Do you remember me?

Fred

"Hva så smukke?" "klar til at lide?" "sødt fjæs, men en smule tyk."

De mænd opfører sig som vilde dyr! De har stået og sagt grimme ting til mig i nok to minutter nu! "Når Fred kommer så er du færdig!" Fred? Hvem er Fred? Jeg kigger undrende på dem og så siger en af dem: "Fred, Chris' storebror?"

Chris' storebror?! Jeg kommer til at dø nu...

En stor fyr kommer ind i rummet, han ser meget sur og ked af det ud. "Hvorfor? Hvorfor gjorde du det?" Spørger han, hvad snakker han om? "Gjorde hvad?" Spørger jeg, hans ansigt bliver lidt rødt og han bliver en smule vred. "Smed min bror i fængsel?! Hvad gjorde han dig siden du gjorde det imod ham?!"

Hvad tror Fred der skete? Tror han at Christian bare sagde noget til mig og så ringede jeg til politiet?

"Han ville mishandle mig og misbruge mig.." Jeg prøver at virke så stærk jeg kan, jeg fælder ikke en eneste tårer. Fred og hans venner kigger trist på mig. "Fred lad hende nu gå, det ender med at vi bliver anholdt, eller myrdet af de der OneD fyre.." mumler en af dem og de andre drenge nikker stille. Fred sukker.

De er altså ret underlige.. Deres humør og meninger svinger meget. Først vil de alle dræbe mig og nu vil de egentlig bare flygte? "Kom nu Fred, lad hende gå," Fred bider sig nervøst i underlæben, "jeg skrider," mumler en af drengene og går og de andre fyre følger lige så stille efter. En af drengene, en høj blond en går hen til Fred og siger lavt: "kom med mate, du skal ikke også havne i fængsel vel?" Fred binder mig op og går.

Tårerne triller lige så stille ned af mine kinder, jeg er fri. Jeg er endelig fri. Jeg hopper op af stolen og hen til trapperne og så lister jeg op af trapperne. Oppe for enden af trappen er et tomt rum, hele huset er tomt. Det er nok et forladt hus. Solen er ved at stå op så jeg må nok skynde mig hjem. Gad vide hvad min familie tænker lige nu? Enten så tænker de at jeg er taget i byen eller også er de helt i panik og har ringet til politiet og tror at jeg ligger død et eller andet sted.. Jeg har prøvet begge dele.. Eller jeg har selvfølelig ikke været død, men jeg har været væk i en brandert..

~.~.~.~.~

Jeg står nu ude foran hoveddøren, den er låst så jeg ringer på. "Åhh Olivia!" hviner min mor, "hvor har du været?" Hun hiver mig ind i et stramt kram. "Hvor er alle de andre?" spørger jeg, "de tog hjem, men Stiles og far er ude for at lede efter dig. Hvor har du været?" Hvordan skal jeg forklare det? Skal jeg fortælle sandheden eller lyve? Jeg ved godt at man altid skal fortælle sandheden, men lige i denne situation så ville det måske bare gøre det hele værre..