Der er en uge til vi flytter, og derfor er vi allerede begyndt at pakke hver vores ting. Jeg vil ikke være til besvær, så jeg pakker kun det allermest nødvendige.
Ja faktisk kan alle mine ting være i en stor kuffert, så det er dejlig nemt.
Jeg har dog lige et par sidste ting jeg gerne lige vil nå at købe i Danmark - panodiler og sådan lidt. Så jeg tager ind til byen, og køber lidt forskelligt.
Da jeg er på vej ind på apoteket, møder jeg et syn, som jeg ikke var forberedt på. Det løber koldt ned ad ryggen på mig. Han står dér inde på apoteket. Kasper.
Fuck det, der er andre mennesker til at beskytte mig, så nu går jeg altså bare ind. Da jeg går ind ad døren, ringer en klokke, som der også gør i alle andre butikker. Det får Kasper til at dreje hovedet om mod mig. Da han er færdig med at blive ekspederet går han hen mod mig. Jeg lader som om jeg ikke har set ham.
"Hej Clara," siger han med et lumsk smil.
"Hej Kasper," svarer jeg med et nervøst grin.
"Hvad laver du her?"
"Jeg skulle bare lige have lidt panodiler og sådan. Jeg var løbet tør... hvad med dig?"
"Jeg skulle hente min adhd-medicin. Jeg var også løbet tør." Svarer han. Jeg rynker brynene og kigger på ham.
"Ja jeg vil gerne undskylde for sidst, men jeg kunne altså ikke gøre for det... jeg havde ikke mere," forklarer han og viser pillerne. Jeg skal lige bruge et par sekunder til at få det hele ind i hovedet.
"Så du siger at... okay ja. Jeg synes dog stadig at du overreagerede. Du gjorde mig virkelig bange," fortæller jeg. Hans smil falmer. "Det burde du nok stadig være. Vi er ikke venner igen," svarer han og smiler bagefter, så folk omkring os ikke får mistanke om noget.
Jeg undviger hans blik, og går hen til kassen, fordi mit nummer bliver råbt op. "Forstået?" Spørger han. Jeg nikker.
På vej ud af apoteket får jeg nærmest et chok, da Kasper pludselig kommer til syne igen. Han venter åbenbart på mig.
"Jeg ved godt du skal flytte til Italien med Mikkel. Og jeg synes du skal vide at det er den dummeste beslutning du nogensinde har taget. Det er ikke klogt. Tro mig," siger han. Han er edderrådme mærkelig.
"Hvorfor er det ikke klogt, om man må spørge?"
"Mikkel er ikke så skide hellig som han virker til at være," siger Kasper og går endelig bagefter.
Jeg tager hjem igen, og ringer til Mikkel.
"Hej skat," siger han. Jeg smiler lidt for mig selv.
"Heeej"
"Hva så?" Spørger han.
"Jeg var lige nede på apoteket for at købe lidt panodiler og sådan... og så mødte jeg Kasper. Han var virkelig underlig," forklarer jeg.
"Hvordan underlig?"
"Først sagde han undskyld for det sidst pga hans adhd? Like wtf. Og så truede han mig lowkey igen. Og så fortalte han noget meget underligt om dig?"
Mikkel bliver stille. "Hvad fortalte han om mig?"
"At du ikke var så hellig som du virkede til at være?"
"Han tænker sgu nok bare på vores skænderi. Han er ikke så opdateret, ham Kasper." Mikkel lyder overraskende sikker, og det får mig til at slappe af.
"Man kan virkelig ikke stole på Kasper. Han er så underlig," fortsætter han.
Da vi er færdige med at snakke, ser jeg, at jeg har fået en sms... fra Kasper. Åh, så lad mig dog være.
Han har sendt... et billede? Hvis det er et dickpick, skriger jeg af grin! Men til min store overraskelse, er det ikke. Det er noget meget værre. Noget jeg ikke har lyst til at se. Nogensinde. Et billede af Mikkel, som har tungen nede i en anden pige. Og billedet er nyt, kan jeg se. For Mikkel har en trøje på, jeg gav ham for et par dage siden.
Jeg sender billedet videre til Mikkel, som ringer igen med det samme.
"Det er ikke hvad du tror det er," skynder han sig at sige.
"Det er rimelig legit. Du ved, du sidder og snaver med en pige... i den trøje som jeg har købt til dig?"
"Det der. Hende pigen. Ved du hvem det er? Det er Kaspers kusine. Han har betalt hende for at kysse mig, så han kunne sende dig det billede. Jeg sagde jo til dig, at den fyr er syg i hovedet!"
Jeg tror ikke en skid på ham lige nu.
"Har du noget bevis? For ved du hvad Mikkel? Jeg tror faktisk ikke en fucking skid på dig lige nu."
Stille og roligt kan jeg høre han sidder og tænker. "En fra parallelklassen opdagede ham i det. Han har en video," forklarer han.
"Send den," siger jeg koldt.
"Jaja, 2 sekunder."
Til min store overraskelse, får jeg faktisk en video. En video af Kasper, som giver nogle penge til pigen. Jeg ånder lettet op.
"Undskyld putte. Jeg skulle have stolet på dig," siger jeg trist.
"Det er okay. Jeg ved godt at du normalt stoler på mig. Men ja, når man får sådan noget af vide, ved man jo ikke helt hvad man skal tro," siger han forstående.
"Ej hvor er du sød. Jeg elsker dig," siger jeg.
"Jeg elsker også dig. Vi ses," siger han.
Nå, med det på plads, glæder jeg mig nu bare til vi skal til Italien. Det bliver godt.
ESTÀS LLEGINT
MIKKEL DAMSGAARD
Fanfiction*ADVARSEL: INDEHOLDER SEX, VOLD OG STOFFER* Mikkel og Clara er bedste venner - det har de været lide siden de mødte hinanden, første dag på gymnasiet. Et helt specielt venskab, man ikke bare lige kan slå i stykker - og dog. Da Kasper Dolberg pludsel...
