Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 32

Louis pov

Det her havde været en lang og med udmattende dag. Først det med Alice, så snakken med min far og det mest forfærdelige... Harry. Jeg kunne stadig ikke komme mig over at han havde fundet en ny så kort tid efter. Måske betød det ikke noget for ham, ja måske var det bare sådan noget Harry gjorde, og jeg var dum nok til at falde for ham.

Det var morgen, og jeg var stadig skide høj. J og de andre var blevet nødt til at følge mig hjem. De var faktisk virkelig søde og jeg havde slet ikke noget problem med, at de måske ikke var min type mennesker. De var sig selv og det kunne jeg godt lide, no bullshit. Vi havde hygget os, og jeg havde åbnet lidt op for dem, Og de virkede til at acceptere det. Selvom Amanda havde set lidt skuffet ud da jeg fortalte om Harry. Hun havde nok troet jeg var hetero. Hvad er jeg overhoved? Jeg er sammen med Eleanor og vild med Harry. Hvad er jeg så...bi? Tror jeg fik lidt for meget af den joint...

Jeg låste mig ind. Min far var der ikke men Susanna stod i køkkenet og hilste på mig.
"Where have you been this early?" Jeg kiggede over på hende og smilede. Jeg var high as fuck, og ville ikke have hende til at opdage det.
"At a friend's house" var alt jeg kunne sige før jeg fumlede mig vej tilbage til mit værelse.
Da jeg åbnede døren lå Eleanor i min seng. Jeg kiggede på hende et øjeblik, før jeg lagde mig ved siden af hende. Jeg skulle virkelig koncentrere mig for ikke, at begynde at grine. Hun så så sød ud når hun sov, så uskyldig... selvom hun havde et trist udtryk i ansigtet. Eleanor lå stadig med lukkede øjne men hun sov ikke.
"Hvor har du været Louis. Du har været væk hele natten" Hendes stemme var udmattet og såret. Det her kunne ikke ende godt. Jeg kunne ikke fortælle hende hvorfor jeg var gået, og jeg kunne slet ikke fortælle hende hvorfor jeg var blevet væk. Så i stedet for at forklare hende hvad jeg havde lavet, gav jeg hende et kys på kinden og vendte mig om for at falde i søvn. Men hun gav ikke op.
"Louis svar mig hvor har du været og hvorfor" hendes stemme var mere vågen nu og hun lå og stirrede direkte på mig.
"Eleanor please lad det ligge jeg er træt" Jeg kiggede kort op på hende. Hun lå på sin albuerne, lysvågen og såret.
"Hvorfor kalder du mig hele tiden Eleanor? Du plejede altid at kalde mig El. Hvad er der sket med dig Louis?" Jeg så op på hende, hun var begyndt at græde. Tårerne trillede ned af hendes kinder, men hun fortsatte.
"Jeg troede vi kunne løse det her, men du er så fjern. Du har knap nok snakket til mig, sådan for alvor. Hvad gør jeg forkert? Hvad har Harry gjort ved dig? Jeg savner min Louis ikke Harrys Louis" Jeg var målløs. Harrys Louis Hvis hun vidste hvad jeg havde set ville hun ikke sige det. Jeg havde slet ikke troet det havde påvirket hende så meget. Hun er stærkere end jeg troede. Jeg vidste slet ikke at hun havde lagt mærke til alt det. Jeg sukkede
"Eleanor du..jeg...det må du undskylde. Jeg ved bare ikke hvad der sker med mig. Jeg føler mig bare ikke som mig mere. Jeg gør ting, jeg ikke havde troet jeg ville gøre" For eksempel at jeg før var ude og ryge joints med nogle jeg overhovedet ikke kender. Men det holdt jeg selvfølgelig for mig selv. Eleanor satte sig op i sengen. Hendes mørke hår hang ned over hendes skuldre. Enhver anden mand ville være målløs over hendes skønhed, men jeg kunne bare ikke føle det mere. Hun var ikke den samme for mig mere. Alt jeg kunne tænke på var Harry, selvom jeg nu vidste han slet ikke følte det samme for mig. Det betød heller ikke noget for vi skulle hjem i morgen aften, og så slipper han for at have en mulighed for tilfældigt, at støde ind i mig i London. Jeg tager tilbage til Danmark og fortsætter mit liv som jeg altid har gjort det. Ingen Harry og ingen sårende overraskelser.
"Louis..." hun tog en  dyb indånding og jeg satte mig op ved siden af hende. Hun fumlede med sine hænder og så kiggede hun op på mig.
"Louis jeg tror ikke det her går. Vi kan ikke får det her til at fungere. Du har tydeligvis fået nogle følelser for Harry, og selvom det dræber mig at vide alt det der er sket mellem jer. Ikke mindst det du gjorde imod mig. Jeg har ikke lyst til at være sammen med en der ikke elsker mig på samme måde som jeg elsker dig. Jeg ønsker det bedste for dig, jeg havde håbet at det var sammen med mig. Jeg kan bare se det ikke går." Tårerne væltede ned af kinderne på hende. Hendes øjne var røde. Jeg lagde mine arme om hende og trak hende ind i et kram. Hun stod lidt imod men lænede sig hurtigt ind mod mig. Jeg kunne mærke at det her var farvel både for mig men også for hende. 3 år af mit liv. 3 år havde vi brugt sammen, og jeg havde aldrig troet vi skulle ende på den måde. Jeg kyssede hende i håret og lukkede mine øjne. Selvom det her var en afsked følte jeg mig lettet som om en sten var blevet fjernet fra mine skuldre. Jeg var dog stadig ulykkelig. Harry havde leget med mig, fået mig til at falde for ham. Han fik mig endda til at ødelægge det mellem mig og kæreste, og jeg kunne intet gøre for jeg var smask forelsket i ham. Harry Styles.