Tough Love (1D) (Larry)

Kapitel 23

Samme aften fra Louis pov

(efter de er gået ud af Harrys lejlighed)

Vi stod ude foran Harrys dør. Jeg havde det forfærdeligt. Hvordan kunne jeg bare gå fra ham? Eleanor kiggede på mig og smilede. Hun tog mig hånd og vi gik ned af trapperne, og ud på gaden.

"Såøøh skal vi få lidt at spise? Jeg er lidt sulten" Jeg kunne se hun prøvede at lægge det der lige var sket bag sig, men det virkede ikke på mig. Jeg var på ingen måde sulten, og jeg havde mest af alt lyst til at komme hjem under min dyne og græde.

"Jeg tror der er noget mad i køleskabet du kan få. Jeg er ikke i humør til at gå ud at spise."

Hun kiggede op på mig.

"Okay det er fint så kan vi se en film eller sådan noget." Hun gav min hånd et klem, og vi begyndte at gå hjem.

Vi slap for min fars spørgsmål, om hvordan det gik med at overraske mig. Han kunne se jeg ikke var helt glad og gav mig et medfølende blik. Eleanor gik ud i køkkenet for at finde lidt mad, mens jeg lagde mig i sengen på mit værelse. Jeg lå og tænkte på Harry. Det ansigtsudtryk han havde givet mig da jeg havde sagt jeg tog med Eleanor, hjemsøgte mig. Hvad lavede han nu? Var han okay? Jeg tog min mobil frem og skulle lige til at skrive til ham da Eleanor kom ind af døren. Jeg slukkede hurtigt min mobil, og lagde den væk. Hun satte sin tallerken med mad på mit natbord og gik over til fjernsynet, hvor mine dvd'er lå, for at finde en film. Hun satte en på og lagde sig så ved siden af mig. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om filmen, den var kedelig og min hjerne havde meget andet at tænke på. Jeg kom til at tænke på da mig og Harry havde været i biografen. Det ansigtsudtryk han havde siddet med da den var virkelig uhyggelig. Jeg smilede og grinede lidt for mig selv. Det havde Eleanor opdaget og kiggede meget underligt på mig.

"Hvad er det der er så sjovt? Han døde!" Hun sad med våde øjne... det må åbenbart have været et rigtig dårligt tidspunkt at smile på.

"Undskyld den mindede mig bare om noget sjovt" jeg gav hende et svagt smil, og kiggede så tilbage på filmen, men fortsatte med ikke at følge med.

Efter 20 minutter faldt jeg i søvn. Jeg drømte om en fyr med langt krøllet hår, og grønne øjne der skriger med sorg og smerte.

"Lou?" Jeg vågnede ved en der plantede små kys langs min nakke. Det var dejligt. Noget langt hår kildede mod min hud.

"Morning Haz..." jeg stoppede da jeg åbnede øjnene og så at det ikke var Harry men Eleanor. Selvfølgelig er det El. Hun er min kæreste.

"God morgen" sagde jeg stille. Hun var stoppet med at kysse min nakke, og lå nu på min brystkasse, og kiggede op på mig.

"Har du sovet godt?" Det havde jeg egentlig ikke jeg havde været meget vågen og når jeg så endelig havde faldt i søvn, havde jeg set det triste ansigt Harry havde sendt mig i går.

"fint nok... dig?"

"jaah jeg har vel sovet fint...Louis jeg ville bare sige undskyld, men kan du ikke godt forstå hvorfor jeg var lidt sur da vi var i hans lejlighed?" hun behøvede ikke engang sige hans navn. Jeg vidste hun snakkede om Harry.

"Jo det kan jeg godt..." hun afbrød

"Louis jeg ved godt i var blevet gode venner men jeg vil ikke dele dig med nogen... Det håber jeg du forstår" hun så ned. Når hun lå sådan ovenpå mig virkede hun helt usikker. Min Eleanor var stort set altid glad, frisk og stærk.

"Jo selvfølgelig. Undskyld. Jeg elsker dig" Jeg tror jeg prøvede mere at bevise det sidste overfor mig selv end hende. Efter den her tur så jeg på hende med helt andre øjne, og jeg vidste ikke om det var bedre eller værre.

"Godmorgen" min far stod i køkkenet da vi kom ud for at få lidt morgenmad. Jeg havde taget et par grå joggingbukser og en en hvid T-shirt på. Eleanor havde taget et par sorte bukser og nuppet en af mine T-shirts.

"Godmorgen hvor er Susanna?" Eleanor kiggede spørgende på mig

"ooh ja Susanna er min fars kæreste" jeg gav hende et svagt smil, og hun nussede sig længere ind mod mig.

"Hun er taget på arbejde de ringede i går og sagde de havde brug for hende" susanna arbejdede på hospitalet som sygeplejerske.

"Jeg har lavet lidt morgenmad til jer. I kom sent hjem igår" jeg nikkede, og han smilte til mig

"jeg er glad for at have jer her begge to." Han kiggede på Eleanor og gav hende en tallerken. Hun gik over til bordet og satte sig ned for at spise, med ryggen til os. Jeg gik hen og stillede mig ved siden af ham mens vi betragtede min pige.

"Louis jeg ved godt jeg måske ikke er der så meget far for dig som jeg burde, men jeg har dog lært at se når min søn er ked af det" hans stemme var så stille at Eleanor ikke kunne høre det. "Jeg sagde ikke at hun kom fordi jeg troede du ville blive glad for at se hende. Louis..." Han stoppede

"Er alting okay mellem jer to? Du ved du kan snakke med mig." Han lagde en arm omkring mig, og jeg gav han et svagt smil.

"Vi har nogle ting, vi lige skal igennem tror jeg" Han gav mig et medfølende blik, og forsikrede mig endnu en gang om, at hvis der var noget kunne jeg komme til ham. Jeg tog en tallerken i skabet og satte mig overfor Eleanor. Jeg ved ikke rigtigt om jeg vil fortælle det til min far. Jeg ved heller ikke om det med jeg kan fortælle ham alt indebærer mig og Harrys forhold. Gad vide om han overhovedet ville acceptere det eller mig for den sags skyld. Han har altid været meget pigeglad og hvis han så finder ud af at jeg, hans eneste søn, er tiltrukket af drenge vent....var tiltrukket af én dreng, hvad ville han så sige?

"Louis?" Jeg kiggede op. Eleanor kiggede på mig med et spørgende blik.

"Er du okay?" Hun så bekymret ud. Jeg gav hende et svagt smil og sagde

"Ja jeg har det fint" jeg kiggede ned på min tallerken og begyndte at spise.