"Mikkel har været nede i et hul... som mindre kæmpede han lidt med depression, angst og sådan noget... og så her i sommers blev det hele bare for meget for ham. Så var der nogle fra gymnasiet som kendte nogen, som kendte nogen der dealede med cannabis, kokain osv. De tilbød ham så noget en dag, og han var ked af det og... han ville bare prøve at få det bedre. Så går det jo som med så mange andre - han blev afhængig af følelsen af, at problemerne bare var væk. Så har det vel taget endnu mere overhånd siden..." fortæller Kasper.
Jeg har tårer i øjnene. Alt den tid hvor jeg ikke har vidst hvor dårligt Mikkel havde det... jeg føler nærmest det er min skyld det hele.
Hvis bare jeg havde vidst hvordan han nu havde det. Jeg kunne have stoppet og endda undgået det her, hvis bare jeg havde lagt mærke til der var noget galt.
Det er ikke Mikkel der er fucked - det er mig der er en dårlig ven. Og kæreste. Jeg skulle have været den han kunne gå til. Men det var jeg jo så åbenbart ikke.
"Det er min skyld," snøfter jeg og kigger ned i jorden.
Kasper lægger en hånd på min skulder.
"Hør her. Det er ikke din skyld. Du er den sidste i verden der kunne have stoppet det her. Hvis bare du vidste hvor glad Mikkel var og stadig er for dig. Det kan godt være han ikke viser det når han er høj på stoffer, men inderst inde, vil han bare have dig. Ingen andre. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange Mikkel har snakket om dig. Også inden I blev kærester. Han siger altid at du er den bedste ven man kunne ønske sig, at du altid er der for ham og jeg kunne blive ved. Så lad være med at give skylden på dig selv. Du er grunden til at han stadig er her."
YOU ARE READING
MIKKEL DAMSGAARD
Fanfiction*ADVARSEL: INDEHOLDER SEX, VOLD OG STOFFER* Mikkel og Clara er bedste venner - det har de været lide siden de mødte hinanden, første dag på gymnasiet. Et helt specielt venskab, man ikke bare lige kan slå i stykker - og dog. Da Kasper Dolberg pludsel...
