Secret

Vær loyal julie!

Sebastians synsvinkel.
Jeg var kommet hjem siden jeg havde været hos Julie. Det var bare så pinligt! Jeg brasede bare ind af døren, og troede jeg kunne få lige hvad jeg ville have.. Hun afviste mig dog også.
Jeg lagde mig i min seng og fik øje på en g-streng. Den fik mig til at tænke på Julie, også selvom det var Annas.. Nårh ja? Det glemte jeg at fortælle, jeg er ikke jomfru mere! Mig og Anna var i seng sammen kort til efter mig og Julie slog op. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke fortrød det, jeg ville gerne have haft at min første gang skulle have været med Julie! Det ville ikke undre mig hvis Julie havde knaldet med Anders... Jeg fik ondt i maven bare ved tanken! Jeg elskede hende virkelig. Min telefon ringede. Det var Julie. " Hej.. Du må undskyld!" Begyndte hun. Jeg tyssede på hende.
" jeg må undskylde jeg var sådan en idiot!... Undskyld Julie! Mange gang undskyld!"
" seb? Der var faktisk noget jeg ville spørge dig om?" Jeg kunne mærke jeg rødmede lidt.
" hvad?"
" vil du ikke flytte hjem til mig?"
Jeg begyndte at grine.. Det kunne jeg da ikke bare gøre.
" hvad mener du?"
" jeg har indset vi to høre sammen! Det er dig jeg vil have Sebastian!" Jeg fik tårer i øjnene, altså jeg blev rørt..
" jeg ville elske at flytte hjem til dig"
" vil du så?" Hun lød helt overrasket.
"Mmm.."
" kan du ikke tage et tog imorgen? Så kan vi sende en flyttebil efter dine ting"
" jeg tager et tog imorgen tideligt.."
" det lyder dejlig.."
" jeg elsker dig virkelig Julie!"
Samtale slut
Julies synsvinkel.

Andres havde ret.. Jeg var forelsket i Sebastian, jeg havde faktisk bedt ham om at flytte ind og gæt hvad han sagde? Han sagde ja?! Det havde jeg virkelig ikke forventede men kæft hvor var jeg bare glad! Jeg skyldte virkelig også Anders en forklaring! Jeg havde bedt ham om at komme her hjem, så han kunne faktisk komme når det skulle være.. Det ringede på min dør. Jeg tog mod til mig og gik ud og åbnede. Anders så ikke ligefrem glad ud!
" Hej Anders!" Smilte jeg.
" Hej " mumlede han.
Jeg sagde intet, en afvisning var nok!
" du ved vel hvad jeg vil fortælle ik?"
" jo.. Og du skal vide jeg synes det er helt okay, du er værd at vente på Julie!" Han kyssede mig på kinden.
" jeg er også forelsket i dig Anders!" Indrømme jeg. Han så forvirret på mig.
" og Sebastian?"
" ja, men det er på en anden måde.. Jeg kan fortælle dig ting jeg aldrig ville kunne fortælle Seb "
" jeg vil altid være din ven, jeg vil altid lytte til dig, jeg vil altid elske dig Julie "
" Anders?"
" ja?"
" jeg har bedt Sebastian om at flytte hen til mig, var det forkert?" Anders bed sig hårdt i læbet for ikke at vise sin jalousi.
" jeg synes..." Han nået ikke at sige mere inden en tårer løb ned af hans kind.
Anders synsvinkel
Tag dig sammen Anders!!
" jeg synes..." En lille tårer løb ned af min kind.
" jeg synes det er fantastisk, du kan føle dig så sikker!" Tårerne løb ned af mine kinder, bare det havde været mig! Hvordan kunne hun dog elske ham igen, efter han bare svigtede hende på den måde? Det burde have været mig, men det vigtigere var altså bare at Julie blev lykkelig.
" Anders?" Hviskede Julie og trådte et skridt hen mod mig. Jeg kunne ikke svare. Hun lænet sit hoved frem og kyssede mig på munden. Tænk hvis Sebastian fandt ud af det nu?!
" Julie stop😳!" Hviskede jeg og trak mig fra kysset selvom jeg mest havde lyst til at stå der hele dagen.
" hvad er der? Jeg troede du kunne lide mig?"
" tro mig det kan jeg! Men du kan ikke kysse mig når du har valgt Sebastian.. Vær loyal Julie! Du er bedre end det!"