Jeg vågner næste morgen og er totalt tom indeni. Mikkel er taget til træning, og jeg har kun få minutter at gøre mig klar i, før Kasper kommer.
Jeg får taget noget afslappende tøj på, børstet tænder og redt hår, som jeg sætter op i en knold. Herefter sidder jeg bare og stirrer ud i luften ved spisebordet.
Det banker på, og jeg går ud og åbner. "Hej", siger Kasper og krammer mig. Jeg har det stadig mærkeligt over hvordan han pludselig vil være gode venner igen... men altså, det må han jo selv om.
"Jeg ved altså ikke helt," siger jeg og skærer tænder.
"Hør her," siger han roligt og sætter sig ned ved bordet hvor jeg sidder.
"Være ikke bange for at starte på en frisk. Se det som en mulighed... for at skabe det du vil have," siger han. Holy moly, han lyder vis, ham Kasper!
"Men jeg er bange..."
"Overvind din frygt. Gør det du er bange for," han kigger mig dybt i øjnene og klapper mig på skuldrene.
"Vi tager afsted," siger jeg. Kasper smiler til mig. "Det var første skridt. Du er god!" Jeg smiler for første gang i flere dage.
Vi går ud af døren. Jeg låser, og tager nøglerne med. Vi kører i Kaspers bil ud mod lufthavnen. Angsten for at Mikkel dukker op og bliver sur, er stadig gigantisk.
... hvad nu hvis han rent faktisk når at opdage jeg er væk... hvad vi han dukker op lige om lidt... hvad hvis han dukker op og begynder at slå mig som i går... tæsker løs på mig... hvad hvis han slår mig ihjel.
Jeg frosset fuldstændig fast, og kan ikke andet end at kigge ud i luften. Jeg koldsveder, og begynder også langsomt at ryste. Mit hjerte banker, jeg får propper for ørene, og mit syn bliver også svagere. Inden længe kan jeg heller ikke holde mig selv oprejst.
"Clara!" Hører jeg svagt Kasper råbe.
Jeg vil svare ham, men kan ikke. Jeg befinder mig lige nu totalt inde i mig selv, og er ikke i stand til at kunne gøre noget som helst.
Sådan har jeg det i omkring 2 minutter, før jeg med et sæt "vågner op" igen.
"Jeg er bange," er det første jeg får sagt. Jeg ligger i Kaspers arme, med hans hænder i mit hår.
"Så så," siger han og beroliger mig.
Jeg føler konstant at nogen er efter mig. At nogen står og kigger på mig. Går til angreb om lidt.
"Vi skal over i flyveren nu," siger Kasper. Han holder mig i hånden på vej derind, og jeg knytter mig tæt til ham som et lille barn. Vi finder vores pladser, og sætter os til rette.
Egentlig havde jeg forventet en indre ro, da dørene klapper i... men det sker ikke. Tankerne stopper ikke.
Hvad nu hvis Mikkel bare tager næste fly? Hvad hvis han allerede er kørt og venter på os?
Jeg må være forfærdelig at være sammen med, i den tilstand jeg befinder mig i - men det prøver jeg at lade ligge lige nu.
Heldigvis falder jeg i søvn i flyet, og bliver først vækket af Kasper da vi er landet i Københavns lufthavn.
Søvnige går vi ud af flyveren, finder vores bagage, og går ud til Kaspers bil, hvor vi efter kører hjem til ham.
"Årgh for helvede," siger Kasper som det første da vi træder ind af døren.
"Hva så?" Spørger jeg steneren.
Han viser mig et billede. Af mig og ham i lufthavnen. Og en tekst der siger: Kamp om kæresten? Dolberg og Damsgaards kæreste spottet i lufthavnen.
Jeg holder mig for munden, da den ellers står fuldstændig åben i ren og skær chok.
"Det er så typisk at folk tror alt muligt," siger Kasper bare og lægger telefonen væk. Har han slet ikke forstået det? Har han slet ikke forstået at Mikkel potentielt allerede ved, at vi er i Danmark? Hjemme hos Kasper!
"Ja hvad med Mikkel... vi befinder os jo ligepludselig ikke så hemmeligt mere," siger jeg panisk. "Jeg gemmer mig i dit tøjskab!" Udbryder jeg, og skal til at gå derhen.
"Nej nej nej. Stop," siger han og tager min hånd. "Han kommer ikke her. Og hvis han gør, så passer jeg på dig," siger han. Det er sødt sagt, men det gør mig slet ikke tryk, i forhold til hvad Mikkel kan finde på.
Jeg tror han kan fornemme det på mit blik. "Godt nok er Mikkel syg i bøtten - men han er stadig mindre end mig," siger han. Jeg rynker brynene. "Undskyld, men Mikkel er en pind," tilføjer han.
Jeg nikker bare, sætter mig ved bordet og sukker.
"Jeg forstår godt det kan være svært lige nu. Men når du kommer til dig selv igen, så er jeg sikker på du bliver glad for dit valg,"
Jeg stirrer stadig ud i luften. Jeg er tom. Fuldstændig tom.
"Det er jo ikke for altid det her... bare indtil Mikkel får det bedre," tilføjer han.
"Han voldtog mig i går," siger jeg pludselig. Kasper tager kærligt fat om min hånd.
"Og det er jeg meget ked af. Men husk nu på at det der ikke er Mikkel. Ikke den rigtige Mikkel i hvertfald. Han er høj på stoffer... han kan ikke gøre for det. Når Mikkel er kommet i bedring, så tror jeg også der er en rigtig god grund til at tingene er blevet som de der,"
Jeg rynker igen brynene og kigger nu for første gang rigtigt på han. "Du skjuler noget for mig. Du ved noget jeg ikke ved," siger jeg.
Han tager en dyb indånding og begynder at fortælle.
أنت تقرأ
MIKKEL DAMSGAARD
قصص الهواة*ADVARSEL: INDEHOLDER SEX, VOLD OG STOFFER* Mikkel og Clara er bedste venner - det har de været lide siden de mødte hinanden, første dag på gymnasiet. Et helt specielt venskab, man ikke bare lige kan slå i stykker - og dog. Da Kasper Dolberg pludsel...
