Secret

Jeg er gravid sebastian..

Sebastians synsvinkel
Jeg vågnede ved en snøftende lyd.. Julie havde sat sig op i sengen og sad og græd, vi var ikke berusede mere.
" Julie?" Sukkede jeg. Hun vendte sig grædende op. Jeg tog fat i hende og pressede hende ind mod mit bryst mens jeg kyssede hende forsigtig på panden.
" hvorfor! Hvorfor seb?! Var du ude på at sårer mig?" Hendes stemme knækkede over flere gange. Jeg havde da håbede på at hun ikke kunne huske det der skete igår, for hold da kæft! Hun var stiv!
" jeg var ikke ude på at sårer dig Julie?!" Råbte jeg, måske ikke ligefrem det bedste tidspunkt at flippe ud på.
" hvad så?! Forklar mig det?" Hun tog det faktisk roligt. Jeg rystede på hoved og gik i panik. Hvordan fanden skulle man kunne forklare sig i noget når ens kæreste snuppede en i at kysse en anden.
" hun kyssede mig.. Okay?" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.
" men alt kan også alligevel være ligemeget for..." Hun kigge stiv ud i luften og tårerene begyndte at løbe hurtigere ned af hendes røde kinder.
" for hvad?!" Råbte jeg, jeg havde brug for at få svar om det var forbi!"
Julies synsvinkel
" fordi.." Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det?!
" fordi hvad Julie?!" Han så alvorlig på mig.
" jeg er gravid..."
tårerene også at trille ned af hans kinder.
" hvordan er det muligt? Vi har hele tiden brugt beskyttelse!" Hans panikslagende reaktion sårede mig virkelig.
" vi har glemt det et par gange.." Indrømmede jeg.
" hvor længe har du vidst det Julie?!" Råbte Han og tog hårdt fat i mine hænder.
" et par uger... Det skulle have været en overraskelse!"
" nej... Nej Julie!! Vi er kun 18, det går ikke! Hvad fanden tænkte du på?" Wow han gav mig skylden, det var squ ikke mig der bad ham komme inden i mig vel?!
" det er også ligemeget Sebastian?! Vi skal slet ikke skændes om det, jeg skal jo alligevel have en abort nu!!" Råbte jeg og trak mine hænder til mig igen. Han så grædefærdig på mig.
" hvad skal det betyde?!" Han gik i panik og tårer efter tårer løb ned af kind.
" vi skal ikke have en baby! Vi skal overhoved ikke være kærester mere!" Så var det sagt ordret!
" jo Julie!! Jeg vil have den baby med dig! Jeg vil være sammen med dig!" Han halv skreg og halv græd?
" det skulle du måske have tænkt over lidt før... Sebastian, jeg sover hos en ven, du skal være ude af mit hus om 2 dage" mere sagde jeg faktisk ik. Jeg tog min telefon og min tandbørste.
" Julie! Jeg vil have dig!!! Kun dig!" Græd han og prøvede at tale mig til fornuft.
" farvel seb.." Jeg gik ud af døren og ud i min bil, så kørte jeg min vej.

Jeg tog min telefon frem og ringede til min gamle ven.
" det er Anders?" Sagde en stemme. Wow jeg indså først nu hvor meget jeg havde savnet den latterlige stemme! Jeg kunne ikke holde tårerene tilbage længere.
" Anders.. Jeg ved godt du hader mig, men jeg har virkelig brug for dig!"
" hvad sker der Julie?"
" Kan vi ikke tale om det senere? Må jeg sove hos dig et par nætter?"
" Julie..." Han sukkede. Jeg vidste godt det var et nej.
" Anders!! Jeg har virkelig brug for dig nu! Jeg har brug for en jeg kan støtte mig op af, jeg har ingen!" Græd jeg. Ha. Sukkede igen.
" hvornår er du her?" Jeg smilte lidt.
" jeg elsker dig virkelig!"
" vi ses senere Julie."
" Anders?" Hviskede jeg. Han havde redet mig fuldstændig denne gang.
" ja?"
" tak!"

Hej allesammen! <3
Okay nu vil jeg lige spørge igen. Hvad synes i om min historie?

Sebastian vs Anders??

Like for mere.