Der er ottendedelsfinale i dag, og Katrine og jeg har aftalt at se den sammen hjemme i hende og Andreas' lejlighed, som de bruger når de er i Danmark.
Katrine og jeg har nærmest snakket sammen hver dag siden den sidste kamp. Hun er simpelthen bare så god at snakke med!
Jeg tager tidligt hen til Katrine, da det er det vi har aftalt. På vej derhen, facetimer jeg med Mikkel, der sidder på et hotel med morgenhår. Han ser sød ud.
"Du er smuk i dag," smiler han.
"Det plejer jeg ikke at være, eller hvad?" Fniser jeg.
"Jo. Men i dag er du bare ekstra smuk." - godt reddet, fister.
"Jeg savner dig," fortæller jeg.
"Jeg savner også dig. Men der er maks 2 uger tilbage jo," siger han.
Pludselig får jeg en kæmpe klump i halsen, og tårerne løber ned ad min kind. Mine humørsvingninger er allerede helt forfærdelige, selvom jeg kun er gravid i 4. uge...
"Hva så, Nutte?" Mikkel ser trist ud.
"Det er bare hormoner," tuder jeg. Han stopper op og smiler.
"Du bliver den bedste mor man kunne ønske sig."
"Tak," snøfter jeg med et smil. "Og du bliver verdens bedste far."
Da jeg er ved opgangen, lægger jeg på. Jeg ringer på, går op ad trappen og møder Katrine med et kæmpe smil.
Vi sidder først og snakker over en kop kaffe.
Hun viser pludselig sin hånd frem. Jeg lægger mærke til en ring, som ikke har været der før. Jeg kigger overrasket på hende.
"Har han været nede på knæ?" Spørger jeg med store øjne. Hun griner af mit ansigtsudtryk.
"Jaaa!" Siger hun. Vi går lidt amok over det begge to.
"Ej tillykke for helvede!... og er du da vimmer, den er fin!"
"Iiiiih taaak!"
"Hvaa... hvilken ring-størrelse bruger du?" Spørger hun. Jeg kigger på mine noter, hvor jeg engang skrev mål på mine fingre ned, til når jeg skal shoppe ringe online.
"Min ringefinger er 48 mm," svarer jeg.
Hun smiler til mig. "Nice."
... underligt spurgt alligevel. Jeg kigger på hende med rynkede bryn, lige inden vi begynder at grine.
Indtil Danmark skal spille, sætter vi os i sofaen. Den er hvid, lavet af stof, og generelt bare skide upraktisk.
"Har I overvejet et navn?" Spørger Katrine ud af det blå.
"Tjaaa altså... nej. De har vi ikke lige snakket om... og jeg er jo stadig meget tidligt i graviditeten," siger jeg bekymret.
Hun krammer mig. "Det skal nok gå det hele. Det kommer til at gå som smurt." Jeg smiler.
"Nu er der optakt. Så kan vi kigge lidt på vores flotte fyre," opmuntrer hun.
"Nice. Jeg henter lige en sodavand, hvis det er okay."
"Det gør du bare. Vil du tage en øl med til mig?" Spørger hun. Jeg får flashback til da Mikkel og jeg var sammen og jeg brækkede mig i hans bil, fordi jeg havde fået for mange øl. Jeg fniser, og rejser mig fra sofaen.
"Øøøh Clara?" Katrine lyder meget bekymret.
"Ja?" Jeg vender mig om, og ser Katrine kigge på en rød plet, lige hvor jeg har siddet. Milliarder af tanker går gennem mit hoved.
At jeg har mistet barnet, er det første der slår mig. Fuck fuck fuck. Nej hvor er det noget møg! Det er bare fordi jeg ikke har passet godt nok på det.
"Tag det roligt, søde! Jeg kører dig ind til sygehuset, så vi kan få det undersøgt." Hun går med mig tæt ind til sig, og derefter kører vi ellers derind.
Jeg føler mig totalt tom. Verden er bare så unfair!
Inden jeg får set mig om, står vi og skal forklare hvad der er sket. "Min veninde er gravid. Og hun bløder," fortæller Katrine forsigtigt.
Tankerne myldrer rundt. Jeg kan ikke overskue det her. Hvordan skal jeg fortælle det til Mikkel? Hvad hvis han bliver sur? Hvad hvis det her er med til at få ham ud i et misbrug igen?
Jeg får propper i ørene, og mit syn sortner. Jeg når blot at høre nogle svage kald, før jeg går ud som et lys, og mine ben falder sammen under mig.
Jeg vågner i en hospitalsseng med Katrine ved siden af mig. Så snart jeg åbner øjnene, smiler hun spændt til mig.
"Det var bare en mindre blødning. Det er helt normalt i starten af graviditeten. Vi vil dog gerne lige holde øje med det, så vi syntes det ville være dejligt hvis du kom igen om allerede 2 uger," fortæller en læge, som jeg knap nok har lagt mærke til.
Jeg ånder lettet op og kan hurtigt mærke det gode humør komme tilbage igen.
"Mikkel?" Jeg kigger på Katrine.
"Jeg har lige snakket med ham. Han ved det hele, han har det godt, og Danmark er i kvartfinalen," smiler hun.
"Og jeg skulle sige fra ham, at han elsker dig. Rigtig rigtig højt!"
YOU ARE READING
MIKKEL DAMSGAARD
Fanfiction*ADVARSEL: INDEHOLDER SEX, VOLD OG STOFFER* Mikkel og Clara er bedste venner - det har de været lide siden de mødte hinanden, første dag på gymnasiet. Et helt specielt venskab, man ikke bare lige kan slå i stykker - og dog. Da Kasper Dolberg pludsel...
