Secret

Jeg rejser

Sebastians synsvinkel
Jeg blev lam i munden.. Hun havde fundet poserene.
" Sebastian?" Råbte hun overraskede men vred.
" jeg kan forklare?" Hviskede jeg og tænkte på en eller anden undskyldning. Hun kiggede dræbende på mig og huggede barnet ud af mine hænder.
" du tager stoffer..." Hendes tårer begyndte at trille med en efter en.
" det er ikke min skyld... Julie hold nu op!" Min stemme knækkede og jeg kiggede flov på hende.
" hvis skyld var det så? Blev du tvunget Sebastian?!!!" Hun var helt op i det røde felt.
" gu' gjorde jeg ej " jeg behøvede fandme ikke så til ansvar for hende? Hun tog en dyb indånding.
" hvad skete der så?"
" det var din skyld Julie!"
" hvad?!?"
" tænk på alt det du har udsat mig for?"
Hun prøvede at undgå øjenkontakt.
" også Anders.." Hviskede jeg. Hendes ansigt blev ked af det.
" tager Anders stoffer?" Jeg rystede på hoved.
" nej.. Det tror jeg ikke. Men Julie.. Du kan ikke bare spille dit eget spil hele tiden! Det har konsekvenser." Jeg tog fat forsigtig i hendes hænder. Tårerene strømmede ned af hendes kinder.
" er du afhængig?"
" ikke nok til at jeg ikke kan stoppe nej.."
" Sebastian du er nød til at stoppe jeg beder dig, det kan skade dig.."
Jeg tog alle poserene op fra min lomme. Hun kiggede falsk på mig.
" Sebastian.. Du er jo sindsyg!"
" bare træt af livet, træt af hele tiden af blive valgt fra.." Rettede jeg hende. Hun sagde intet i lidt tid.
" jeg vælger dig ikke fra.."
Jeg lavede et lille fnis.
" Julie... Du laver ikke andet end drama... Men derfor" sukkede jeg.
" derfor hvad?!" Hun så desperat på mig.
" derfor kan jeg ikke lade vær at forelske mig i dig gang på gang" jeg kiggede dybt i hendes øjne. Vi lænede begge vores hoveder lidt frem. Jeg tog hoved på skrå og vi kyssede. Hun holdte sig stramt ind til mig.
" jeg er færdig med at sårer dig seb! "
Jeg forstod ikke rigtig hendes kommentar.. Men altså det måtte vel betyde noget godt?
" tak?"
" Sebastian jeg flytter væk. Jeg vil ikke længere kunne sårer dig eller Anders"

" nej Julie hvad med Philip?!"

" ham tager jeg Self med mig.. Jeg kan ikke rigtig se andre muligheder seb?"
Jeg tænkte mig hurtigt om. Men hun havde ret?
" det ville sårer os alle hvis du tog afsted."
" heller såres en gang end 100 " hviskede hun og begyndte at tage Philip op i hænderne.
" plz? Kan jeg ikke få dig ombestemt?" Min stemme tiggede. Det var det væreste ide noglesinde.

" sig farvel til Philip. Jeg fortæller Anders det imorgen, vi rejser i overmorgen.."
Alt i mit liv stod stille. Ville du kunne forstille dig at både fået jeres barn flået fra jer og samme tid jeres eks kæreste og drømmepige.. Det er utænkeligt, men det skete desværre for mig.