Secret

Tilstanden er dårlig!

Hej allesammen.. Alt det der synsvinkel halløj skriver jeg altså ikke på mere.. Det er Julies synevinkel permanent, hvis det så er jeg måske laver et kapitlet med en andens synsvinkel skal jeg self nok skrive det :)
Mange tak til alle jer der læser min historie! Og mange tak fordi i vil bruge jeres tid på at kommenter og like mine bøger
- i er elsket!

10 dage senere
Klokken var 7 om aftnen, mig og Sebastian skulle på ferie snart. Vi skulle til Grækenland.. Philip skulle blive hjemme, og passes. Vores fly fløj om 3 timer, men vi skulle jo møde i lufthavnen 2 timer før, så jaa.. Det var nok på tide til at komme afsted. Rejsen var en gave fra seb.. Fuck jeg elskede ham!
3 timer senere
Vi sad i flyet, vores rejse var igang. Vi skulle overnatte i flyet.. Det var allerede sent aften.
" godnat seb" jeg tog fat i hans hånd og så ham i øjnene.
" sov godt prinsesse "
" tak seb.. Den her tur bliver uforglemmelig!"
Han smilte lidt.
"med dig er alt uforglemmelig skat "
Min telefon ringede.. Haha afsløret! Ja okay? Jeg havde ikke sat den på flytilstand, men altså.. Jeg tog den
" er det Julie?"
" ja?"
"Hej julie.. Jeg ringer fra Skjern hospital. Igår aften var Philip og en ændre dame som kaldte sig hans bedstemor indblandet i et færdselsuheld. De blev påkørt fra siden og røg begge direkte på hospitalet. Ligenu ligger de i respirator. Både Philips og hans bedstemors tilstand er meget alvorlig! "
Jeg ruskede i seb.
" vi kommer så hurtig vi kan!" Svarede jeg hurtig og lagde på.
" seb... Seb... Seb! Philip har været med i en bilulykke, vi er nød til at komme til Skjernhospital hurtig"
Sebastian rejste sig op og gik hen mod en ansat i flyet.
" lad mig tale med piloten!" Befalede Sebastian. Flydamen smilede venligt da det jo faktisk var hendes job? Hun førte vej. Dørerne lukkede ind til kontrolrummet og mere nåede jeg ikke at høre.. Men pludselig begynder flyet at dreje langsom og flyve tilbage. Sebastian kommer hen til mig igen og kysser mig på kinden.
" han vil flyve os tilbage.. Han har selv mistet en søn engang" jeg tog mig til hjertet.
1 time senere
Flyet var landet.. Vi var på vej til hospitalet. 10 min senere var vi der. En sygeplejesker førte vej til Philip..  Der lå han! Hjælpeløs, med slanger over alt og fuld af størknet blod og skræmmer. Jeg fik tårer i øjnene. Synet knuste mit hjerte.
" hvordan er hans tilstand?" Min stemme var stille og svag. Jeg kendte jo godt svaret, det kunne jeg jo se på ham.
"Philip er i en rigtig slem tilstand. Chancen for han vågner er minimal" hun tog min hånd. Jeg satte mig på hug.
" baby kan du høre mig?" Hviskede jeg. Alle gik ud af rummet, kun mig, Sebastian og Philip var tilbage.
" jeg ved du overlever skat! Du er så stærk." Jeg aede ham forsigtig med min hånd. Hans hud var kold. Jeg trak den panisk tilbage.
" jeg er så stolt af den dreng du er blevet til Idag!" Jeg kunne ikke længere holde mine tårer tilbage. De flød ud.
" og jeg kan virkelig ikke miste dig!"
Sebastian tog min hånd. Han så såret på mig.
" han skal nok klare den skat" hviskede han. Jeg smed mig grædende i hans arme.
" men hvis han ikke gør?"
" så har himlen fået en uforglemmelig stjerne"