Lad mig se om du tør det - Anthon Edwards

Kapitel 17

Cilies synsvinkel

Jeg havde været sammen med Thor hele dagen, og nu er det ved at være aften. Vi får os noget aftensmad, og sætter os for at se et par film.

Da vi har set den sidste film, er klokken ved at være rigtig mange, men vi er ikke trætte. Vi tager en spontan beslutning, og vælger at gå en tur. Vi går stille, uden at sige et ord. Det er ikke en akavet stilhed, men en dejlig en. Men som jeg lige går og nyder stilheden, får jeg en notifikation om at Amalie er i nærheden.

"Thor" han kigger ned på mig "jeg kommer lige om 2 sekunder" jeg når ikke at høre hans svar, før jeg er væk, ude i mørket..

"Thoooooor!!" Råber jeg, af mine lungers fulde kræft. Thor kommer løbene så hurtigt han kan "det..det..det, det er Amalie" får jeg fremstammet. Thor løber hen til mig, og ber' mig om at ringe 112. Jeg gør selvfølgelig som han siger, og ringer.

SAMTALE MED ALARMCENTRALEN

112: alarmcentralen du snakker med Lisbet, hvad er dit nødstilfælde?

Cilie: min.. min.. min veninde er faldet over et eller andet, og ligger nu bevidstløst på jorden, og bløder

112: hvad er adressen, så sender vi en ambulance med det samme

Cilie: adressen er Gentoftevej 82

112: ambulancen er på vej, bare slap af, den er der om 5 minutter

Cilie: okay tusind tak, Hej hej

112: vi ses

SAMTALE SLUT

Jeg skynder mig over til Thor igen, og informere ham om, at ambulancen er på vej. I mellemtiden prøver vi at stoppe blodet, det strømmer ud fra Amalies hoved.

Pludselig i det fjerne, hører jeg endelig sirener. Jeg ser ambulancefolkene stige ud, og løbe over mod os. De beder os om at træde til side, så de kan komme til. Efter 5 minutter konstatere de, at Amalie er i en kritisk tilstand, og at hun skal på hospitalet i en fart.

Der kommer en dame over til os, og spørger om vi vil med. Vi nikker ivrigt, og skynder os ind i ambulancen. Køreturen uendelig lang, og vi fik ringet til Anthon, som er på vej mod hospitalet. Da vi ankommer får vi ad vide, at vi skal sætte os i venteværelset.

Pludselig kommer Anthon løbene imod os "hvor er hun?!? Er hun okay?!?" Råber han panikslagen "rolig rolig Anth, kom med mig" Thor tager om Anthons skuldre, og går lidt væk. Men lige som de er gået, kommer en læge ud "er du Cilie?" Spørger han roligt, jeg nikker "det ser ikke for godt ud med din veninde"

Undskyld undskyld undskyld!
Jeg er så ked af, at det er så lang tid siden jeg har opdateret, men jeg har simpelthen ikke haft lysten til at skrive. Men nu håber jeg, at komme igang igen. I må rigtig gerne skrive nogle forslag til hvad i gerne vil læse.
Kys-Cilie