Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 1

Før vi begynder på historien skal det siges at vi er igang med rette historien igennem. Dette gør vi fordi vi er blevet opmærksome på at historien er fyldt med fejl. Vi har skrevet på Tough love i snart 4 år og på de år har vi lært en masse nye ting om hvordan man skriver. Så istedet for at I som læsere skal irriteres med dårlige formuleringer og gramatiske fejl er denne hirstorie under ombyning. Dette vil forhåbentlig give en bedre forståelse af karakterene og plottet. Det er også derfor at der ikke kan forventes nye kapitler før dette er gjort. Vi håber ærligt at i vil nyde historien og læse den igennem med ligeså stor kærlighed som vi putter i at skrive den.

Rettede kapitler: 1-9

Kapitel 1

Skal, skal ikke? Hvid trøje eller sort? Valget var umuligt. Jeg satte mig tungt i sengen. Mandage var hårde. Det var det samme hver mandag; alt for tidligt op, svære tøjvalg og Eleanor. Hvis ikke jeg skulle køre Eleanor i skole, ville jeg aldrig komme i skole på en mandag. De to byrder hang lige så uskyldigt på bøjlerne. Jeg kiggede på uret på bordet ved siden af sengen. Eleanor kunne være her hvert et øjeblik, og jeg var stadig ikke færdig. Jeg gik over til stativet, lukkede øjnene og tog den første jeg kunne få fat på.  I dag blev det den hvide. Jeg fangede mig selv i spejlet på væggen. Mørkt hår? Tjek. Mørke poser under øjnene? Tjek. Lille ar på skulderen, fra da jeg faldt ned fra træet i baghaven? Tjek. Intet har ændret sig siden sidste mandag, men stadig er der en duft af noget nyt i luften. Eller måske er det bare toast. Min mave begyndte at rumle ved tanken, og jeg skynde mig ned i køkkenet. Ganske rigtigt; min mor havde lavet toast. God bless.

Eleanors Pov

Jeg stod og trippede foran Louis' dør. Det regnede, og jeg var allerede gennemblødt. Mit mørke hår var allerede begyndt at klistre sig til mit ansigt.  Jeg boede ikke så langt fra Louis hus, men lidt for langt til at kunne gå i skole. Bussen kørte ikke om mandagen, så derfor havde vi en fast aftale om, at han kørte os i skole om mandagen. Solen var så småt begyndt at titte frem over hustagene. Det var hyggeligt at køre med Louis, men jeg ville nu ønske jeg havde min egen bil.

Jeg kunne høre larm bag døren, og lidt efter åbnede den. Det var Louis. Et smil bredte sig over hans læber. Jeg trådte ind, og omfavnede ham, så han også blev våd. Han gik et skridt baglæns, og var lige ved at snuble. "Det er ikke meningen det skal regne om sommeren, og slet ikke på en mandag." sagde Louis og kiggede ned ad sin nu våde bluse. Han kiggede på mig og jeg smilte. Vi var enige.  Han snuppede en jakke og sine bilnøgler og så løb vi ud til bilen.

Bilen var kold, men da Louis tændte dyret var det ikke så slemt. Det var rart at kører med Louis om morgenen. Han satte altid en gammel CD, som hans far havde brændt til ham på. Den var fyldt med gamle klassikere, som han sagde mindede ham om når han var ude at køre med sin far som lille. Jeg lærte hurtigt at vende mig til det, og til sidst blev det til nogle sange man skulle hører når man kørte i bil. Det var for det meste altid mig der snakkede når vi var ude at køre. Louis var stille. Han nikkede, og svarede på det jeg sagde, men koncentrerede sig mest om at køre bil. Jeg havde ikke noget imod ikke at have hans fulde opmærksomhed. Jeg vidste han hørte efter. Det var næsten altid mig der snakkede, sådan havde det altid været. Da vi startede med at hænge ud, i 9.klasse, var det mig der snakkede. Dengang var han stille fordi han var genert. Han blev altid rød i hovedet når jeg snakkede til ham. Når han var sammen med de andre drenge, var han altid højtråbende og vild, men med mig var han det modsatte. Han fik mig til at føle mig særlig. Han spurgte om vi skulle være kærester lige før sommerferien, så hvis jeg sagde nej kunne han flygte og ikke se mig igen før efter ferien. Jeg husker, at han sad og pillede ved sine fingre, og turde næsten ikke kigge på mig. Hans hår blev ved med at falde ned i øjnene på ham. Jeg var nødt til at modstå fristelsen til at række ud og fjerne det, men han kom mig altid i forkøbet og fjernede det før, jeg kunne nå at gøre noget. Vi sad og snakket om alt mulig andet, hvorpå han pludselig kiggede op på mig, tog en dyb indånding, og fortalte mig hvordan han havde det. Det var første gang han virkelig havde åbnet sig for mig og fortalt om da hans forældre blev skilt og den rolle han var blevet nødt til at påtage. Han sagde at han var glad for at han, når vi var sammen, kunne glemme det og føle sig som en på sin alder og ikke en far overfor sine søstre. Efter det spurgte han om jeg også havde følelser for ham, og det var sådan vi blev kærester.

"Er du okay?" Louis havde opdaget, at jeg var stoppet med at snakke. Jeg havde været helt væk i mine tanker, at jeg slet ikke havde opdaget at vi var udenfor skolen. Han så spørgende på mig. Jeg rystede på hovedet og sagde, at jeg havde det fint. Mine hænder var varme, og jeg var blevet glad af at gennemleve et kært minde. Jeg lænede mig over mod ham, og kyssede ham på kinden. "Jeg har det fint." sagde jeg, da han så endnu mere undrende på mig "Jeg er bare glad for at have dig" Jeg smilede til ham, og hoppede ud af bilen.

Louis gik lidt bag ved mig, men jeg skulle have idræt så jeg skulle skynde mig ind på skolen. Louis og jeg gik ikke i samme klasse, hvilket var godt for ham, for han kunne ikke holde idræt ud. Han var glad for sport og elskede fodbold, men han kunne ikke udstå at klæde om med de andre. Det undrede mig, men han gad aldrig sige hvorfor. Jeg tænkte bare han måske var lidt usikker omkring sin krop. Derfor prøvede jeg altid at fortælle ham hvor perfekt jeg syntes han var. Han ruskede mine komplimenter af, men han sagde altid, at jeg var for sød ved ham, og at han ikke fortjente det. Jeg var ikke enig.

Klokken ringede endelig efter halvanden times fodbold. Fodbold var Louis ting, ikke min. Bolde og mig passer bare ikke sammen.

Jeg skyndte mig ind for at klæde om, og gik så mod Louis klasseværelse.

Han sad og snakkede med nogle klassekammerater. Som sædvanlig.

"Kom herover El" Råbte Sophia. Jeg satte mig ved dem og deltog i snakken. Sophia var en af mine bedste veninder. Hendes crush var venner med Louis, og det var igennem hende, at jeg var blevet venner med ham. Vi snakkede om alt sammen. Sophia og jeg var de typiske, irriterende, bedste veninder som folk hurtigt bliver trætte af at hører på. Heldigvis havde vi venner. Vi var en lille gruppe. Fire drenge med Louis og så Sophia og jeg. Drengene sad og snakkede om fodbold, og Louis kunne altid underholde med en historie fra dengang han spillede på talent hold. Han stoppede på grund af en skade, men det stoppede ham ikke for at røbe alle de hemmeligheder der opstår på sådan et hold. Vi grinede, lige indtil læreren kom ind, af en holdkammerat der var væltet på en våd bane. Læreren sendte mig et blik som tegn til at nu skulle timen til at begynde og jeg skyndte mig at smutte. Han var vandt til at jeg var inde i klassen, da mine venner gik i klassen. Timen var allerede gået igang så jeg listede ind, men selvfølgelig skulle jeg lige snuble over kosten. Der var fuldstændig ro i klassen. Ikke en lyd, men da kosten ramte gulvet med et kæmpe knald, startede en kædereaktion af larm.  Jeg mærkede min historielærers øjne hvile tungt på mig. Han gjorde sig klar til at angribe. "Eleanor, det er respektløst! At vade ind efter undervisningens start, og så oven i købet lave et kæmpe show ud af det. Det er fandme ikke i orden!"

Jeg gjorde mig klar til at høre et fem minutters foredrag om respekt. Min historielærer havde været soldat, så han kunne ikke fordrage uorden og folk uden struktur. Jeg undrede mig altid over hvorfor han så valgte at undervise på et gymnasie fyldt med dovne teenagere. Det var jo dømt til fiasko. Hans opmærksomhed var nu vendt mod klassen og ikke mig, så det var sikkert at sætte sig ned. Jeg tog min mappe frem og stillede min bog frem foran mig, så man ikke kunne se min mobil. Jeg skrev til Louis.

-historie. Verdens. Værste. Fag.. Kom to min for sent sidder nu og høre om respekt. :( hvornår er der frikvarter! Hvad laver I?-

Jeg trykkede send og kiggede op på læreren som nu fortalte om disciplin i militæret. Jeg tror ikke engang han opfatter at ingen hører efter. Han lærer os aldrig noget alligevel. Han burde blive fyret. Jeg mærkede min mobil vibrerer i baglommen. Jeg blev helt varm. Det var altid det bedste ved timerne. Når Louis skrev glemte jeg det omkring mig. Mine hænder blev svedige. Måske var det frygten for at blive opdaget der gjorde det hele lidt mere interessant, eller også var det bare Louis.  Det var Louis

-Vi laver gruppearbejde om kærlighed... Er sammen med Matty. Han har sgu da aldrig haft en kæreste?!! Nå, men altså han lave det hele. Computernørder har jo internettet... Men vi skal mødes efter skole. Jeg venter udenfor på gangen ved din klasse. skal fortælle dig noget.-

-hvad?- 

Skrev jeg hurtigt ned. Han vidste godt jeg var nysgerrig.

Jeg mærkede mobilen vibrere og jeg tog den frem.