Kapitel 21

191 11 2
                                    


Jeg vågner ved, at Anthon rykker lidt på sig "undskyld hvis jeg vækkede dig" siger han undskyldende "det er okay" svare jeg "lægen var forresten lige herinde, og du kan blive udskrevet idag" smiler han "fantastisk" udbryder jeg. Han kysser mig, og går mod toilettet.

I mellemtiden, kommer der en læge ind, og gør mig klar til at tage hjem. Da Anthon kommer tilbage, går vi ud til hans bil og kører hjemad (Anthon har lige kørekort, og en bil).

Vi kører ned ad vejen mod mit hus, og jeg kan bare mærke glæden. Glæden ved endelig at kunne komme hjem. Anthon parkere i vores indkørsel, og kommer hen for at åbne døren for mig. Jeg smiler til ham, og går hen mod døren. Jeg trækker ned i håndtaget, og træder ind i entréen. Jeg hænger min jakke op, og sætter mine sko på plads. Jeg er på vej ind i stuen, da Anthon tager fat i mit håndled "vent lige" han trækker mig hen til sig, og placere hans læber på mine. Vi står sådan i noget tid, inden han trækker sig. Han giver tegn til, at jeg gerne må gå ind i stuen. Jeg kigger mærkeligt på ham, men går alligevel derind.

Som jeg forventede "Surpriseeee" hele min familie, og mine venner står inde i stuen. Jeg kigger på Anthon "din idiot" han smiler stolt. Han kommer hen til mig, og tager hans arme rundt om mig.

"Jeg ville gerne overraske den pige, jeg elsker aller mest" jeg vender mig om, og kysser ham. Alle klapper og pifter, jeg kan ikke lade være med at rødme. Jeg trækker mig fra kysset, og går hen og hilser på alle de andre, der er dukket op for min skyld.

Jeg ved godt at det er lidt mærkeligt, men jeg springer frem til Roskilde i næste kapitel. Jeg kan ikke rigtig finde på noget spændende at skrive, så "starter" på noget nyt. Bare så i er klar over det.
Kys-Cilie

Lad mig se om du tør det - Anthon EdwardsWhere stories live. Discover now