Secret

Jeg vil hjem nu!!

Julies synsvinkel
Sebastian tog hårdt fat i mine arme og ruskede i mig..
" hvem er han? Jeg slår ham ihjel?!!!" Han var helt ude af den. Tårerene løb næsten mere mere ned af hans kinder end mine.
" Sebastian.. Han er væk!" Jeg krammede mig tæt ind til ham. " okay.. Jeg flipper total ud Julie?! Vi må melde det til politiet?"
" nej! Ingen skal vide noget.." Jeg nåede ikke rigtig at sige mere Inden seb begyndte at tale i sin telefon.
" min kæreste er blevet seksuelt misbrugt!" Jeg gemmede mit ansigt væk i mine hænder.
" vi er på nørervang 10"
" det lyder godt. Så ses vi snart?"
Han lagde på. Jeg slog ham hårdt mod maven.
" hvorfor gjorde du det?!" Tårerene løb igen ud af mig.. Jeg var bare så svag! Han prøvede at bevare roen men han var mindst ligeså oprevet som mig.
" kom skat.. Vi går ud og venter på politiet" han tog mig i hånden. Jeg svarede ikke, trak bare ned i min kjole og gjorde som han sagde.

10 min senere.
Politibilen blinkede.. Næsten alle fra festen stod og gloede. En mand tog hårdt fat i min arm.
" er du Julie?" Han lød venlig. Jeg nikkede forsigtig.
" du og Sebastian må vist heller følge med på stationen" vi satte os begge ind i bilen. Jeg havde overhoved ikke travlt med at svare igen. Jeg ville bare i sikkerhed.
" skat tale til mig!" Sebastian forstod tydeligt jeg var vred.
"bare hold dig væk fra mig!!" Han tog fat i min hånd.
" Sebastian hold nu op" jeg er træk straks mine hænder til mig. Han kiggede undskyldning i mine øjne.
" du ved jeg elsker dig" Hans stemme var dæmpet. En kommentar mere og jeg flippede fuldstændig ud. Politiet havde slet ikke behøves at blive indblandet. Det var slem nok Sebastian viste det.Han fik tårer i øjnene.
"Julie du må ikke lukke mig ude" Han havde jo faktisk gjort det rigtige, men havde det ikke været bedre hvis han havde lyttet til mig? Måske var jeg lidt paranoid, og måske var det ikke ret færdigt det jeg gjorde, men jeg var bare så sur! Jeg var gal over ikke at kunne stole på ham. På min kæreste.. Han smed sig grædende op af min skulder.
" du må ikke fryse mig uden Julie ikke igen! jeg kan ikke klare at miste dig du betyder alt for mig" Hans ord kunne altid beroliger mig. Jeg tog hårdt fat i hans hånd og krammede den ind til mig.
" jeg skal nok klare mig seb.. Jeg elsker dig virkelig!"
" jeg ved godt det ikke er ikke relevant spørgsmål, men hvor gammel var han, altså ham der voldtog dig?"
Jeg kiggede fornærmet på Sebastian, hvad fanden raget det ham? Jeg mumlede forsigtig tallet. Jeg kunne ikke engang selv lide at høre det.
" sig det højere.!" Befalede han
" alt for gammel!" Var det eneste svar jeg kunne give
" 58 ca.." Mumlede jeg. Han slog med sine knytnæver den ned i politibilen's sæde.
" hey unge mand, slap lige lidt af!" Politimand virkede lidt vred.
" jeg forstår det bare ikke, hvorfor skulle vi lige gå ud over hende, hun er så fantastisk." Jeg trykkede mig igen ind til Sebastian.
20 min senere.
Vi var til afhøring på politistationen.
" hvordan ser han ud?"
"Hvor gammel vil du beskrive ham som?"
"Hvad skete der præcist?"
det ene spørgsmål efter det andet kom.
jeg nåede ikke at svare på et eneste spørgsmål før jeg igen begynder græde.
" jeg vil bare glemme det!" Min stemme var svage og jeg kunne ikke klare mere!
" vi bliver nødt til at fange ham, han kan jo ikke løbe rundt og gøre andre fortræd, er det det du ønsker Julie!? "

" jeg ønsker ingen skal udsættes for det jeg blev! " jeg kunne ikke holde mit temperament nede mere, de politibetjente talte til mig som om jeg var sindssyg, hvilket virkelig var det sidste jeg havde brug for nu!

" jeg er så træt af det her. Jeg vil bare hjem! Vil i ikke godt lade mig være?" Sebastian tog fat i min hånd under bordet. Han nussede den forsigtig.
" skat slap af" han prøvede at berolige mig med sine søde ord. Men det hjalp slet ikke! Jeg tog en dyb indånding.
" må jeg ikke godt tage hjem?" Hviskede jeg og prøvede at lade vær at bryde sammen. Politibetjentene rystede på hoved. Sebastian rejste sig strengt op.
" seriøst.. Hun vil gerne hjem og slappe af nu? Kan i ikke se hun alligevel ikke vil svare på jeres spørgsmål forhelvede?!" Råbte han. Han lavede tegn til jeg skulle rejse mig op, så tog han mig i hånden og gik ud af døren. Han var så dejlig!!