Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 21

Louis pov

"Harry what do you mean? She took it fine. She forgave me just like i had hoped."

der bredte sig et smil på hans læber

"that's good. I thought that she would start to scream and stuff. If it was me i would have" et lille grin undslap hans læber. Han klappede på puden ved siden af sig for at signalere at jeg skulle sætte mig. Jeg var overrasket over hvor pænt han tager det

"I think she was just tired and didn't want to fight but i'm sure that when we get home she would want some time to think about this" Jeg kiggede overpå ham, men han så ikke glad ud. Han så forvirret og såret ud.

"Louis you did tell her right? that you are leaving her?" Åååh nej! Harry troede jeg ville gå ind og slå op med El. Shit hvordan siger jeg at han misforstod? Fuck. Fuck. Fuck

"Harry...no I didn't. I asked her to forgive me. To take me back." Harry rykker på sig og da jeg ser op på ham var hans øjne helt røde. Jeg greb ud efter hans hånd og fortsætter.

"Ooh Harry i'm so sorry but don't you see it? This would never work with you over here and me in Denmark. I don't think i could handle a long distance relationship."

"But Louis you could move over here and live with your dad. We could be happy" det sidste kom nærmest ud som en hvisken. Jeg kan se hvor meget det såre ham

"And leave my mom, my friends and what about when school starts? Harry it won't work"

Jeg ville ønske det kunne fungere! Der er ikke noget jeg hellere ville end at bo her med Harry, men det ville være en alt for stor chance at tage. Eleanor er den sikre, og jeg ved hvor jeg har hende. Et lille håb skød op i Harrys øjne

"but you could still come visit once in awhile and then we could see each other...and..and be friends" jeg ville ønske det var på simpelt. Vi kunne mødes når jeg var her for at besøge mig far, og vi kunne gå i biografen, og være venner! men Eleanor hun sagde jeg ikke måtte have kontakt med ham.

"Harry i know this may not be the right time to say this but we can't have contact its was one of El's conditions." alt håb forsvant fra han øjne igen, og hans de begyndte at blive våde.

"I'm so sorry Harry! there is nothing i want more than move over here with you!! but i can't. Eleanor is my girlfriend and i need to respect that. I'm so sorry!" jeg tog fat i ham og knugede ham ind til mig, for det her er nok den sidste gang jeg får lov at se ham. Eleanor vågner nok snart og så vil vi blive nødt til at gå. Hvorfor skal det være så svært at holde af folk.

Vi havde siddet uden at veksle et ord i mindst ti minutter da Eleanor kom ind i stuen. Hun vinkede med hovedet hen mod døren og jeg rejste mig op. Harry kiggede op på mig. Hans øjne var helt røde og han græd stadig.

"Goodbye Harry," nærmest hviskede jeg, og gik hen mod døren.

"Goodbye," hviskede Harry tilbage og så lukkede døren.