MIKKEL DAMSGAARD

19. DU SKAL VÆRE FAR

Ordene går gennem mit hoved hundrede gange. Det er som om jeg slet ikke kan fatte det.

"Jeg er jo ikke engang fyldt 20 endnu," svarer jeg nervøst. Katrine klapper min hånd og smiler til mig.

"Det er fantastisk," siger hun. Det giver mig et smil på læben.

Der er selvfølgelig en masse praktiske ting der skal på plads - Mikkel skal være fuldstændig stabil rent mentalt, før jeg skal have et barn med ham! Og så skal jeg selvfølgelig også lige finde ud af... hvordan man opfordrer et barn.

"Du er 2-3 uger henne... det er et mirakel at der ikke er sket noget under dit styrt. Du skal bare komme om 10 uger, hvor vi gerne vil scanne dig igen. Og tillykke!" Smiler lægen.

Jeg er fuldstændig mundlam. Jeg mener, jeg er glad... men for 2 minutter siden troede jeg, at jeg skulle til at dø. Jeg er i hvertfald lettet!

I og med besøger ikke tog frygtelig lang tid, kan vi lige nå tilbage til Parken hvis vi skynder os. Katrine er helt høj på nyheden, hvilket jeg sådan set også er, hvis jeg skal være helt ærlig.

Kampen bliver fløjtet af, i det vi træder ind på stadion ved vores pladser. Alle os tøser går ned til bunden af tribunen, for lige hurtigt at fange vores fyre, inden de skrider igen.

Vi kan ikke komme specielt tæt på, og der larmer virkelig også! Så det er begrænset hvor meget jeg føler det giver.

Mikkel og jeg vinker blot til hinanden, men når ikke mere. Det er så forfærdeligt at have ham så tæt på, uden at kunne røre eller snakke med ham.

-
Danmark - Rusland:
Vi er inde i Parken, og jeg sidder igen sammen med de andre piger. Især Maria og Katrine snakker jeg sygt godt med, hvilket jeg synes er top klasse.

Det er en virkelig vigtig kamp i dag, og det kan man mærke på stemningen. Der er dog ikke en presset stemning - stemningen er rent faktisk noget nært fantastisk.

I mange minutter sker der ikke så meget. Men så sker det. Det mest fantastiske der kan ske.

Mikkel scorer.

Det er som om alt går i slowmotion, og med ét begynder folk at juble. Det føles helt vildt. Selv jeg, der ikke plejer at være totalt entusiastisk, jubler som en idiot.

Derefter scorer Yussuf, og derefter Andreas. Maria og Katrines kærester. Vi ligner sådan virkelig en flok mongoler på tur, når vi jubler.

Da kampen er slut, fejrer spillerne det som aldrig før. Det er fantastisk at kigge på, og jeg bliver helt rørt, og må fælde en tåre igen igen.

Så snart vi kan, løber vi ned for enden af tribunen. Det er heldigvis muligt, fordi vi sidder hvor vi gør. Der står vi nede i lang tid, til spillerne kommer hen til os.

Selvom vi ikke må, krammer vi og kysser vores kærester. Da Mikkel nærmer sig, begynder det at kildre i maven. Som om jeg er helt nyforelsket. Vi krammer i virkelig lang tid.

Vi kysser, og kigger bagefter hinanden dybt i øjnene. Jeg kigger kort ned på min mave, men genopretter derefter øjenkontakten igen.

Mit hjerte banker hurtigt som aldrig før.

"Du skal være far," smiler jeg og tager mig til maven. Et bekymret blik, ændrer sig nu til et kæmpe smil, og hans øjne lyser op.

Han rører blidt min mave og kigger på mig igen bagefter. "Jeg skal være far," gentager han. Fyren er helt i chok.

"Jeg skal være far!" Råber han så og løber hen til sine holdkammerater igen. Uden at kunne høre hvad han siger overhovedet, kan jeg se at han fortæller det til Andy og Wind.

De smiler, og virker næsten lige så excited som Mikkel. De står i et kæmpe gruppekram, og inden jeg nærmest når at vide hvad der sker, ved hele landsholdet det.

Jeg er lettet over Mikkels reaktion. Jeg havde regnet med at han ville modtage nyheden med blandede følelser. Men det kan man vist ikke sige er tilfældet. Han ser virkelig glad ud, og det rører mig virkelig.

Det lille væsen inde i mig, som knap nok kan kaldes et barn endnu, kommer til at bringe en masse kærlighed med sig.

Det kommer til at forbinde Mikkel og jeg. For altid.

Jeg ved godt at det hele ikke kommer til at være en dans på roser, men når bare Mikkel og jeg er sammen, skal det hele nok gå. Det tror jeg virkelig.

Pigerne skal på d'Angleterre nu og spise fint, men jeg ved ikke rigtig om jeg er i humør til det. Vil mest bare hjem og slappe lidt af.

Katrine kommer og puffer mig i siden. "Ska' du med ud og have en burger?" Spørger hun.

"Skulle I ikke på d'Angleterre?"

"Jeg har sgu mest bare lyst til klam mad lige nu. Så tænkte jeg du måske var frisk?" Siger hun med et lille smil. Jeg fniser.

"Så skidt da,"

"Det var godt!" Griner Katrine og slynger en arm rundt om mig. Vi kører i Katrines bil hen til Strøget, hvor vi går direkte mod Maccen. Hun er virkelig sød, og jeg tror vi kan blive sygt gode veninder. Hun har potentiale i hvertfald.

Vi får bestilt alt for meget mad, og finder derefter et sted at sidde.

Jeg låser min telefon op og tager et billede af Katrine, som på magisk vis stadig ser fantastisk ud, selvom hun har burger i hele hovedet. Jeg poster billedet på min insta story.

Ser hyggeligt ud <3, kommenterer Mikkel hurtigt. Jeg smiler.

Katrine og jeg får snakket om alt mellem himmel og jord, og grint en masse.

Det går op for mig nu, hvor meget jeg har haft brug for andre venner end Mikkel og Kasper. En rigtig veninde.

"Det er fedt at have lært dig at kende. Man kan godt blive lidt ensom nogle gange, når man bor et helt andet sted end sine bekendte," siger Katrine.

"I lige måde. Jeg kender det virkelig!"

Der bliver stille et sekund. Jeg knækker mig ud over hele bordet. Katrine kigger først skræmt på mig, men derefter flækker vi af grin.