Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 37

Louis pov

Jeg havde fået det bedre. Jeg havde ikke længere ondt af mig selv. Jeg kæmpede stadig for at blive helt rask, og det var ikke lykkedes helt endnu. Hovedpinen og kvalmen var der stadig. Den havde dog ikke været så slem de sidste par dage, det var mere kvalmen. Den var ikke blevet værre, men den var heller ikke bedre. Bare en konstant kvalme og fornemmelse af ubehag. Jeg havde aftalt med Zayn, Liam og Niall at de skulle komme over til FIFA Night, så jeg var så småt begyndt at rydde op på mit værelse. Efter to uger lignede det virkelig lort, og her lugtede også lidt at bræk, så jeg trak gardinerne fra og åbnede vinduerne. Solen skinnede og jeg følte mig næsten, levende igen.

Jeg var igang med at samle alt mit skrald sammen, da min mor kom ind.
"Louis, har du tid et øjeblik?" Jeg nikkede. Hun satte sig på sengen, og fra min plads på gulvet vendte jeg mig mod hende.
"Hva så?" Hun kiggede lidt rundt i værelset, som om hun ledte efter ordene rundt i rummet.
"Louis, der er noget jeg gerne vil fortælle dig." Hun holdt en kort pause, og jeg rykkede tættere på sengen.
"Du virker til at have det bedre nu, så jeg tænker det er på tide. Efter din far og jeg gik fra hinanden, har der jo ikke rigtig været nogen faderlig figur for dig og pigerne." jeg havde lidt en ide om hvor den her samtale ville gå hen, men det ville hun da ikke? Heller ikke selvom far havde fundet Susanna.
"Jeg ved godt, du ikke synes, der er brug for en anden mand her i huset, men det er ikke dit ansvar at være far for pigerne. Du har nok i skolen. Og desuden savner jeg en. Jeg tænkte bare det ville være sundt, hvis jeg begyndte at gå lidt ud igen....Og jeg har også fundet en. Han hedder David. Har har været på besøg nogle gange, mens du var i England. Pigerne elsker ham allerede. Jeg havde tænkt at fortælle dig om det lige da du kom hjem, men så blev du syg og jeg følte ikke, det var det rigtige at gøre. Planen havde været, at David ville komme på besøg dagen efter du kom hjem, men jeg ringede og aflyst, da jeg kunne se hvor dårlig du blev. Louis han vil meget gerne møde dig, og jeg føler det er vigtigt at i mødes, fordi jeg tænker det er noget som er vigtigt for dig. Så jeg ringede til ham, efter du var gået i seng igår, og fortalte at du havde fået det bedre, og vi aftalte at han kommer i morgen aften. Bare en hyggelig familieaften. Jeg ved godt der ikke er nogen der kan erstatte din far, men jeg tror godt du ville kunne lide David." Hun tog en dyb vejrtrækning og kiggede på mig. Jeg nikkede. Jeg ønskede at min mor skulle være glad, og hvis det betød at der skulle en ny mand ind i familien var det vel okay. Nu var det ikke fordi jeg var lykkelig over at der skal en fremmed ind i min familie. Lige siden mine forældre blev skilt og det bare var mig, mor og pigerne havde jeg følt det som mit ansvar at passe på dem. Men for min mor ville jeg ønske denne mand velkommen i min familie. Jeg svarede at det var okay, og at jeg glædede mig til at møde ham. Hun spurgte lidt ind til og jeg havde fået det bedre, og jeg svarede at det var blevet meget bedre.

Vi sad og snakkede lidt, indtil det ringede på døren. Hun gik ned for at åbne og lidt efter kom Niall, Zayn og Liam ind af døren til mit værelse. "Heey hvad så drenge." Jeg var glad for at se dem. Det var rart at se noget nyt, men alligevel velkendt. Jeg havde kendt de drenge lide siden jeg var helt lille, og selvom jeg aldrig ville indrømme det overfor dem elskede jeg dem alle sammen. Niall kom over og gav mig et kram.  Zayn sagde ikke så meget, han holdte sig lidt i baggrunden, og prøvede ikke at få øjenkontakt med mig. De satte sig i sengen, mens Liam gik over for at starte fifa op. Da han havde sat sig i sengen med os andre spurgte ham om hvordan jeg havde det. Jeg fortalte dem lidt om mit sygdomsforløb og sagde jeg stadig var syg men ikke så meget som før. "Jeg syntes slet ikke vi har hørt fra dig hele ferien. Hvordan gik det i England med din far?" Zayn kiggede underligt på mig. Som om han ventede på noget. Jeg havde ikke lyst til at fortælle dem om alt det med Harry. Det var stadig lidt for nyt for mig, til at snakke om."Det gik fint... eller nej der skete noget." Jeg ville gerne have at de vidste at mig og Eleanor ikke var sammen mere. " Eleanor kom derover. Min far havde inviteret hende" Liam og Niall så overrasket ud, mens Zayn bare sad og gloede på mig. Jeg sukkede dybt og fortsatte. "Vi kom op og skændes, fordi jeg..."
Jeg gik i stå. De ville ikke forstå noget af det der var sket. Hvad skulle jeg sige? at jeg var utro. Med en dreng. At jeg havde været ude og ryge pot med nogle fremmede? Det kunne jeg jo ikke sige.
"Jeg slet ikke blev glad. Der var ingen følelser. I hvert fald blev vi til sidst enige om at slutte det."Jeg kiggede op på drengene. Jeg ved godt det ikke var sandheden, men jeg løj vel heller ikke helt.
"Fuck mand. I har jo været kærester i hvad. 3 år?" jeg lagde mig på sengen og startede spillet.  Niall kiggede stadig på mig.
"Jo altså jeg fik nogle venner derovre. Alice og Mark. De var ret cool." Jeg svarede ham lidt henkastet fordi jeg helst ikke ville have at de skulle spørge mere ind til det. Hver gang jeg tænke tilbage på det blev den kvalmende fornemmelse bare værre. Jeg var ved at være rigtig træt af den, men der var intet jeg kunne gøre. Jeg måtte bare vente på at den forsvandt af sig selv. Jeg lå på maven med hovedet mod fodenden. Jeg vendte mig om for at råbe af Liam. Han havde skudt bolden udenfor banen. Han var virkelig dårlig til fifa og jeg hadede at have ham på mit hold. Zayn sad med ryggen mod væggen i den anden ende af sengen. Jeg tænkte tilbage på dengang mig og Harry havde siddet sådan. Dengang havde det bare været mig der sad op ad væggen og Harry der lå som jeg gør. Jeg kan huske hvor pinligt jeg havde følt det var og den røde farve Harry kinder havde haft da han kom tilbage fra badeværelset dagen efter. Det havde været så uskyldigt. Hvis jeg havde vidst hvad der ville ske havde jeg aldrig gjort det- nej det havde jeg. Harry var et af de sødeste mennesker jeg havde mødt, og selvom alting fik en dårlig slutning ville jeg have gjort det hele igen. Zayn kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg smilede til ham og vende hovedet mod skærmen igen. Jeg måtte til at komme videre i mit liv. Jeg måtte finde noget der kunne distrahere mig, så Harrys ansigt ikke var det eneste jeg så når jeg lukkede øjnene.

Kampen endte og vi skiftede hold. Tre minutter inde i kampen stod der 2-0 til mig og Niall. Vi var suverænt de bedste. Men pludselig nærmede Liam sig vores mål. Niall kiggede ikke på skærmen og målmanden stod ude af målet. Liams spiller løb triumferende mod målet, men da han trykker mod målet rammer han ved siden af. Umuligt.
"Bøsse! Hvad laver du??" Råbte Zayn. Det gav et sæt i mig. Selvom jeg vidste det var for sjov gav det alligevel et stik i hjertet. Jeg kiggede tilbage på Zayn. Han så mig ikke. Han var i gang med at skælde Liam. Jeg kunne ikke fortælle dem det. Jeg kunne heller ikke være bøsse. Jeg måtte videre. Væk fra Harry. Det var bare en fase. Jeg skulle bare videre. Jeg skulle finde en distrahering.
"Drenge. Skal vi tage ud i aften?"