang var du lige hvad jeg havde brug for, tryghed, varme og kærlighed, men tingene ændrede sig, jeg ændrede mig," fortæller hun mig blidt. Jeg nikker, jeg ved det godt. "Så, venner?" Spørg jeg, hun ryster på hovedet, "jeg tror ikke, at vi to nogensinde vil kunne være 'venner' Jackson, og jeg kan virkelig virkelig godt lide Lee, det vil jeg ikke sætte på spil for en kort affaire," jeg bider mig i læben.
Vi sidder lidt i tavshed.
"Så en andens år college studerende? Du har virkelig scoret," hun griner og ryster på hovedet, "det har jeg vel, men du ved, jeg har aldrig ladet mig nøjes," jeg smiler, det er rigtigt, det har hun aldrig. "Hvordan er det mellem jer?" Spørg jeg interesseret, "åh fantastisk Jackson! Han er så cute, og klog, du skulle have hørt ham i går, og han elsker High School musically! Vi er som skabt for hinanden," jeg smiler af hende, "han mor er dog lidt af en..." hun ryster på hovedet, "hun kan ikke lide mig," fortæller hun, "og det betyder faktisk noget for mig..." en kort ond gnist tændes inden i mig, betyder det, at hun vil slå op med ham? Men jeg slukker den hurtigt, det er forkert Jackson. "Hun skal nok finde ud af, hvor god en person du er," lover jeg hende, Aria smiler og rejser sig, "vi krydser fingre," svare hun og smiler, jeg trækker hende ind i et kort kram.
"Smith?" "Lee!" Aria løsriver sig fra mit kram og snurre rundt mod ham, fuck? Lee fugter sine læber, "Det var ik-" "Det ved jeg," afbryder han hende og skubber sig væk fra dørkarmen, "det ved jeg," gentager han og stryger hende ømt over kinden, inden han kysser hendes pande og krammer hende, "jeg har savnet dig smukke," hvisker han mod hendes hår, "vi så hinanden i morges, klovn" griner hun og trækker sig så. "Vi ses Jackson, hils Harris" jeg nikker og trasker mod døren, Lee følger efter mig. "Hey Levin" hilser han, "ja?" Jeg vender mig mod ham, "tak for at lade hende gå, det har virkelig tynget hende ned, at vide, at du var sur på hende," fortæller han mig, "she's all yours" jeg griner og kigger ned på mine føder, "hun er nok mere 60% sin egen, 10% sin mors, mere hvis ikke der var for..." han stopper op, men ryster det så af sig og fortsætter "9% sin brors, 11% Megans også 8% min," svare han og kigger med et smil mod hendes værelse. "Tja, sådan har det vel altid været?" Smiler jeg, "men vi ses sikkert," han åbner døren for mig, og jeg skynder mig ud, døren smækkes, og jeg er nu officielt ikke længere Arias noget. Hun har Lee, Megan, sin bror og sig selv, det er det eneste hun har brug for. Lee har ret, Aria bliver aldrig helt nogens, selvom hun tit ligner en eller anden, som er afhængi af sin kæreste, vil hun aldrig blive det.
Nu må jeg bare selv arbejde på at komme mig over hende.
•••
ENDELIG
PUUUUH
3 Bonuskapitler to go.... 1 er skrevet, men det skal være det sidste🤷🏻♀️
TUSINDE TAK FOR 400 FØLGERE!!
Så ja, jeg tænkte, at der skulle ske noget positivt i Bonuskapitlerne, så Jackson har fået det bedre!!!
Men Ari's mor er gone, sååå. Ja ):
Spørgsmål: Læser du med på Hating The Player?
Udgivet; 5/8-19