Secret

Er du på hans eller min side?!

Sebastians synsvinkel
Okay denne gang havde jeg virkelig dummet mig! Jeg kunne ikke modstå den pige ligemeget hvor meget jeg prøvede. Julie var skredet fra mig, hun var fucking gravid! Min telefon ringede. Ukendt nummer?
" er det Sebastian?" Sagde en hård stemme.
" ja?" Svarede jeg nervøs.
" ved du overhoved godt hvad du lige har mistede?!" Stemmen begyndte at råbe.
" hvem er det?" Jeg vidste jo godt han talte om Julie!
" det er Anders! Du har mistede den mest fantastisk pige.." Hans stemme gjorde mig bange, men han havde jo ret.
" jaa... Ja det har jeg." Sukkede jeg men lød rimelig kold. Anders behøvede slet ikke blande sig, han gjorde det bare meget værre!
" nu holder du dig fandme væk fra Julie! Hun fortjener bedre, forstår du?" Han var holdt op med at råbe men hans stemme var stadig rigtig høj!
" ja.." Svarede jeg stille. Jeg kune jo ikke rigtig sige ham imod da han havde ret.
" tak.. Hey Sebastian?" Hans stemme blev blid. Jeg havde mest lyst til at lægge på, jeg savnede hende allerede helt sindsyg, Julie betød ALT for mig, jeg kunne ikke miste hende nu, og da slet ikke på den her måde.
" ja?" Hviskede jeg, men stemme knækkede og jeg brød sammen.
" dude.. Du skal nok finde en anden, det skulle bare ikke være dig og Julie okay?" Han havde tydeligvis ingen ide om hvor højt jeg elskede den pige.
" tak?" Mumlede jeg, han var ikke et skænderi værd!
" farvel Sebastian."
Julies synsvinkel
Jeg havde forklaret Anders det hele. Hver en detalje, selv graviditeten. Jeg havde brug for at snakke med ham ligenu. Hele dagen havde jeg bare låst mig inde på " mit " værelse. Jeg begyndte at gå ud i stuen hvor han sad og så tv. Da han så mig lavede han tegn til at jeg skulle sæt mig ved siden af ham. Jeg havde mascara hele vejen ned af min kind.
" Hej smukke." Hviskede han blidt. Jeg satte mig hen til han og klemte mig ind mod hans Varme krop.
" Anders.. Er vi to okay igen?" Jeg prøvede at holde tårerene tilbage.
" hvad mener du?" Han så lidt forvirret på mig.
" er du vred på mig?" Sukkede jeg. Han rystede på hoved og kyssede mig på panden.
"  nej, ikke mere. Men du droppede mig fuldstændig for Sebastian, og siden det kontaktede du mig slet ik?"
Okay kunne han da ikke fornemme at det ikke var lige nu vi skulle snakke om det!
" undskyld?" Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Jeg havde dummet mig.
" du dummede dig.. Du vil have jeg skal tilgive dig ik?"
Jeg nikkede " jo?"
" men Sebastian dummede sig også? Du vil da ikke tilgive ham?" Spurgte han.
Det var en kæmpe fejl at snakke med ham! Jeg troede han ville være på min side, og ikke sebastians?
" det er også ligemeget!" Jeg rejste mig op.
" Julie sæt dig!" Hans stemme blev alvorlig
Jeg satte mig igen.
" hvad?! Vil du støtte mig eller hakke mig ned?" Råbte jeg og tog hænderne op til hoved, jeg kunne ikke holde tårerene tilbage mere.
" du har ret, undskyld!" Han trak mig ind til ham igen og holdte hårdt om mig.
" jeg elsker dig virkelig Anders! "
" jeg elsker også dig"