Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 11

Jeg ser nu på Lauge, med tåre i øjnene "undskyld Lauge, virkelig undskyld" han tager mine hænder "du skal ikke sige undskyld, det hele er min skyld. Hvis ikke jeg havde været så hård ved dig, havde jeg ikke mistet min bedste veninde" tårerne får nu frit løb.

VI SPRINER FREM TIL TORSDAG

Amalies synsvinkel

Klokken er 08:10, og det er i dag Alfred skal begraves. Det er stadig ikke gået op for mig, at han er gået bort. Men jeg må jo bare lære at leve med det.

Anthons synsvinkel

Jeg er lige vågnet, og en kraftig betjent træder ind i min "celle". Han giver mig en seddel, og beder mig læse den.

Hej Anthon

Jeg håber ikke, at de har været for hårde ved dig i fængslet. Så for at vise min gavmildhed, har jeg betalt din kaution. Du har nu din frihed igen, men kun for at jeg skal gøre livet endnu mere surt for dig.

Håber du nyder livet... mens du kan😈

-C

Jeg når lige at læse den sidste linje færdig, da betjenten hiver mig efter ham. Ud af den indelukkede bygning, ud i det fri, ud til Amalie...

Jeg bliver tilbudt at blive kørt hjem af en officer, men vælger bare at gå hjem i stedet, bare for at nyde friheden. Jeg vælger at gå forbi Gentofte kirke, da jeg ser en masse mennesker.

Jeg går derop, og ser det alle er nogen jeg kender. Jeg får øje på Amalie og Thor, og skynder mig derover.

Amalies synsvinkel

Thor og jeg står nu sammen, ude foran kirken. Vi står begge og smågræder, da jeg pludselig hører en meget velkendt stemme. Jeg vender mig med det sammen, uden at tvivle. Jeg hopper op i Anthons arme, og klemmer ham tæt ind til min iskolde krop. Den tid han har været væk, har været den hårdeste nogensinde "hvad laver du her" græder jeg ned i hans skulder "min kaution er blevet betalt" han trækker sig fra krammet "men, hvem har betalt den?" spørger jeg undrende "C" hvisker han stille.

 Folk har nu forladt kirken, og de eneste der står tilbage er Anthon, Thor og jeg. Eller det tror jeg i hvert fald.   

Håber i kunne lide kapitlet. I må meget gerne skrive forslag, da jeg er ved at gå lidt død. I må også meget gerne stemme, og kommentere for mere.

Kys-Cilie