Kapitel 20

169 11 5
                                    


Amalies synsvinkel

Jeg mærker pludselig adrenalinen suse gennem mig, og jeg begynder at hoste noget så voldsomt. Jeg åbner mine øjne, og ser min familie og mine venners chokerede ansigter. Der går ikke længe, før deres ansigter bliver erstattet af en masse mænd i hvide kitler. De begynder at tage en masse tests, og stiller mig tonsvis af spørgsmål "hvad hedder du?" "Hvor gammel er du?" "Hvor bor du?" Jeg prøver ihærdigt at svare, men intet kommer ud. Det sidder fast, som en stor klump i min hals. Jeg mærker et lille stik i min arm, og trætheden skyller ind over mig. Mine øjenlåg bliver tungere og tungere, til sidst kan jeg ikke holde dem åbne længere.

Jeg har en ubehagelig følelse i kroppen, det føles lidt som om at jeg er vågen, men min krop ikke er. Jeg kan sagtens høre folk snakke, men kan ikke bevæge mig det mindste.

Jeg begynder at gå i panik, men jeg har nu erfaret at det ikke hjælper. Det bliver bare værre og værre, jo mere jeg prøver at "komme fri". Selvom den ubehag jeg føler bliver værre, bliver jeg ved med at kæmpe, og til sidst lykkedes det. Jeg åbner mine øjne, og sætter mig op.

Det første mine øjne møder, er Anthons smukke blå øjne. Han sidder ved sengekanten, og holder om min hånd. Jeg kigger rundt i rummet, og ser at han er den eneste som er her.

"Det er kun mig der er her" hører jeg Anthon sige "hvor er de andre?" Siger jeg spørgende "de kommer og går lidt, jeg er den eneste der er blevet her" jeg kan ikke lade være med at smile "hvor lang tid har jeg været her?" Jeg klemmer Anthons hånd "i 3-4 dage. Jeg har ikke villet forlade dig, så jeg blev her" jeg kan se et lille smil danne sig på hans læber "Anthon, kig lige op" han kigger op på mig. Uden at tænke over det, placere jeg mine læber på hans. Det er et fantastisk kys, som udvikler sig til et stille snav. Jeg trækker mig stille igen, og jeg ser Anthon smile som en lille dreng, der lige har fået noget slik.

Jeg læner mig tilbage og hentyder til, at Anthon skal lægge sig op til mig. Han gør som jeg "siger", og lægger sig op til mig. Han tager sin arm om mig, og jeg putter mig ind til ham. Han kysser mig i hovedbunden, mens jeg ellers falder stille hen igen.

Syntes i der skal være mere romantik med?
Kys-Cilie

Lad mig se om du tør det - Anthon EdwardsWhere stories live. Discover now