MIKKEL DAMSGAARD

9. DÅRLIG START

Mikkel og jeg har nu boet sammen i en uge. Det har dog været med lidt blandede følelser - for man er pludselig meget tætte når man bor sammen. Jeg tror dog bare vi skal lære at give hinanden lidt plads.

Alligevel savner jeg Mikkel så snart han er til træning. Selvom vi snakker meget få timer, føles det som evigheder når han ikke er her. Det er så en anden ting - jeg burde virkelig få mig et job, for jeg keder mig som en sindssyg. Og jeg vil ikke bare sidde herhjemme og leve af Mikkels penge - det er det sidste jeg ønsker!

Måske man burde starte på noget uddannelse. I mean, studentereksamen skal vel bruges på et eller andet. Jeg havde egentlig regnet med at jeg bare ville tage et sabbatår, hvor jeg kunne arbejde en smule - men jeg vil bare igang med skole igen, hvis jeg skal være helt ærlig.

Jeg har kigget en smule på uddannelser, hvor jeg ville have mulighed for at tage den virtuelt, i og med jeg sidder nede i Italien. Jeg har altid tænkt at ejendomsmægler ville være et nice job som passede til mig, så den vej kunne godt være noget. Her kunne jeg tage en finansøkonom-uddannelse. Jeg overvejer det kraftigt.

Mine tanker brydes, da døren til lejligheden går op. Ind ad døren kommer Mikkel - helt træt og tømt for energi. Det er virkelig også noget jeg er træt af. Mikkel virker hundrede gange mere træt efter træninger end han plejer at være. Synes endda det er lidt syndt for ham.

"Hej skat," siger jeg og rejser mig fra sofaen jeg sidder i. Vi krammer og kysser hinanden. "Du ser træt ud," siger jeg roligt. "Det er jeg godt nok også," svarer han udmattet.

"Sæt dig ned og slap af. Så laver jeg noget mad til dig," siger jeg og nusser ham på kinden på sådan en rigtig mormor-måde. Mmhh frækt, Clara?

"Du er bare en engel," svarer han lettet og kysser mig. Drengen lever af pasta og kylling, så det er sådan noget ish jeg laver til ham. Føler mig rigtig wifey i dette øjeblik.

Da jeg har lavet noget mad til mig og ham, sidder vi i sofaen og ser lidt fjernsyn. På italiensk. For vi har ikke fået wifi endnu, så der er ingen muligheder for streaming.

"Det er godt nok spændende, hva," siger jeg. Mikkel fniser. Vi fatter hat af hvad der foregår på det skide fjernsyn.

"Du ser træt ud. Gå ind tag en middagslur," siger jeg. Mikkel ryster bare på hovedet uden at trække en mine. Det irriterer mig en smule, for der går maks en halv time, og så er han nået til et punkt hvor han er så træt, at han bliver sur.

"Du er ikke særlig sjov at være sammen med hvis du ikke tager den lur. Gå så ind med dig," siger jeg. "Jeg er ikke træt!" Udbryder han som et lille barn der ikke vil i seng. "Jesus!" Sukker jeg.

"Skal jeg gå med derind?" Blinker jeg til ham. "Ej det har jeg simpelthen ikke overskud til lige nu!" Vrisser han.

"Jeg gider sgu da ikke knalde, hvis det er det du tror. Jeg prøver bare at hjælpe dig, okay? Så prøv at lade være med at være sådan en kælling," udbryder jeg. Han kigger på mig med store øjne.

"Du er fandme da den sure her. Du tror du er min mor. Du behandler mig som om jeg var din søn!" Siger han med hævet stemme.

"Det bliver man jo nødt til. For du kan ikke klare en skid selv. Du er vant til at blive vartet op i hoved og røv, er du!" Råber jeg.

"Du skal ikke råbe af mig! Du er kraftedme så pisse irriterende. Kan du ikke bare lade mig være i fred?" Råber han.

Jeg kigger koldt på ham. "Fint. Jeg skrider,". Jeg går ud og tager sko på, og går derefter ned i byen. Jeg skulle ikke være blevet så sur på Mikkel, og da jeg ser hans triste ansigt inden jeg forlader lejligheden, får jeg nærmest ondt i hjertet.

Da jeg er gået rundt og raset lidt af, går jeg op i lejligheden igen. Da jeg kommer tilbage, flyder Mikkels træningstøj udover det hele.

"Det skal ikke ligge og flyde der," siger jeg, mens jeg prøver ikke at lyde for træls. "Ej nu stopper du fandme!" Mikkel rejser sig fra sofaen, og går ind i soveværelset. Fint Mikkel, så ryder jeg da bare dit tøj op?

Jeg sukker og går ind til ham. "Undskyld," får jeg sagt, selvom det ikke er med min gode vilje. "Det er okay," siger han træt.

"Men du har ret, jeg er bare træt for tiden. Du må undskyld hvis det går for meget udover dig," siger han. Jeg smiler og sætter mig ved siden af ham.

"Skal vi ikke lige gøre dig lidt træt, så du kan sove?" Spørger jeg flirtende. Nu smiler han endelig. "Det tager jeg som et ja," griner jeg og vælter ham.

Vi kysser i lang tid, og pludselig out of nowhere, kan jeg mærke en bule i hans bukser. "Jeg behøver vist ikke hjælpe dig med at få den op at stå," siger jeg. Han griner, og vender mig, så jeg ligger nederst.

Han går fra at kysse mig på munden, til at gå længere og længere ned ad halsen, for til sidst at være nede ved min trussekant. Han hiver mine bukser af, og begynder at kysse mig forneden. Til sidst slikker han mig våd. Efter det begynder vi at bolle.

Det føles helt befriende. Tror ikke vi har knaldet i snart en uge. Da vi er igang, går det virkelig op for mig hvor meget jeg har savnet Mikkel. Han har slet ikke været tilstede rent mentalt, men det er han lige nu. Og det er jeg lykkelig for. Nu kan jeg kende ham igen.

Da vi er færdige med vores sager, falder vi begge i søvn. Jeg falder i søvn i Mikkels favn. Her er jeg tryg, og det er her jeg hører til.