Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 18

Cilies synsvinkel

Jeg kan stille mærke panikken stige i mig, så jeg får slet ikke spurgt om hvad der er galt "er du okay" hører jeg lægens bløde stemme sige "ja undskyld, hvad er der sket" prøver jeg at sige, uden at lyde for panikslagen "hun har indre blødninger, såvel som ydre. Vi har gjorde hvad vi kunne, så vi fik stoppet de ydre blødninger. Jeg beklager meget, men muligheden for at din veninde overlever er 15%" jeg fornemmer at Anthon og Thor hørte hvad lægen sagde, da de er henne ved mig på 0,2.

"Nej nej nej, det passer ikke" råber Anthon nærmest "det kan du ikke mene" han ligger sig ned på sine knæer, med hovedet begravet i sine hænder.
"Jeg er ked af det, men vi kan ikke gøre mere. Hvis der sket noget, for i selvfølgelig noget ad vide" jeg nikker, og lægen vender tilbage til Amalies værelse.

Da Anthon er faldet til ro igen, sidder vi bare og snakker. Thor og jeg, vil have ham til at tænke på noget andet. Drengene sidder og snakker om noget med deres musik da det slår mig, Amalies forældre tror jo bare at hun er hos Anthon.

"Øhh drenge ikke for at afbryde, men hvem skal snakke med Amalies forældre?" De ser chokerede ud "gud, det havde jeg overhovedet ikke tænkt på" udbryder Anthon, og fortsætter "jeg skal nok gøre det" Thor klapper ham på skulderen, og giver ham et smil. Jeg smiler tilbage, og går en smule væk.

Da Anthon er ude af syne, kommer Thor hen til mig "det skal nok gå" siger han, og trykker mig tæt ind til ham. Selvom jeg ikke kender Anthon, Thor og Amalie særlig godt, føler jeg alligevel at jeg har kendt dem hele mit liv. Klokken er ved at være rigtig mange, og jeg er meget træt. Så jeg falder ubevidst hen, i Thors arme.

Anthons synsvinkel

Da jeg kommer tilbage, ser jeg Cilie ligge og sove i Thors arme. Det får mig til at tænke på igår aftes, hvor Amalie lagde trygt i mine arme. Hvis jeg nu bare havde sovet videre i nat, havde hun aldrig vågnet, og var aldrig gået udenfor. Ærligt, så ved jeg der er noget hun ikke fortæller mig, men jeg vil ikke spekulere på det lige nu. Lige nu, vil jeg bare have at hun skal overleve. Jeg sætter mig i stolen ved siden af Cilie og Thor, og falder selv stille hen.

Anthons drøm

Alt skal være perfekt. Amalie er blevet udskrevet idag, og jeg vil holde en surprise party for hende. Hendes forældre har skrevet at de er her om 5 min, så vi begynder alle at gemme os.
Pludselig hører jeg døren blive åbnet, og stemmer komme ind i stuen. Thor som står for at tænde lyset, tænder det. Mens vi alle springer og råber "surpriiiiiiise". Amalie ser vildt forvirret ud, men da hun opdager mig lyser hun op som et julelys, og springer op i mine arme.

Jeg har fået Lauge til at være dj, så jeg ber' ham om at spille en speciel sang. Sangen blev spillet første gang Amalie og jeg mødtes, første gang hun så på mig med sine smukke øjne, og den første dans vi nogensinde dansede, var til denne sang.

"Så allesammen, find jer en partner" Lauge giver mig et slesk smil, og fortsætter "Den her går ud til Anthon og Amalie" jeg griner stille, men tager så Amalies hånd, og trækker hende med ud på dansegulvet.Da hun hører hvilken sang det er, smiler hun stort til mig.

Lige nu, lige i dette øjeblik, kunne jeg ikke være lykkeligere. Jeg står og danser med min drømmepige, til den bedste sang i verden, og omringet af mennesker jeg elsker. Alt er perfekt, helt perfekt.

Dette er sangen de danser til

Hvilken kærlighedssang er jeres yndlings?
Kys-Cilie