Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 20 del 1

Louis pov   del 1

Jeg gav Harry et kys på kinden, og et svagt smil. Derefter gik jeg ind i Harrys soveværelse, og satte mig på sengen. Eleanor lå og sov sødt. Jeg kom til at tænke på sidste gang jeg var herinde, det var da mig og Harry...u know. Jeg skubbede hurtigt minderne væk, da Eleanor begyndte at bevæge sig.

"Hey smukke" Jeg prøvede at virke så sød som muligt så hun ikke begyndte at råbe og skrige af mig. Jeg lagde min hånd på hendes skulder, og ruskede blidt i hende. Hun lå på siden med ansigtes væk fra mig. Jeg lænede mig ned og gav hende et kys på kinden. Det var måske en bedre ide at fortælle hende det mens hun halvsov.

"El jeg er så ked af det. Det var slet ikke meningen, at den her ferie skulle blive sådan. Jeg havde ikke planlagt det her, og det håber jeg du ved."

Hun rykkede lidt på sig så nu vidste jeg i hvert fald at hun var vågen nok til at høre hvad jeg sagde.

"El jeg elsker dig og jeg håber du kan tilgive mig for det jeg har gjort. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på" Jeg bliver nødt til at være lidt realistisk her, og det er ikke realistisk at jeg på nogen måde kan have et forhold til Harry, når jeg bor i Danmark og han i England. Mit eneste håb er at Eleanor tilgiver mig, og det her i fremtiden bare var en dårlig periode, for det har alle forhold....har de ik? Selvom jeg føler jeg har fået stærke følelser for Harry kan det bare ikke lade sig at gøre. Jeg blev hurtigt skubbet ud af de tanker da Eleanor vendte sig om, så jeg kunne se hendes ansigt. Harry havde ret hun havde virkelig grædt, for hun var helt sort rundt om øjnene, og selve øjnene var stadig helt røde. Hun kiggede op på mig.

"Louis mener du det? mener du virkelig at du vil have jeg tilgiver dig?" Jeg kunne mærke at tårerne pressede på.

"Jeg vil gøre alt for at du tilgiver mig. Jeg har været den største idiot men jeg kan ikke undvære dig, El. Jeg elsker dig" Hun satte sig op i sengen, og en tåre undveg fra hendes øjenkrog.

"Louis jeg kan kun tilgive dig hvis du lover mig, aldrig at gøre det igen! og.." hvor vil hun hen med det her?

"Og så må du love mig at stoppe kontakten med Harry" Jeg ved at hun kun siger det rigtige og det her er det mindste jeg kan sige ja til, men hvorfor gør det så så ondt? jeg har ikke lyst til at holde mig fra Harry, men jeg bliver nødt til det. Jeg bliver nødt til at lægge ham bag mig lige meget hvor svært det bliver.

"Det lover jeg" jeg lænede mig frem og gav hende et kys på panden.

"Læg dig bare ned igen og sov videre El jeg skal nok være her når du vågner igen" Hun nikkede og lagde sig til rette igen, og efter få minutter blev hendes vejrtrækning tung.

Jeg gik ud af soveværelset, og fandt Harry side i sofaen helt stille, men han så meget bekymret ud. Hans hænder lå foldet sammen på hans skød.

"How is she? How did she take it?" Hvad mener han med det?