Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 29

Jeg har lagt på mig værelse i flere dage nu, og jeg er blevet kimet ned af Anthon, Thor og Cilie. Jeg har ikke svaret på en eneste af deres beskeder eller deres opkald. Jeg har overvejet det nogle gange, men har ikke gjort det. De har faktisk også været her, men jeg har ikke villet lukke dem ind. Anthon har nok også fortalt hvad der er sket, så jeg kan ikke se dem i øjnene igen.

Jeg har faktisk lyst til at være sammen med nogen, men ikke min venner. Jeg har lyst til at være sammen med Sofie. Så jeg finder hende på Facebook, og skriver til hende. Ikke så lang tid efter tikker der en besked ind "det vil jeg super gerne, kan være hjemme hos dig om 30 min" jeg smider mig tilfreds i min seng, og venter på Sofie.

Jeg kan hører det banker på døren, så jeg skynder mig ned for at åbne den. Men der står ikke lige hvem jeg havde forventet. Anthon står der, med røde øjne. "Må jeg komme ind" hans stemme ryster en smule. Jeg nikker, og gør tegn til at han kan gå ind. Vi går op mod mit værelse, da min mobil vibrer, jeg ser det er en besked fra Sofie "undskyld.. jeg håber i finder ud af det" så det var hende der sendte ham herover. Hun vidste jeg ikke ville have det, men alligevel er jeg ret glad for det.

Vi sætter os i min seng, og bare kigger på hinanden. Sådan sidder vi i flere minutter, før han åbner munden "jeg har været så bekymret for dig, jeg har grædt mig selv i søvn alle nætter. For helvede Amalie, jeg kan sku da ikke leve uden dig i mit liv, hvad skete der?" Han græder rigtig meget nu "jeg, jeg føler mig ikke værdig til at være nogen af jeres ven. Jeg føler mig klam, jeg skulle aldrig have taget de stoffer" jeg kan også mærke tårerne presse på igen "jeg kunne heller ikke forstå dig, jeg havde jo ikke taget nogen, jeg gik bare med dem" jeg får pludselig en dårlig fornemmelse i kroppen "havde du taget nogle?" Han kigger mærkeligt på mig "nej selvfølgelig ikke, det ville jeg ikke gøre mod dig" jeg stortuder "undskyld Anthon, jeg kan ikke.. undskyld" han trækker mig ind til sig, og holder om mig. Ligesom ham drengen og hende pigen. Ligesom dem.

Andet sidste kapitel, jeg er super glad for at i har læst med, det betyder meget for mig.
Kys-Cilie