MIKKEL DAMSGAARD

1. AT SPILLE PÅ FLERE HESTE

Vi sidder og læser op til den sidste eksamen. SIDSTE EKSAMEN! Det er helt ufatteligt, at vi snart er færdige med gymnasiet. Nu skal den sidste eksamen bare overstås: spansk! "Øøøh... hvad betyder camisa?" Spørger Mikkel. Mikkel er min bedste ven, og det har han været, lige siden vi kom i klasse sammen, første dag på gym. "Det betyder trøje din bøv" svarer jeg, og giver ham et venskabeligt puf. Han griner mildt.
"... nu gider jeg altså ikke læse mere. Mit hoved er fuldstændig sådan" siger han og laver en grimasse.
"Fair. Vil du med hjem og have en øl?"
"Nargh, jeg skal til træning i aften,"
"Slap nu af. Du bliver jo ikke fuld af en enkelt øl," svarer jeg, og løfter øjenbrynene.
"Lad være med at kigge sådan der på mig. Vi tager hjem til mig, og får noget koldt at drikke". Han smiler. "Jeg skal have en øl!" svarer jeg, og begynder at gå. Han tager mig ind til sig. "Det er okay at være dranker søde ven... ing'?" Han griner højlydt. Jeg skubber ham væk og smiler.

Vi ender med at gå hjem til Mikkel, som bor rimelig tæt på skolen. Mikkel får en cola, og jeg får min øl. "Nåh Mikkel..." starter jeg, imens jeg allerede kan se ham tænke åh nej. "... dig og Laura?" Spørger jeg med et smørret smil. Han rødmer. "Hold nu op," fniser han. "Er hun lidt sød?" Spørger jeg. Han kigger underligt på mig. "Lidt sød, ikke?" Prøver jeg. Han ryster bare på hovedet med et smil. "Mikkel?"... "Clara?"... "... må jeg lige nuppe en ekstra øl?" Spørger jeg forsigtigt. Han griner lidt for sig selv. "Ja - men hent lige en Fanta med til mig," råber han efter jeg er gået ned for at hente i hans kælder. Jeg henter sagerne, og går op på hans værelse igen, hvor han sidder og venter på mig. Vi sidder i et par timer og sludrer, imens jeg får drukket et par øl - derfor er jeg ikke helt ædru da Mikkel skal til træning... vil måske endda betegne mig selv som lidt halvt snalret. Han griner af mig, da jeg rejser mig fra hans seng, imens jeg ihærdigt prøver ikke at vælte. "Det er nok ikke så godt du kommer hjem sådan der" fniser han. "Du kan sove her i nat, og så bare tage med til træning nu?". Jeg nikker, og går efter ham ud i hans bil.

Det er ved at blive mørkt, og vi hører stille musik i bilen. Vi kører derud af, men da han kører forbi FC Nordsjællands træningsanlæg, rynker jeg brynene. "Undskyld, hva laver du?" "Det er landsholdstræning," svarer han så. "Nåh... nåh... jamen okay da". Jeg smiler til ham, og derefter falder jeg i søvn. Jeg vågner først igen, da det banker på ruden i bilen, som jeg forresten sidder helt alene i. Mine øjne bliver store som tekopper, da jeg finder ud af hvem der står udenfor bilen: Kasper fucking Dolberg.
Normalt ville jeg nok rulle vinduet ned, men lige her vælger jeg at åbne hele døren til bilen. "Hej" smiler han. "Jamen... hej da?" "Mikkel skulle lige have en snak med Hjulmand, så han bad mig lige om at fortælle dig, at han bliver lidt forsinket." "Nåh... okay" svarer jeg. Stemningen er monster akavet, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. "... lugter jeg af øl?" ryger det ud af mig. "Lidt" griner han. Nej nej nej - ad hvor pinligt! Han giver mig elevatorblikket mens han smiler. "Du er en køn pige" siger han så. Så stiv som jeg nu er, ender jeg med at bryde ud i latter, selvom det er så syndt for ham. Til min store lettelse, griner han bare med. "Ring til mig" siger han som det sidste og giver mig hans nummer.

Efter lidt tid, kommer Mikkel. Helt svedig som man kender ham. Vi sidder for sjov og kigger hinanden dybt i øjnene på en flirtende måde. Meget romantisk... lige indtil min krop simpelthen vælger at over-brække hele Mikkels bil til. Jeg tager mig til panden, og prøver bare at gemme mig i mine hænder. Møg! "Undskyld" siger jeg så efter mange sekunders akavet stilhed. "Det skal du ikke være ked af," trøster han mig og nusser mig på ryggen. Han begynder at tørre det værste væk, og rækker mig derefter en pose og en flaske vand. "Hvis du skal igen, så bare sig til... ikke?" Spørger han og flytter mine hænder, så han kan kigge mig i øjnene. Jeg nikker genert. Nøj, hvor jeg krummer tæer over mig selv lige nu. Det var da helt forfærdeligt. Han tager min hånd. "Det kan ske. Du skal ikke være pinlig over det, okay?" Jeg reagerer næsten ikke på det, da jeg har for travlt med at undvige hans blik. Han trækker mig ind i et kram. "Tænk lige på alle de gange jeg har været så stiv at jeg har brækket mig i din seng... eller de gange du har skullet holde den når jeg har været for stiv til at tisse" fniser han. Jeg begynder også at smile ved at tænke på det. Bagefter falder jeg i søvn.