Secret

Jeg elsker dig!

Julies synsvinkel
Det var imorgen fodboldtlejeren var forbi. Jeg var ved at pakke mine ting sammen.
" Hej..." Hviskede en stemme henne fra døren. Jeg vidste udmærket godt hvem det var ( Sebastian ). Jeg vendte mig ikke om kiggede bare ud i luften og tænke på denne gang vi lå og kyssede ude på det grønne græs.
" Julie.. Jeg forstår godt du ikke vil snakke til mig!" Hans stemme knækkede op til flere gange og jeg kunne høre hvor svært han havde ved det her. Jeg svarede stadig ikke, pakkede bare videre. " jeg savner dig Julie!" Han lavede et lille suk. " og jeg elsker dig..." Forsatte han. Jeg vendte mig langsomt rundt. " og alt var skuespil.." færdiggjorde jeg hans sætning. Han kiggede ned i jorden.
" så er det imorgen..." Sukkede han. Jeg nikkede.
" imorgen tidelig.." Rettede jeg ham. Han gav mig et lille sødt smil.
" du må sq undskylde alt det rod jeg lavede mellem os!"
Jeg himlede øjne og prøvede at virke ligeglad.
" jeg havde faktisk håbet... At du ville give mig et sidste farvelkys?"
Jeg tænkte mig om.. Hvis jeg kyssede ham, hvor havde min stolthed så været?
" glem det nu bare seb... " Sukkede han.
" Julie forfanden!" Han fik tårer i øjnene.
" nu er det pludselig min skyld eller
hvad?! " jeg kunne mærke at jeg allerede begyndte at få min raseri frem igen.
" nej Julie!! Men Jeg elsker dig! Jeg elsker dig så ufatteligt højt!" Græd han. Jeg vendte mig hurtig om og kyssede ham direkte på munden..jeg ved ikke hvad der gik af mig? Jeg trak mig tilbage
" det var så dit farvel kys!" Jeg lød vred. Han lænede sit hoved mod mit igen.. I et kys " farvel" hviskede han.