Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 28

Louis pov 

Efter vi havde siddet i parken og hygget os i nogle timer med Mark og Alice, havde vi beskuttet os for at tage ud at spise...eller alle de andre havde aftalt det. Jeg havde bare nikket lidt med og svaret når de havde snakket til mig. Inde i mit hoved var det eneste der løfte rundt: Harry og "Choose who you truly love" som Alice havde sagt til mig. Var der ikke en måde hvorpå jeg kunne glemme ham? komme videre måske?...selvom jeg inderst inde godt ved der ikke er det og at jeg bliver nødt til at se ham igen, kan jeg ikke byde ham det. Jeg har allerede gjort nok skade i hans liv. Han fortjener ikke en som mig... Men jeg bliver nødt til at se ham en sidste gang før vi tager tilbage til Danmark. Hvis bar jeg vidste hvor han var så jeg tilfældigt kunne gå forbi for, at se at han er okay, og han nok skal klare sig. Det er alt jeg jeg ber om. Bare han er okay så klarer jeg mig. Det bliver jeg nødt til.

Efter vi havde spist havde vi sagt farvel til Mark og Alice. De havde givet både mig og Eleanor et kram. Alice havde hvisket at jeg skulle huske mig selv og gøre det rigtige. Jeg havde givet hende et blidt kys på kinden for, at vise hvor taknemmelig jeg er over at have mødt hende. Mark og Eleanor var næsten umulige at skille ad. De havde så meget at snakke om. Jeg var glad for at det i det mindste var nogen af mine nye venner hun kunne lide.

Eleanor og jeg var efter gået en tur, hvor hun for det meste havde snakket om hvor dejligt hun syntes det havde været. Da vi var kommet hjem havde Eleanor været så træt at hun var gået i seng. Jeg havde lavet en kop te og siddet for mig selv mens jeg havde tænkt over hvad der var sket de sidste 2 dage. Mit var blevet vendt på hovedet, og intet var som det var da jeg tog herover. Efter det var jeg gået i seng.

Jeg lå og vendte og drejede mig (selvfølgelig ikke så meget så Eleanor vågnede) Da jeg efter lang tid beskuttede mig for at gå ud og tage et glas vand, fandt jeg min far sidde ved spisebordet med en kop te i hånden.

"hey? hvad laver du oppe?" han vendte sig om og jeg smilte til ham. Jeg tog et glas vand og satte mig ved siden af ham.

"Jeg kunne ikke sove. dig?" jeg tog en slurk vand før jeg svarede ham

"same. Føler ikke rigtig jeg kan slappe af" Min far satte sig tilbage i stolen så han bedre kunne se mig.

"Louis er du okay? Jeg ved godt jeg spurgte dig tidligere i dag, men mit faderinstink fortæller mig der er noget galt. Er det noget med Eleanor." jeg nikkede

"Sidst jeg så jer to sammen kunne i ikke holde jer fra hinanden. Nu ser du ud som om du hellere vil væk" han lagde en trøstende hånd på min skulder.

"Far det er noget jeg godt vil fortælle dig, men du bliver nødt til at være åben og lade være med at afbryde mig" jeg kan ikke fatte jeg fortælle ham det! Han nikkede og jeg fortsatte "jeg havde aldrig troet det ville udvikle sig sådan, men det gjorde det. Du skal vide jeg virkelig holder af Eleanor og det var aldrig min mening at såre hende, men jeg kan ikke gøre det om... Og hvis jeg fik chancen tror jeg heller ikke jeg ville. Far kan du huske da jeg først mødte Harry, Mark og Alice?" Han nikkede igen

"Du virkede meget glad" han smilede og gav mig tegn til jeg skulle fortsætte.

"Far jeg har løjet for dig...alle de gange jeg har sagt jeg skulle mødes med dem var det kun harry jeg skulle mødes med. Det startede jo bare med at være som venner, men far jeg fik følelser for ham! Og han fik også følelser for mig" mine øjne begyndte at blive våde. Min far havde et ansigtsudtryk jeg ikke kunne tyde men jeg fortsatte alligevel.

"Jeg har aldrig haft det sådan før, heller ikke med Eleanor. Harry får mig til at gøre til jeg aldrig havde drømt om, han får mig til at blive glad, helt igennem glad." Samtidig med jeg var lige ved at græde, kunne jeg slet ikke lade være med at smile. Bare tanken om Harry kunne redde min dag.

"Men da Eleanor kom ned på den cafe så hun os, og det endte med jeg først sårede hende og så Harry bagefter. De sagde jeg blev nødt til at vælge en af dem, og jeg valgte Eleanor fordi at det er mest sikkert, også når vi tager hjem. Far Jeg har det forfærdeligt, jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan han har det, og om han nogensinde vil se mig igen. Det blik han gav mig da jeg gik ud af døren med Eleanor hjemsøger mig hver gang jeg lukker øjnene " Nu kunne jeg ikke holde tårerne tilbage mere. De løb ned af mine kinder, men jeg var ligeglad. Jeg ville have det her ud.

"Mark og Alice siger de ikke kan komme i kontakt med ham, og jeg er bare virkelig bekymret for ham. Hvad hvis der er sket ham noget!" Min far lagde en hånd på min skulder og trak mig ind i et kram.

"Søn, det er okay. Jeg er glad for du siger det til mig. Du skal vide at lige meget hvad du vælger eller hvem du vælger, vil din mor og jeg altid være her for dig. Har du prøvet at kontakte ham?" Jeg sukkede og hviskede et nej

"Louis jeg syntes du skal gå over til ham." han fjernede sig så han kunne se mig i øjnene. "Det virker ikke som om det vil kunne lykkes mellem dig og El, så tag over til Harry og snak med ham. Det skal nok gå søn. Vi finder ud af det"