Secret

Philip!

jeg løb alt hvad jeg kunne.. philip! jeg tror alle på afdelingen kunne høre mit skrig. Jeg nåede frem til philips dør, for første dag i lang tid tænkte jeg slet ikke over at åbne den. jeg rev dem op. Sebastian sad på hug foran maskinen der trak vejret for philip. han havde tårer ned af hans kinder.

" maskinen bibbede..." peb han svag. jeg kastede mig hen i hans arme. han smed sit ansigt grædende på min skulder.

" jeg havde virkelig håbet julie.. ikke for min skyld, men for din! jeg ville ønske jeg kunne gøre noget" jeg nussede seb i håret... Det føltes som om en kniv blev ved med at stikke dybere og dybere i mit hjerte..

" bare rolig seb... jeg ved at en meget skøn dame, vil passe på ham" han kiggede underende på mig.

" din mor? er hun død?" jeg nikkede forsigtig.

" hun snakkede til mig seb"

" hvad sagde hun?" jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle fortælle det.. men altså, han var jo min kæreste.

" hun fortalte hun ville tage philip med sig, hun sagde hun nok skulle passe godt på ham" tårerene begyndte at løbe ned af mine kinder.

1 år senere

det var et år siden.. hvis jeg skal være ærlig tror jeg virkelig jeg var den væreste til at leve mit videre. alt mindede mig om philip, og det væreste var seb... philip havde jo pænt sagt været en lille kopi af sebastian. Ca 2-3 måneder efter philips dødsdag gik alt bare ned for mig. jeg kunne ikke klare hele tiden, konstant at blive mindet om min baby. Jeg fortalte sebastian jeg ville skilles, han synes self min beslutning var latterlig, men sådan blev det. han var begyndt at råbe af mig, han var også begyndt at drikke ret meget, og der væreste... han var begyndt at slå mig. jeg tror det var hans måde at vise sin sorg på? men jaa... jeg har faktisk ikke rigtig kontakt med ham i dag? jeg er begyndt til phykolog. Jeg har skubbet mine aller bedste venner og veninder laaangt væk fra mig! faktisk kan man vel godt sige at jeg langsomt er i gang med at ødelægge min egen verden.

Hej allesammen..
I er virkelig nogle fantastiske mennesker! Tak for alle de søde kommentar jeg fik i sidste kapitel. Jeg er så glad for i tog det så positiv! Jeg har besluttet jeg ikke stopper med at skrive! Undskyld den lange pause, og jeg håber ikke det er gået ud over mine læsere... Men har bare så travlt her for tiden
Igen! Mange tak for alle jeres dejlige meninger😘