Bedste venner - eller?

Kapitel 47

Kapitel 47

Jeg vågner ved jeg kan mærke varmen blusse, op i vores telt. Det er morgen, det er sommer og solen stråler lige ind i vores telt, som holder varmen inde. Jeg gætter på der næsten er 45 grader, så jeg skynder mig at tage noget tøj på. Jeg tager bare nogle standart denim shorts på og en løs t-shirt, så snupper jeg mine solbriller og min mobil og går ud i vores fælles område i vores camp. Alle de andre sover, så jeg sidder alene, jeg sidder og tager billeder for sjov både af campen og selfies. Jeg får taget et pænt selfie, jeg redigere det og lægger det på Instagram med teksten Første morgen på Ros. Jeg sidder for mig selv, jeg sidder bare med min mobil i nok 2-3 timer inden de andre så småt begynder at vågne. De andre kommer langsomt ud af deres telte og sætter sig ud til mig, Thor kommer over og krammer mig og kysser mig god morgen og spørger så "Hvor længe har du været vågen" jeg smiler og svarer frisk "omkring 3 timer tror jeg" Han smiler og sætter sig så i stolen ved siden af mig, med armen om mig. Jeg kan så småt hører Lauge, Munke, Anthon og Jose snakke om de vil til at have morgenmad, så jeg siger med det samme "Jeg går i bad" og går så ind i teltet for at hente noget shampoo osv. samt et håndklæde. Da jeg kommer ud igen ser jeg de er ved at tage mad frem og Thor spørg så "Skal du ikke have noget mad?" alle kigger spørgende op mod mig, jeg tænker hurtigt over hvad jeg skal svare og lyver så overfor dem ved at sige "Jeg spiste da i sov" også gik jeg hurtigt ned mod vognene med bad og toiletter.

Der var et lille stykke vej ned til vognene, men det gik hurtigt og fint. Lige indtil jeg var næsten henne ved vognene, for der ser jeg Ida og Amalie lige hvad jeg magter NOT. Jeg prøver bare og ignorer dem og gå forbi, men self kommer de hen og begynder at signere mig "Hva så klamme" lyder det fra Ida, da hun kommer over mod mig, hvor efter Amalie fortsætter "Hvad laver du her helt alene, har alle forladt dig, det forstår jeg godt" hvorefter de begge skubber til mig og begynder at grine højlydt, jeg ruller øjne og tager mig så sammen og svare dem "Nej, de spiser morgenmad og hvad vil i mig" De begynder begge bare at grine igen og Ida siger så "jo ser du vi synes du lige skulle vide hvor ulækker du er og at du bare burde dø" alt det siger hun med en latter i stemmen. Der er ingen andre ved pladsen, så der er ingen der kan hjælpe mig eller nogle der kan få dem stoppet. Jeg tager mig sammen efter lidt tid med onde kommentere og siger så "Vil i ikke nok bare lade mig værer" hvor efter jeg skynder mig at løbe over til vogne med bade og låser mig inde i en bås, hvor jeg kan værer alene. Jeg står i båsen og tager langsomt mit tøj af mens jeg græder, hvorefter jeg tænder for vandet og stiller mig ind under den endnu kolde bruser. Det kolde vand som langsomt bliver varmere og varmere løber ned af min krop, i samme tempo som tårerne løber ned af mine kinder. Jeg roder i min taske for at finde min shower gel hvor jeg så støder på mine barberblade. Jeg kan tydeligt hører en stemme i mit hoved der siger "Sker nu i dig selv, du ved hvor dejligt det er" og jeg kan mærke jeg virkelig overvejer og inden jeg når at tænker videre kan jeg mærke den skarpe kant fra mit barberblad ramme mit maveskind. Flere gange river jeg barberbladet frem og tilbage på min mave, mens tårerne stadig løber ned af mine kinder. Jo flere snit jeg tager jo mere blod løber der ned af min mave, blodet løber langsomt, men bliver indhentet og blandet sammen med det nu varme vand fra bruseren. Til sidste snitter jeg også det øverste sted på mit lår, så højt man intet kan se selvom jeg har shorts på. Det giver mig en glad fornemmelse, jeg får alle mine tanker væk, det gør ondt, men ikke ligeså ondt som alle de tanker jeg har oppe i mit hoved. Da jeg har snittet "færdig", står jeg under bruseren i langtid og stirre bare tomt ud i luften. Efter et godt stykke tid tager jeg min shampoo og skynder mig at vaske mit hår, jeg vasker ikke min krop da det vil svig for meget. Sæbe og åbne sår er ikke en god kombi. Jeg skynder mig og da jeg er færdig er mine sår stoppet med at bløde voldsomt, dog tager jeg nogle plastre over ridserne på mine lår for det ikke bløder igennem mine shorts og så tager jeg bandage rundt om min mave, da mine rifter på maven er store og voldsomme og plastrende ville være for små. Jeg har altid bandage og massere af plaster i min taske, for jeg ved aldrig hvad der sker eller hvad jeg kommer til at gøre ved mig selv. Jeg skynder mig at tørre mit hår og tager derefter tøj på og skynder mig tilbage til campen. Jeg kommer hurtigt tilbage, uden at støde ind i nogle. Da jeg kommer tilbage har de spist og ryddet væk, nu sidder de alle bare i hver deres stol med en øl eller mokai i hånden. Jeg sætter mig på den ledige stol der er mellem Jose og Teo, de sidder bare og snakker og jeg lytter mest efter. Der sidder vi det meste af dagen indtil klokken er ved at værer 17. Da klokken ca er 17. går vi op imod Orange Scene, jeg har det bedre nu og fjoller rundt med de andre dog har jeg også fået noget mere alkohol indenbords. Jeg går hånd i hånd med Thor op mod orange scene, klokken 17:30 åbner orange scene med The Weeknd, det glæder jeg mig enormt til. Vi står næsten oppe foran til The Weekend, og vi står nu egentligt bare og venter på han går på. Jeg står sammen med Thor, jeg står foran ham, men jeg læner mig ind til ham og hans arme er om mig. Thor og jeg står og snakker indtil The Weekend går på, jeg ved ikke hvor de andre er, de forsvandt da vi kom op på pladsen. Da Thor og jeg står og snakker hører jeg svagt Ida og Amalie sige noget i baggrunden, ikke til mig, men jeg kan hører de er her. Diskret vænner jeg mig rundt og kigger over Thor skulder. Thor er så høj så hvis jeg står helt ind til ham, kan jeg lige akkurat nå at se over hans skulder. Jeg kan se de begge står med en drink i hånden også flirter de rundt med nogle drenge jeg ikke har set før, jeg vender mig rundt igen og kigger nu op mod scenen, The Weekend burde gå på nu, men som mange andre store kunstnere er de sikkert lidt forsinket, hvilket ikke gør mig noget, man kan ikke altid komme til tiden. Vi står og venter lidt og efter 2-3 min kommer han på, de er fantastiske og de laver en fantastisk koncert. Thor og jeg havde en fest vi stod og dansede og sang med og vi havde det for fedt. Da Koncerten er slut, går Thor og jeg op for at købe en drink, hvorefter vi går rundt hånd i hånd på festivalpladsen for at se den. Vi går og snakker og har det hyggeligt bare os to, i vores egen verden, det her det er det jeg elsker og det er sådan et moment jeg vil leve i for evigt, for der er det hele er nemt, jeg er glad og der er ingen der signere mig. Vi går og kommer ned til en lille sø, vi sætter os på en bænk og kigger ud over søen. Det passer med solen er ved at gå ned så vi, Thor og jeg sidder på en bænk, helt alene, til Roskilde Festival, i næsten ro og ser solnedgangen. Kun en svag musik fra Orange Scene og en endnu svagere råben og snakken fra fulde festival gæster er i baggrunden. Det er så smukt og romantisk på samme tid. Vi sidder der i noget tid, helt stille, uden at sige et ord, vi sidder dere bare sammen og nyder nuet. Efter solen er gået ned og vi har siddet og snakket lidt vælger vi at prøve at finde vej tilbage til vores camp. Både Thors og min mobil er gået død for strøm, så vi har lidt svært ved at finde tilbage, vi havde jo aldrig været ved stædet før. Efter lang tids søgen fandt vi vores camp, da vi kom tilbage sad de andre og spillede ølbowling, de var også meget mere fulde end både Thor og jeg. Resten af aftenen brugte vi på mere ølbowling og ellers en masse drikkeri, jeg blev ikke så fuld, det havde jeg ikke lyst til, men jeg havde det sjovt og vi kom først i seng kl. 4. og der havde jeg svært ved at sove, jeg lå bare i mine egne tanker og tænkte, imens alle andre sov. Jeg lå og tænkte over alt, over alt dette med Ida og Amalie, det med mine forældre, min nok spiseforstyrrelse som jeg ikke vil indrømme for nogle eller mig selv, mine måske nok ret voldsomme cutte problemer, men jeg tænkte også over mig og Thor, både vores fantastisk forhold og vores dejlige gå tur tidliger. Jeg tror Thors og mit forhold er det eneste perfekte og gode mit liv, jeg elsker alle mine venner intet der, men hvis ikke det var for Thor ved jeg nok ikke om jeg var her i dag. Jeg kan jo nemt komme til at snitte forkert, men grundet Thor gør jeg alt for ikke at gøre det. Jeg er tit alene hjemme, der har jeg rig mulighed for at tage en håndfuld piller, også er jeg væk, men igen grundet Thor lader jeg vær. Jeg kunne gøre mange ting, men Thor hjælper mig uden han ved det, for han ved jo ikke hvor slemt jeg har det, og det skal han ikke vide, det skal ingen vide. Jeg lægger i lang tid og først da jeg kan ane igennem teltet at solen er ved at stå op, først der falder jeg langsomt i søvn.