Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 14

                   

ANTHONS SYNSVINKEL

Jeg står nede i køkkenet, og overvejer om jeg skal ringe til Thor, for at fortælle hvad der skete i går. Jeg går lidt frem og tilbage, og beslutter mig for at ringe til ham.

SAMTALE MED THOR

Thor: Hva så Anth

Anthon: Hva så Farlov

Thor: Hvordan går det med Amalie

Jeg smiler lidt for mig selv

Anthon: Ja ser du... Vi gjorde det sku bror

Thor: For helvede Anthon, tillykke mand

Anthon: Tak bror

Thor: Var det så så godt, som du håbede på

Anthon: Jeg sværger, det var endnu bedre

Thor: Jeg er sku stolt af dig min dreng

Anthon: Tak man, men jeg må nok hellere smutte, før Amalie kommer

Thor: Helt i orden, ses mate

Anthon: Ses du gamle

SAMTALE MED THOR SLUT

Jeg hører nogle trin bag mig "hvem snakkede du med" jeg vender mig om mod Amalie, og smiler til hende "bare Thor, det er ikke noget du skal bekymre dig om smukke" hun gengælder mit smil, og sætter sig ned.

"vil du have æg og bacon" spørger jeg, med hovedet begravet i køleskabet "gerne" griner hun. Jeg tager en "pose" bacon, og en bakke æg med hen til komfuret, tager en pande frem, og begynder så ellers at stege noget bacon.

Jeg har lige færdiggjort de sidste æg, og ligger stolt maden over på 2 tallerkner. Jeg sætter dem derefter over på bordet, og sætter mig ned overfor Amalie. I lidt tid sidder jeg egentlig bare, og beundre hendes smukke ansigt. Hun kigger stille op på mig "hvad er der Anthon?" smiler hun "jeg beundre bare dit smukke ansigt" hun rødmer en smule, sødt.

Vi er nu færdige med at spise, og ligger egentlig bare i min seng, og ser en film. Jeg fik lov at vælge, så selvfølgelig skulle vi da se en gyserfilm.

AMALIES SYNSVINKEL

Anthon fik lov at vælge film, så selvfølgelig skulle vi da se en gyserfilm. Jeg er ikke sikker på hvad den hedder, men tror det var noget i stil med "the uninvited". Jeg kan i hvert fald konstatere, at den ikke er noget for mig. Jeg hader generelt bare gyserfilm. Men det hjælper lidt, at Anthon er her.

Filmen har ikke været vildt skræmmende indtil videre, men pludselig kommer der sådan et jumpscare. Jeg klamrer mig ind til Anthon. Han tager sin ene arm om mig, mens den anden hånd stille fletter sig ind i min. Jeg kigger ind i Anthons smukke blå øjne, og smiler stort til ham "hvad smiler du sådan af?" spørger han, nærmest hviskende "jeg smiler, fordi jeg har verdens bedste kæreste" han smiler, læner sig mod mig, så vores læber til sidst mødes i et stille, og lidenskabeligt kys.

Håber i kunne lide kapitlet.

I må meget gerne skrive om der skal være mere drama, eller om der skal være mere kærlighed. I må egentlig bare gerne skrive nogle forslag, da jeg måske er ved at gå lidt død.

Kys-Cilie