Do you remember me?

Chris..?

*Olivias synsvinkel*

10:45 Christian: "Hey Babe, hvordan går det? :-*"
10:50 Christian: "Hvad laver du?<3"
10:55 Christian: "skal du over hos Octavia i dag?<3"
11:00 Christian: "er der sket noget? Er du okay?"
11:05 Christian: "Olivia svar lige.. Bliver ret nervøs!"

"Hvad sker der med ham?" Mumler jeg forvirret, "med hvem? Christian?" Spørger mor, jeg nikker. "Han er blevet helt vildt underligt på det sidste, faktisk lige præcis fra den dag jeg blev gode venner med Octavia igen. Jeg forstår ikke hvorfor?" "Har du snakket med ham om det?" Jeg ryster på hovedet. "Det bør du nok," jeg trækker på skuldrene. "tja.."

∆∆∆∆∆

"Hey smukke," smiler Christian glad og hiver mig ind i et langt kys, "hej," mumler jeg stille og går ind i hans lejlighed. Christian bor alene, med sin rigtig søde hund Nala (udtales engelsk, ligesom Zoe/Zoella og Alfies hund), "hva'så?" spørger han forvirret og følger efter mig ind i hans stue. Jeg vender mig om og kigger ham i øjnene. "Hvordan har du det?" "hvad mener du?" spørger han helt forvirret. "Lige siden jeg blev veninder med Occie igen, har du.. Opført dig lidt underligt.." 

Han sukker og træder et skridt tættere på mig, placere sine hænder på mine hofter og kigger mig i øjnene. "Har kæresten ikke lov til at.. være lidt bekymret, jeg ville bare være sikker på at du har det fint efter den dag." 

Det er ikke derfor, jeg ved det. Jeg kan se det på ham. 

"Jo, men så.. Tak." han smiler, "det var så lidt." Jeg giver ham et kram og siger så: "jeg skal hjem nu, vi skal over hos nogle venner." "okay, hyg dig og hils familien." jeg nikker og går.

Vi skal ikke over til nogle venner.. Jeg skal hjem til Octavia, drengene -Louis, Liam, Harry og Niall- skal også derover. Vi skal hygge og muligvis også få snakket ud.. Det bliver svært og hårdt, men jeg vil rigtig gerne undskylde for det jeg har gjordt, men ikke overfor Louis. Det er ham der skal undskylde, ikke mig. Eller jo, det er nok også mig.

†††††

*BANK BANK*

Jeg står lidt og venter ude foran Octavias dør før hun åbner, "Hej Ollie!" Smiler hun glad og trækker mig ind i et kram, "hejsa Occie." "Kom med ind, de andre er ikke kommet endu, de skulle lige hente noget pizza og så kommer de." jeg nikker og følger efter. "Hvor er din mor?" spørger jeg, "hun er taget til Hongkong, forretningsrejse." Forretningsrejse i Hongkong? Det er jo rigtig langt væk! "Hvornår kommer hun hjem?" "om 3 måneder." man kan se på hende at hun bliver ret trist, jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare så jeg svare: "det er jeg ked af at høre," hun for et lille smil frem, "det går nok, så kan jeg jo også holde nogle syge fester imens." griner hun stille. Jeg nikker, "det kan du."

"Gå du bare ind i stuen, jeg skal lige på toilettet," siger hun og går, jeg nikker og går derind. Jeg gr ligeså stille rundt og kigger lidt på alle deres små dimsedutter og blomster. Det har set præcis sådan her ud lige så længe jeg husker. 

*DING DONG*

"Åbner du?" råber Octavia, "ja," råber jeg tilbage, jeg går ud i gangen og åbner hoveddøren. "Hey Oc..Livia," "hej Liam.." svare jeg. Slet ikke akavet. Nej nej. Overhovedet ikke. "kom med ind," smiler jeg med et akavet lille smil.