Farvel sebastian!

3.4K 92 1
                                    

Jeg stirrede underligt på Sebastian.
" wow vent lige..." Et lille smil plantede sig på mit læbe. " du har følelser for mig?" Jeg kunne næsten ikke tro det passede? Det havde aldrig været en faktisk " pæn " dreng der kunne lide mig før ham...
" Julie... Jeg beder dig kun denne gang? Kan jeg ikke få en chance hos dig?" Sukkede Sebastian. Jeg huskede min vrede men kunne næsten ikke holde smilte tilbage.
" en chance!" Gentog jeg.. Han løb hen og krammede mig. " tak tak tak!" Råbte han. Jeg begyndte at grine lidt. " skal vi ikke gå en tur?" " jo"

Sebastian synsvinkel
Hun var så fantastisk den pige! Hendes navn var Julie. Fodboldt lejeren var allerede godt igang. Jeg havde fået Julie som bofælle hvilket jeg var rigtig glad for! Jeg tror aldrig jeg havde haft så stærke følelser for en pige. Hun var så cool men samme tid havde hun en tøsede personlighed.. Hun var ikke en af de der " duller " Julie var unik..

Det var torsdag morgen. Idag skulle vi ikke spille nogle kampe. Vi havde allerede været her i 2 uger. Jeg var lige vågnet, Julie sov stadig, ved siden af mig i en dobbelseng. Hun åbnede stille sine øjen.
" godmorgen.." Smilte jeg. Hun tog sin hånd op til mit ansigt og kørte den lidt frem og tilbage.
" du vækkede mig..." Mumlede hun med hendes morgenstemme.
" du skal alligevel op nu Julie..." Svarede jeg. Hun himlede øjne af mig og rejste sig op.
" Sebastian jeg går lige en tur..."
" jeg går med!"
" jeg mente alene. "
" men.... Hvorfor?"
" jeg har virkelig brug for at tænke!"
Jeg nikkede og prøvede at virke forstående.. Hun gik ud af døren, stadig iført nattøj.
" tak seb!" Smilte hun.
" jeg elsker dig."
hun svarede mig ikke men gik bare videre.

Julies synsvinkel
Okay jeg har et problem!... Sebastian er vildt sød! Men det går bare ikke? Jeg havde virkelig håbet denne ferie havde været bare lidt bedre! Jeg er forelsket! Og det er så hæsligt... De følelse af kontakt jalousi, den dræber mig!!!!
Alle piger synes seb er fantastisk? Like me!

Jeg vil slå op med ham, jeg er bare nød til det?! Jeg går ind af døren i hytten ( har lige været ude at gå en morgentur )
" Julie!!" Han står allerede klar til at kramme mig. Jeg skubber ham væk. Det er så svært det her!
" Hej seb." Jeg har tårer i øjnene.
" baby?"
" vi skal tale sammen Sebastian!" Min stemme blev hæs og bestemt. Han så forskrækket ud i ansigtet.
" du vil slå op med mig ik?" 😔
" jeg vil være venner Sebastian!" Jeg fik en knude i hjertet. Han var min første rigtige forelskelse. Han smilte bare..
" okay." Svarede han ligeglad. Wow? Var han helt ligeglad?
" hvordan har du det med det?" Spurgte jeg.
" fedt.. Jeg synes det er godt. " jeg kunne se han fik tårer i øjnene.
" nå virkelig?"
" ja... Jeg kunne faktisk ikke rigtig li dig mere?" Smilte han. Jeg gik hen mod ham og slog ham så hårdt jeg kunne på kinden

Sebastians synsvinkel
Min kind syrede! Jeg kunne self stadig lide hende!? Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle regere
" jeg begynder at tro alt bare var skuespil!" Råbte Julie men tårer hele vejen ned af hendes kinder. Jeg havde mest lyst til at kramme hende men... Vær sej, kæmp imod Sebastian.
" måske var det også bare det?" Svarede jeg. Hun havde såret mig, nu skulle hun have gengæld!

SecretWhere stories live. Discover now