Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 27

Jeg kommer hen til dem, og ser de sidder og tager stoffer. Jeg fornemmer en meget skuffet følelse i hele kroppen, jeg havde forventet mere af ham. Jeg vender mig om for at gå, da jeg hører en stemme sige mit navn "Amalie, hvad laver du her?" Jeg vender mig om "leder efter min kæreste, fordi jeg blev bekymret for ham. Og så finder jeg ud af, at det er fordi han sidder og tager stoffer igen" tårerne triller ned af mine kinder "Hey Hey, kom nu lige herhen" ufrivilligt går jeg hen til ham. Han trækker mig ned til ham, og maser mig ind mod hans iskolde krop "hør, der er jo ikke sket noget vel" griner han.

Jeg ser bare overrasket på ham, da der tikker en besked ind på min telefon "der sker jo ikke noget som Anthon siger, tag nu nogle stoffer. Lad mig se om du tør det😏 -C" jeg kigger på Anthon "fint, så vil jeg også prøve" han kigger mærkeligt på mig, men rækker mig så hashen. Jeg kigger længe på den, før jeg tager mig sammen. Jeg tager et sug af den, og begynder så at hoste meget kraftigt. Drengene griner lidt af mig, hvilket bare får mig til at tage et sug mere, og denne gang er det ikke så slemt.

Det går pludselig op for mig hvor dumt det er, så jeg smider "smøgen" fra mig, og spæner alt det jeg kan væk. Jeg løber tilbage til vores Camp, men håb om at de andre er ude og hører musik. Og ganske rigtigt som jeg håbede, de er væk. Jeg lægger mig ind i vores telt, og begynder at græde. Det her skulle være en super fed oplevelse, men istedet ender det med det her. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogle igen.

Jeg vil gerne lige sige, at jeg slutter min fanfiktion på 30 kapitler. Bare så folk ved det.
Kys-Cilie