Kapitel 5

402 15 2
                                    


Det var virkelig hårdt at komme af med "hvad for nogle beskeder" spurgte Thor, og kiggede undrende på mig "det er som om den person der sender dem, ved alt om mig. Ved alt hvad jeg gør, og laver" jeg fandt min telefon frem, for at vise Thor beskederne. Jeg fandt den første besked jeg fik frem, og bad Thor læse den højt "hvis du stopper din lille leg med stoffer, får Amalie alt ad vide om din lille affære her til aften – C" Thor kigger på mig med store øjne "hvor lang tid har det her stået på?" spørger han virkelig overrasket "i 3 måneder" jeg kan virkelig ikke kigge ham i øjnene, jeg har det virkelig dårligt med alt. Det med Amalie, over at jeg ikke har sagt noget, og mest af alt at jeg tager stoffer. Jeg tager min telefon tilbage, og går min vej. Jeg kan hører Thor råbe på mig i baggrunden, men jeg vælger at ignorere ham.

Thors synsvinkel

Jeg går i chok tilbage til Amalie, jeg kan ikke fatte at han har holdt alt det skjult. Og i så lang tid, gør det ikke bedre.

"hvad skete der" spørger hun nysgerrigt "øhm ja, nu skal du hører" jeg fortalte hende hele historien, og hun var lige så chokket som jeg. Jeg ved at Anthon elsker Amalie, og det ved han også godt selv.

Jeg har aftalt med Amalie, at hun skal snakke med Anthon i morgen. Også hvis han kalder hende alt muligt, som han jo tidligere har gjort, så skal hun bare ignorere det, eller ringe til mig.

Amalies synsvinkel

Sveden løber ned ad panden på mig, jeg kan intet se. Det er som om, som om jeg er lænket til en stol. Jeg kan pludselig fornemme en skikkelse komme imod mig. Jeg kan ikke se hans ansigt. Men jeg fornemmer, hvad jeg tror er en pistols kolde løb, mod min pande.

Jeg vågner brat. Jeg sætter mig op i sengen, og tager det glas vand jeg har til at stå, på mit natbord. Jeg kigger på klokken 03:47, jeg rejser mig stille op fra sengen. Jeg mærker det kolde gulv, under mine barre fødder. Jeg går stille og roligt, hen mod mit tøjskab. Jeg åbner det og finder nogle lange bukser, og en hættetrøje. Jeg tager chancen, hvis Anthon ikke er vågen, må jeg vel bare vente.

Anthonssynsvinkel

Kl er 03:47, og jeg har lige haft et slemt mareridt. Jeg var klædt i sort, og holdte en pistol mod Amalies pande. Jeg må virkelig snakkemed hende, før det er for sent, før C får fat på hende.

Håber i nød kapitlet.
I må meget gerne stemme, og kommentere for mere.
Kys-Cilie

Lad mig se om du tør det - Anthon EdwardsWhere stories live. Discover now