MIKKEL DAMSGAARD

4. STUDENTER

Nu er dagen endelig kommet. Jeg skal til min sidste eksamen i gymnasiet! Spansk er hvad der står på programmet, og jeg er hellah nervøs. Jeg har været så fancy at iføre mig en sød hvid kjole, og et par feminine sneakers, som forhåbentligt vil passe godt til min studenterhue. Jeg skal først op kl 14, så jeg dør lidt indtil, da jeg allerede vågnede kl 6.

Klar til i dag? Skriver jeg til Mikkel. Tjaa så klar som man nu kan være. Hvad med dig, er du nervøs?

Jeg smiler ved tanken om Mikkel. Jeg er MEGA nervøs ;(

Det skal nok gå så fint alt sammen. Håber alt det bedste for dig - held og lykke <3

Han er da også så sød. Mikkel har allerede været oppe... hvilket jeg først kommer i tanke om nu. Så jeg skynder mig at spørge hvordan det er gået.

Havde da helt glemt du allerede havde været oppe! Hvordan gik det?!

Jeg fik 12 ;p svarer han.

Nåh! Guuud tillykke! <3

Taaak søde <3

Jeg smiler, men tankerne vender hurtigt tilbage på den skide eksamen. Mig og eksamener er bare ikke gode sammen. Nogle gange går det super godt, og andre gange går jeg fuldstændig i sort. Bare jeg ikke gør det i dag.

Tiden går med at læse, læse, læse, indtil klokken bliver 13, og jeg skal til at afsted. Min familie kommer først senere, så jeg cykler ind til skolen alene. Derhenne bliver jeg mødt af mange af mine klassekammerater, som heller ikke har været oppe endnu.

"Clara," bliver der pludselig råbt. Det løber koldt ned ad ryggen på mig, og jeg begynder at få kuldegysninger. Min hånd der lige før var rolig, ryster nu som aldrig før. Mine ben sitrer, og føles svage. Jeg går hen mod min lærer, som står klar med et smil, og giver mig hånden.

"Klar?"

"... ja," svarer jeg og prøver at skjule min nervøsitet. Jeg trækker et okay emne, som jeg heldigvis har okay styr på. Eksamen går overraskende godt, og jeg går ikke i sort. "Ja, så må du godt gå ud. Så finder vi en karakter til dig," smiler min lærer. Jeg nikker og går udenfor døren, hvor min familie venter... og Mikkel?

"Hvordan gik det?" spørger de nærmest i kor. Jeg fniser lidt af det. "Jeg tror det gik okay," svarer jeg og trækker på skuldrene. Mere når vi ikke før min lærer kommer ud til os. "Det var flot Clara. Du får et 10-tal," smiler han. Min familie ønsker mig tillykke. "Flot," smiler Mikkel og kysser mig på kinden. Min mor puffer mig i siden og kigger på Mikkel. Jeg griner bare og ruller øjne. Jeg får huen på, og så er vi dem der er daffet.

"Jeg går ikke ud fra du holder dødsdruk i aften, så jeg tænkte på om du kom hjem til mig i aften og joiner?" Spørger jeg Mikkel. "Aftale!" Svarer han.

Derhjemme er det mere familie end venner der befinder sig ude i min have. Men eftersom klokken bliver mere og mere, kommer der flere og flere unge mennesker. Jeg begynder også selv at blive lidt tipsy, så da Mikkel kommer, og jeg lige har gennemført min 7. ølbong, vil jeg faktisk sige jeg er godt ristet. "Heeej smukke," siger jeg med et kæmpe smil og krammer ham. Jeg smækker ham i røven, og det får ham til at grine, da han selv ikke ligner en der har fået noget at drikke.

"Mikkel, du skal være stiv. Kom, vi spiller beerpong!" Råber jeg for musikken. Vi spiller mod hinanden, og jeg vinder jo helt klart - så Mikkel opnår også en lille rus. Så nu er Mikkel på!

"Vi skal spille en gang til!" Råber han. Jeg er på, så vi spiller igen. "Ej kunne det ikke være sjovt at gøre med shots?" udbryder Mikkel efter vores andet spil. Jeg kigger på ham med store øjne. Min hjerne tænker "nej", men min mund skriger "ja!"

Efter den runde, er vi bjældestive, og ingen af os går lige mere. Han tager armen rundt om mig. "Vi skal bolle i aften," siger han så med sin fulde stemme. "Jaja," råber jeg ind i hovedet på ham. "Du er så fucking fræk, jeg kunne gennemkneppe dig lige nu," fortsætter han. "Du tænker ikke på andet end at bolle," siger jeg for sjov. Mikkel forstår det ikke, så han giver igen.

"Og du tænker ikke på andet end alle dine fucked up problemer," siger han og skal til at gå. Jeg river fat i hans arm og trækker ham tilbage til mig. "Du skal slet ikke snakke sådan der til mig... hvis du vil vide det, så er Kasper også meget bedre i sengen end dig!" Råber jeg. Der kommer nærmest ingen reaktion fra ham. "Luder," siger han uden at trække en mine. Jeg er mundlam.

Jeg flækker ham end kindhest og skrider ind på mit værelse med en flok veninder i røven. Vi er alle pissestive, og lægger derfor ikke skjul på hvor meget vi hader Mikkel lige nu. Som jeg bliver mere ædru, får jeg også mere lyst til at græde.

"Hey, han er ikke værd at græde over. Gå ud og fortæl ham han er en gris!" siger min veninde Anna, mens de andre hyper mig op. Jeg tager mod til mig og går ud i haven igen. Skridt for skridt får jeg mindre lyst. Fulde ord er jo ærlige ord. Hvad hvis Mikkel bare vil i seng med mig, og intet andet? Så har jeg gået og spildt tid på ham.

Jeg kigger ned i jorden mens jeg går, hvilket også resulterer i, at jeg nedlægger et par buske på vejen. Jeg kigger op, da jeg kan dufte Mikkel.

Lydene bliver tydeligere, og jeg forstår det pludselig. Jeg er ikke i min baghave som før. Jeg står alene med Mikkel, som har tungen godt og grundigt ned i en eller anden tøs' hals. Jeg står bare og glor på dem. Ingen har lagt mærke til mig.

"Skal vi kneppe?" Spørger Mikkel. Så chokeret som jeg er, siger jeg slet ikke noget til det. I hvertfald ikke i starten.

"Fuck dig Mikkel!... hold kæft hvor er du klam," råber jeg og prøver ikke at vise nogle svaghedstegn i form af tårer. Han kigger på tøsen og forlader hende, men sender alligevel et tegn om at hun skal ringe senere.

Han tager mig i hånden, mens vi går, og musikken bliver lavere og lavere. Taget i min hånd ændrer sig til at være et hårdt greb i min arm. "Slip mig," vrisser jeg og prøver at komme fri. Så stopper han op. "Jeg bestemmer over dig, okay? Jeg gør hvad jeg vil med dig. Du er min! Jeg ejer dig," siger han med sammenknebne øjne.

Jeg kigger på ham med store øjne. Sådan er han ikke! "Mikkel skat," prøver jeg. "Vi er ikke kærester. Hold op med at kalde mig skat" svarer han koldt.

"Hold nu op," siger jeg og begynder at græde. "Nu går du med mig ind i dit hus. Så knalder vi, og så lader du mig være i fred resten af aftenen, forstået?"

Jeg kan slet ikke få mig selv til at svare. Jeg ryster bare på hovedet.

Inden jeg får set mig om, ligger jeg nede på jorden.

... han slog mig.