Secret

Et smukt øjeblik.. Eller noget

Sebastians synsvinkel.
Julie havde født vores baby.
" julie?" Hviskede jeg. Hun nikkede og trykkede sig endnu mere ind til min krop.
" jeg elsker dig!" Jeg turde ikke rigtig sige mere. Jeg ville sikkert altid mene det på en anden måde end hende, for hun mener jo kun venner..
" jeg elsker også dig seb!"
" jeg tror ikke du forstår? Jeg elsker dig.. Ikke som ven, jeg er stadig forelsket i dig?"
Hun lænte sig frem og kyssede mig med hendes silkebløde læber. Vi begyndte at snave. Døren gik op ind til vores rum.
" Anders?!?!?" Råbte Julie og nærmest hev sig fra mig. Han så lidt ligegyldig på hende.
" Julie  jeg havde jo ret... Du er forelsket i Sebastian. " sukkede anders
Hun kunne jo ikke rigtig benægte.
Anders synsvinkel
Julie havde lige kysset Sebastian, selvom jeg var utrolig skuffet over hende havde jeg set den komme.
" jeg elsker dig Anders!" Hendes tårer løb ned af hendes kinder.
" og jeg elsker dig, men jeg vil ikke dele dig" svarede jeg og tog fat i hendes hænder, så hun ville forstå hvor alvorlig jeg prøvede at være. Hun smed sig i gråd op af mit bryst.
" undskyld undskyld undskyld Anders!!!" Hulkede hun og panikkede fuldstændig. Jeg tav lidt tid og vi holdte øjenkontakt.
" jeg kan ikke tilgive dig dennegang Julie!" Svarede jeg stille.
" Anders..." Hendes stemme knækkede flere gange og blev fremstillet til et lille piv.
En banken høres på døren.
" kom ind.." Råbte Julie og prøver at lade vær at græde. Ind træder en læge der holder et lille barn.
" barnet har det fint" lægen lagde barnet i Julies skød.
" og hvordan har du det så?" Lægen så på Julie. Hun kiggede ned i jorden.
" knust!" Græd hun. Han kiggede underligt mig i øjenene. Jeg tog fat i hende og holdte hende indtil mig.
" han mente hvordan har du det efter fødslen.." Hviskede jeg til hende. Hun holdte barnet op.
" jeg har det perfekt.." Svarede hun stærkt. Lægen smilte og gik så sin vej.
" Sebastian og Anders... Jeg synes i skal gå nu!" Julies tårer begyndte at løbe ned af hendes kinder igen. Sebastian løftede barnet fra Julie og kigge det dybt i øjnene.
Julies synsvinkel.
Dette skulle være et smukt øjeblik, det var langt fra. Hvorfor skulle jeg såres på den dag der skulle være den største dag i mit liv? Det var bare ikke fair. Men der var noget jeg endelig havde indset det nu, det eneste der betød noget for mig fra nu af var min lille nye smukke søns lykke!
Hej allesammen
Fra nu af begynder jeg at lave lidt kortere kapitler, jeg vil nok heller ikke udgive så mange som jeg ellers har gjort før i tiden.
Anders eller seb?!😅