Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 3

Anthons synsvinkel

Amalie kan fandme rende mig, hun er seriøst den største luder. Jeg må ærligt indrømme, at efter jeg begyndte at tage stoffer, er det gået ned af bakke, med Amalie og jegs forehold. Men på den lyse side, er jeg blevet mere glad, og har langt mere overskud til musikken. Jeg har måske været ude i nogle ting, jeg måske ikke skulle have været ude i, men det rager mig lidt. Amalie ved intet om mit stofmisbrug, og det kommer hun heller aldrig til!

Jeg er egentlig på vej ud for at mødes med Magnus, det var vidst noget med at han solgte billig hash.

Vi skulle mødes ved Gentofte sø for 30 minutter siden, men han er fandme ikke dukket op. Jeg skulle til at gå, da jeg pludselig hører to meget genkendelige stemmer.

"Thor jeg er mega glad for at du ville tage dig lidt af mig, efter det med Anthon..." hvad! er det Amalie og Thor "selvfølgelig, du fortjener bedre" ahvad?! Hvad er det de snakker om?? Thor er sku da min bedste ven, hvorfor fanden siger han sådan noget om mig!

Amalies synsvinkel

Thor og jeg besluttede os for at gå en lille tur, ved Gentofte sø. Vi går i stilhed, ikke en akavet stilhed, men en dejlig stilhed. Vi har sat os på en lille bænk, som står ved vandet "Thor jeg er mega glad for at du ville tage dig lidt af mig, efter det med Anthon..." siger jeg stille, og ligger mit hoved på Thors skulder "selvfølgelig, du fortjener bedre" smiler han, og kysser min hovedbund. Der kommer lige pludselig en person hen til os, meget hurtigt.

"hvad fuck laver i?!" det var Anthon, hvad laver han her? "slap af Anthon, Amalie havde bare brug for en at snakke med" Thor prøvede forgæves, at få Anthon til at slappe af "din lille hoe, vi slår op, og få minutter senere har du allerede gang i Thor, fy for satan" tænk at han virkelig sagde det "Anthon du kommer med mig lige nu" Thor blev nødt til at råbe ad ham, før han forstod noget.

Thor gav tegn til at jeg bare kunne blive siddende, hvilket jeg selvfølgelig gjorde.

Thors synsvinkel

Jeg skulle nærmest trække i Anthon, før han ville gå med mig. Der er altså et eller andet galt med ham, han er ikke sig selv.

"Anthonhvad helvede er der galt med dig, du er fandme ikke dig selv" jeg så strengt på ham "vil du virkelig hører hvad der er galt med mig?" jeg nikkede.

Håber i nød kapitlet! I må meget gerne skrive hvad i syntes om "historien" indtil videre, og hvornår startede/starter i i skole igen? Jeg skal selv starte imorgen.
Kys-Cilie