MIKKEL DAMSGAARD

28. GENFORENET

Vi løber mod hinanden med åbne arme. Ligesom i film. Tiden føles langsom. Som om alt foregår i slowmotion. Vi smiler begge.

Det føles fantastisk, da vi endelig rører hinanden. En kæmpe forløsning. Med hans læber på mine, kan intet komme imellem os.

Mikkel og jeg blev enige om, at jeg skulle komme ned til ham i Italien. For ligesom jeg ikke kunne klare mig uden ham, kunne han heller ikke klare sig uden mig. Mig og ham har været igennem meget allerede. Blandt andet det her. Men det har kun gjort os stærkere.

Han knuger mig tæt ind til ham. "Jeg har savnet dig." Han kysser mig i håret. Jeg kigger op på ham. "I lige måde."

"Hvaaaa... hvornår skal vi så giftes?" Spørger han kækt. Jeg kigger op på ham med løftede øjenbryn og et smil på læben.

Indtil tanken rammer mig.

Ringen.

Mine øjne bliver store. Skal jeg fortælle ham det nu? Han finder vel ud af det på et tidspunkt.

Han griner af mit forvirrede blik, imens han tager hånden ned i lommen, hvor han kæmper med at fiske noget op.

Da han trækker en smykkeæske op, er det en stor lettelse.

"Delaney fandt en ring ude på parkeringspladsen ved Marienlyst. Den skulle vel ikke være din?"

"Det er jeg virkelig ked af," siger jeg med hånden for munden.

Han giver mig den på. Som om en del af Mikkel lige kom tilbage til mig der.

Vi går videre gennem lufthavnen og ud til bilen, som holder parkeret tæt på udgangen.

Da vi kommer ind ad døren til lejligheden, føler jeg mig også hjemme med det samme igen. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fedt jeg synes det er.

Da jeg skal til at pakke ud, bemærker jeg noget. Min mave. Han sparker. Malthe sparker. For første gang nogensinde.

Mikkel spæner hen til mig. "Er der noget galt skat?"

Jeg smiler, og kigger ham i øjnene. "Nej... han sparker. For første gang."

Mikkel placerer sin ene hånd på min mave, for at mærke. Han ser på mig og smiler stort.

"Vi skal nok også til at have købt barnevogn, autostol, ting til hans værelse osv... for går der længere tid, er jeg så gravid at du må ordne det selv!"

"Jaja, moster Brian! Nu tager vi lige en slapper," siger Mikkel og laver en grimasse.

Jeg griner og puffer roligt til ham.

"Jamen så må vi jo ud og få det købt."

"Nu?"

"Ja hvorfor ikke?"

Vi kører afsted ind til en større by, hvor vi får købt diverse ting. Det stresser mig hvor meget vi skal købe, nu vi er igang. Så da vi er færdige, er jeg lykkelig!

"Jeg kiggede lige på... ting og sager. Hvis vi to skal giftes, hvad siger du så til at få gjort det på rådhuset først? Så kan vi jo altid blive gift i en kirke senere. Tænkte også sådan du ved... rent praktisk, ikk?"

"Det ville da være helt perfekt... så jeg skal giftes med kæmpe mave?"

"Ja da! Det er SÅ smukt!" Udbryder han. Hvordan kan den fyr være så god til at lyve?

"Jaer right."

Han kigger op på mig.

"Jeg har virkelig lyst til dig lige nu," siger han. Jeg kigger forarget på ham.

"Sku da ikke med bebs i maven?"

"Jojo... det kan man godt. Har jeg læst."

"Dig? Læst? Woaaw." Siger jeg og bevæger mig forsigtigt ind i soveværelset.

Mikkel følger med som sådan en lille dreng der skal til at have fredagssnoller.

Jeg ligger mig egentlig bare til rette, og regner med at være den der bliver knaldet, i stedet for at være den der knalder.

"Pas på derinde," siger Mikkel inden han går igang.

"Mikkel!" Vrisser jeg og slår ham i nakken.

Det føles så mærkeligt at have sex med en gigantisk mave. Både fordi... jeg er tyk, men også fordi der ligesom allerede er noget deroppe. Vil næsten gå så langt og sige det er forfærdeligt. Men hvad gør man ikke for at være en god kæreste?

"Det var edderrådme en dårlig omgang," siger jeg efter lang tids akavet stilhed. Mikkel begynder at flække af grin.

"Ja... måske," han kan næsten ikke få luft.

Vi falder i søvn sammen i sengen. Det føles dejligt at være hjemme igen.