Do you remember me?

*_*

Jeg har lige forklaret Liam det hele, både om Octavia og jegs skænderi og om Christians venner. "Vi skal nok beskytte dig, de for ikke fat i dig, det lover jeg dig," jeg smiler et lille smil.



Jeg vågner ved duften af mad, jeg kigger stille rundt. Jeg er ikke derhjemme, eller hos Octavia.. Men hos Liam.. Jeg rejser mig fra sengen, jeg ligger inde på hans gæsteværelse. Jeg for mit tøj på og så skynder jeg mig ned i køkkenet. Jeg løbet ned af trapperne og ind i køkkenet hvor han står og laver mad. "Godmorgen," smiler han da han for øje på mig, "godmorgen," smiler jeg tilbage. "Sovet godt?" Jeg nikker.

Jeg kommer pludselig til at tænke på Octavia. Gad vide hvad hun laver?

*DING DONG*

Liam går ud til døren og åbner, imens går jeg hen og passer maden. Efter omkring 2 minutter kommer han tilbage. Han ser ikke for glad ud. "Hvem var det?" Spørger jeg, "Octavia," svare han stille. "Hvad sagde hun?" "Hun ville bare gerne snakke, men jeg sagde at jeg ikke havde tid fordi at du var her og så gik hun."

"Jeg ville ønske at vi ikke blev en smule uvenner i går, vi var lige blevet venner igen.." Sukker jeg, "i to har vidst lige brug for lidt pause, bare et par dage. Derefter skal i nok blive ok igen, det var også det jeg fortalte hende da hun gik lige her for to sekunder siden." Jeg nikker, "men jeg har virkelig brug for hende nu hvor de der fyre er efter mig.." "Det ved jeg, men så må du ringe til hende senere og så må i to få snakket ordenligt ud."

•••••

Vi har igen snakket om det hele, Octavia og jeg. Nu håber jeg bare at vi kan forblive venner uden problemer. "Jeg kommer bare til at sige de forkerte ting, især nu hvorvidt er alene... Min far døde og min mor hun ville gerne hurtigt videre med sit liv så nu er hun i Paris med en eller anden klam mand." Hun fælder en tårer, "hvad mener du?" Spørger jeg, "hun mødte en fyr på en dating side en uge efter far døde og så var hun ellers væk." "Det er jeg virkelig ked af," siger jeg og hiver hende ind i et kram.

Octavia og jeg sidder ude i Louis' have og de andre drenge sidder inde i stuen. "Skal vi ikke gå ind igen? Her er ved at blive lidt koldt." Spørger jeg, hun nikker snøftende.

Vi går ind i stuen hvor drengene sidder og snakker, "hvad fanden?!" Råber Louis, Octavia og jeg stopper op og lytter efter på deres samtale. "Jeg sværger, når jeg finder de fyre-" Louis bliver afbrud af Niall. "Rolig nu mate, hvis de mænd dukker op igen så må vi bare ringe til politiet og så klare de det." Louis sukker frustreret. Octavia prikker mig på skuldrene og kigger undrende på mig. Hun ved det jo ikke.. Vi går ind i stuen og de kigger alle over på os. "Hvorfor har du ikke fortalt os det?" Spørger Louis, jeg trækker på skuldrene. "Det er jo ikke jer de er ude efter," mumler jeg. "Og hvad så? Du er vores ven og venner hjælper og beskytter hindanen."

Ven.
Bedsteven.
Eksven.
Ven.
Kys.
Akavet ven.

De sidste 3 ting skete på 2 sekunder, han jagtede mig og så kyssede han mig og så blev det akavet.