Bedste venner - eller?

Kapitel 60

Kapitel 60

Thors synsvinkel

Jeg har fået min mor til at hente mig ved Roskilde sygehus. Vi sidder nu i bilen på vej til Roskilde, for jeg kan hente vores ting. Jeg har valgt ikke at fortælle min mor det hele endnu da jeg ved hun bare bliver ked af det, da Caro betyder meget for hende, det ret cute. Jeg ved ikke hvad jeg selv skal sige til det hele, nu vælger jeg at støtte Caro også må jeg værer sur på hende inde i mig selv, eller jeg er ikke sur, kun sur over hun ikke har sagt noget, men nu hjælper jeg hende.

Jeg har fundet vores camp på roskilde og der er ingen, så jeg tænker at de er oppe og hører musik eller at de fester ved nogle andre idk. Jeg skynder mig at pakke alle tingene, jeg går ind i teltet og tager alt tøj osv. Luftmadrassen lader jeg blive liggende da den ligeså godt bare kan smides ud. Jeg er ved at pakker alle Caros ting da Anthon kommer bagfra og spørg "Hvad er i tilbage?" jeg kan hører han har fået noget at drikke, men han kan sagtens tænke. Jeg kigger seriøst mod Anthon og der ændre Anthons blik sig også "Nej, vi tager hjem det er ikke godt med Caro så jeg tager med og støtter hende" Anthon kigger forvirret på mig og spørg så "Var det ikke bare en udpumpning, det har jeg prøvet før, det kommer man sig hurtigt over" Jeg kigger seriøst mod Anthon og svare "Anthon fest du videre idag og imorgen når du er kommet hjem og når du er 100% ædru ringer du til mig så snakker vi." Anthon kigger forvirret mod mig, men jeg krydser finger for at det alkohol han har i kroppen ikke får ham til at tænke det er alvorligt, og derfor bare fester uden at tænke mere over det. Jeg får pakket færdig og tager alle mine ting med til udgangen, hvilket Anthon hjælper mig med. Jeg kommer ud i bilen og får læsset tingene ind, vi kører hjem til Caro med hendes ting og så pakker jeg nogle ting hun kan få hen på sygehuset, jeg kender hende så godt jeg ved hvad hun skal have med. Vi kører også hurtigt forbi mig for jeg kan komme af med mine ting, også tager jeg også min Hvide stone island sweatshirt, jeg ved Caro elsker den også kan hun have den og bo i på hospitalet, det er alligevel koldt på de værelser også tager jeg også en af mine t-shirts hun kan have for så selv. Så hvis jeg ikke er der, er der lidt af mig på hospitalet til hende. Min mor sætter i stuen, da jeg sagde hun bare kunne gå ind og jeg så kunne tage toget ud til Caro. Hun kigger på mig seriøst og siger så "Hvad er der med Carolina " hun lyder meget seriøs så jeg sætter mig hen til hende og siger så alvorligt "Hun har fået en spiseforstyrrelse så hun skal nok værer der i noget tid, det er derfor jeg har pakket alle hendes ting og jeg regner med at værer ved hende hverdag den næste tid til hun er rask" mor har tårer i øjnene og jeg kan se det rør hende "Pas på hende basse" Siger min mor, hvor jeg hurtigt svare "Jeg gør hvad jeg kan, men jeg tager ud til hende nu" jeg kysser min mor på kinden og går hurtigt ud og tager sko på og så går mod toget der kører til roskilde.

Jeg går ind på Caros værelse, men hun er der ikke. Jeg kigger mod klokken og ser den allerede er 19 så jeg tænker hun nok er oppe og få mad, så derfor sætter jeg mig i stolen ved siden af hendes seng med min mobil.

Normal synsvinkel

lægerne har taget mig ind i et nyt rum hvor jeg skal prøve at spise, de har blandet noget pulver op i noget vand, tror jeg det er og det skal jeg så drikke, jeg har ikke lyst og jeg er ikke sulten. Stemmerne lyder også rundt oppe i mit hoved om jeg skal lade vær, men jeg vil ikke ligge på sygehuset eller skulle flytte et eller andet sted hen og bruge min sommerferie der, så jeg prøver. Jeg tager glasset op og tager sugerøret der står i glasset i munden og kæmper så ved at få noget ned. Da jeg har drukket ca 1/10 del får jeg en enorm kvale så jeg sætter glasset på bordet igen. "Det godt Carolina du kan godt" lyder det opbakkende fra sygeplejersken, "men jeg har virkelig kvalme" svare jeg beklagende igen. Jeg prøver at tage glasset op igen og jeg tager så en mikro tår, inden jeg sætter glasset igen. Sådan prøver jeg flere gange indtil jeg har drukket ca ¼ del, der siger jeg "Jeg kan ikke mere, så brækker jeg mig", "Okay det har også taget dig 30 min, det er flot kæmpet og hvis du så kan få lidt mere ned for hvert måltid du får vil det hjælpe hurtigt" jeg smiler til sygeplejersken og jeg får så lov til at gå tilbage til mit værelse agtig noget. Da jeg kommer ind får jeg et chok da jeg ser der sidder en på stolen ved siden af min seng, men jeg får hurtigt øje på det er Thor også går det nok.