Mig selv... det er, hvad jeg er nu. Jeg er ovre Aus, officielt, jeg har endt det, jeg har næsten smidt alle hans bluser ud af mit værelse... næsten... Men det er et bevis på, at jeg kan beholde hans tøj, uden at falde tilbage. Præcis. Og han dufter godt, det er også en god forklaring. Meget god.
"Megan please, jeg mener det, jeg beder ikke normalt, men please lad mig forklare det, bare en gang" tigger Austin fortvivlet, "øver du dig i at blive tigger?" Austin kigger såret ned på mig, inden han rejser sig fra sengen og forlader mit værelse.
Grovt Meg. For grovt.
Jeg slog op med ham for hvad, to minutter siden?
Grovt. Jeg får lyst til at undskylde, men jeg kan ikke, ikke lige i øjeblikket. Måske næste år?... taber Meg, taber. Drengen kommer og fortæller om sin ikke rigtige far, efter han blev tæsket af den ikke rigtige far, og så vælger du at slå op og være ond, jamen tillykke, du er nået kanten.
Måske er jeg faldet ud over den? Flyver jeg så? Det kunne være cool, sådan en en flyver, bruum bruum, og den kan være formet som Larry, miarrrv miarrv.
o-O-o
Morgen... Yes man, jeg flyver stadig i mit katte flyvende fly.
Jeg triller træt ned på gulvet - upsi, flyet landede, "av" grynter jeg og skubber mig op og sidde, Larry hopper ned til mig, "vil du være sød og dræbe mig?" Spørg jeg bedene, han puffer til mig med sin pote og går mod døren, "nej okay" jeg sukker og rejser mig, han er sur over, at vi landede, det er forklaringen, jeg lader ham komme ud og finder så en hoodie og nogle bukser i mit skab.
Hvad skal man overhovedet med den 9. december? Sove? Dø? Noget praktisk? Nej desværre, man skal i skole... med Austin... imens man har mens... Hvis jeg begynder at græde, er det min mens skyld...
Jeg sætter mit hår op i en lorte-knold der sikkert falder ud #StruggleMedFlyveHår
"Godmorgen" hilser jeg Lola ved morgenbordet, jeg ignorere Austin og tager et stykke brød, "jeg har frugt," hvisker han lavt, "jeg har brød," svare jeg koldt igen og går ovenpå, hvor er Larry nu henne? Fløj han uden mig?
Jeg æder mit klamme brød og børster tænder, ordner mine mens ting, og tager så Lola i hånden, vi sætter os ind i bilen, og jeg afleverer hende i skolen, "vi ses, okay?" Jeg smiler til hende, "ja" hun smiler glad og går ind.
Jeg bør læse op på den kommende matematikprøve om et par dage. Måske på en af mine fly ture?
Jeg køre mod skolen. Men da jeg når den, går jeg ikke ud, jeg sidder bare og stirre. Fuck man, det gør ondt. Du kan ikke knække her Megan, ikke her.
Jeg parkere og stier ud, "Meg!!" Ari krammer mig hårdt, "jeg slår op med Jackson i morgen," hvisker hun lavt, "jeg kan ikke mere, han er simpelthen for overbeskyttende, jeg kan ikke, jeg har brug for alene tid, han for mig til at føle mig svag," hun gyser og ryster på hovedet, "ikke mere" mumler hun lavt, "aw Ari... stakkel" jeg stryger hende over håret, "hvad med dig og Austin?" "Jeg slog op med ham i går... sådan for real, men jeg vil ikke snakke om det," jeg ryster på hovedet og tager en dyb indånding, "du er klar over, at du elsker ham, ik'?" "Man elsker ikke nogen, man kun har kendt i et halvt år..." mumler jeg afvisende, "jo, det kan man sagtens! Jeg elsker måske ikke Jackson, men du elsker Harris, jeg har aldrig set dig så nedtrygt før, aldrig, og da i var sammen, gud hvor var du irriterende glad hele tiden... Du smider noget seriøst væk Meg..." Ari klapper mig på skulderen og føre mig mod skole, "jeg vil ikke snakke om ham," mumler jeg og kigger ned i jorden, "og jeg elsker ham ikke," "hvis det får dig til at sove trygt om natten..."
Dagen går, Ari fortæller videre om hende og Jackson, og jeg lytter tålmodigt, selvom hun gentager sig, hvilket jeg påpeger, men hun ignorerer det. Vi kan ikke alle være perfekte.
Som mig, hvis nogen var i tvivl.
Da jeg endelig får fri, henter jeg Lola og kører os hjem.
"Og så sagde en af drengene, at jeg skulle spise en regnorm, men det er klamt, så jeg løb op til de voksne," fortæller hun, "drenge er bare så klamme og dumme, de skal hele tiden forstyrre i timerne og provokere," det lyder som en perfekt beskrivelse af Austin, minus han er ikke klam, pænt hot faktisk, og han er ikke dum, lidt for klog faktisk, og han deltager ikke i timen, men han forstyrre heller ikke, men fuck hvor er han provokerende... Megan stop, du er ovre ham, så du skal lade vær med at tænke på ham... "Jeg er enig Lola, Girl Power" hun griner og kigger ud af vinduet.
Hvis Hr. Harris ikke er Austins rigtige far, så er Lola hans halv søster... se hvad jeg sagde, hun er for god til Aus... tin. Megan, Austin. Men hvis Austin ikke har den idiot som far, så... oh my god sikker på, at Lola heller ikke er hans?
"Men jeg havde matematik," stakkels barn, torturere de dem allerede fra den alder af? "Og jeg er god til det, siger min lærer" ad... man kan ikke være god til matematik, det er noget der dræber en gang på gang... "Og i spisepausen sad jeg med Emily, vi er næst bedste venner, for man kan ikke have to, og Viola er min nummer et bedste veninde," #barndomsMinder jeg husker det tydeligt, det var altid sådan noget man diskuterede, altså hvem der var ens nummer et, to, tre, fire osv.
Uhh hvis man flytter "s" i "osv." foran "o" står der "sov." hvilket er en ordre, såå, jeg vil sove næste gang, der er en der siger "osv."
"Så" jeg parkere, og vi går ind, "dig og Ausi kyssede" siger hun pludselig, "når ja, det? Sjov historie... ha." "Gør i stadig det?"
Følelsen er smerte og ensomhed jeg har trampet, ned i min lille personlige kloak med krokodiller bliver slået op, og den vælder ud i mig og angriber, eller og så er det bare krokodillerne?
"Øh nej, det var bare venskabskys," lyver jeg vagt, "du ser lidt syg ud Megan," kommentere hun og lægger hovedet på skrå, "mig? Helt fint, jeg skal bare lige finde Larry... kan du lave lektier imens?" Hun nikker og finder sin taske frem, "hvis du får brug for hjælp, så kald" jeg traver langsomt op ad trappen.
Larry er ikke på mit værelse, Lolas, badeværelset, så der er kun en mulighed tilbage, Austins værelse... Jeg åbner langsomt døren og træder ind, billedet ligger igen mod bordet, og Larry sidder og flår i et par af Austins underbukser, han har en ting eller to for dem, ligesom dig Meg, det må ligge i blodet. "Kom Larry, Aus kommer snart hjem, og jeg kan virkelig ikke overskue at se ham, det gør så ondt" jeg ryster på hovedet og løfter Larry op, "kom" jeg vender mig om for at gå ud, men Austin står i vejen.
"hvis du nu bare lod mig forklare, ville det være så meget nemmere, ingen af os ville blive såret..." jo vi ville, bare meget hårdere end før, "lad vær" jeg ryster på hovedet og går udenom ham. Jeg sætter mig ned i stuen til Lola, hun sidder flittigt og laver sin matematik. I det mindste volder hun ikke problemer.
Tiden går, vi spiser nogle rester, Austin er her ikke, han er sikkert ude med sine drugs.
Lola går i seng klokken 8, og jeg sidder og stirre på tv'et indtil Austin kommer ind ad hoveddøren. "En drink?" Spørg han lavt, jeg nikker og flytter mig hen på en barstol, "M-" "Hvis du så meget som nævner det, går jeg," advare jeg ham koldt, Austin nikker og begynder at mixe ting sammen.
"Jeg var engang bartender, det var ikke helt slemt," fortæller han mig, imens han blander, "prøv den her, det var en af mine favoritter," jeg tager imod den og smager, det brænder sig vej ned igennem min hals, og giver mig det jeg leder efter. Afledning. "Den eneste grund til jeg ikke stadig arbejder der, er fordi jeg blev smidt ud, en eller anden nar irriterede en af mine kvindelige kollegaer," "jeg ville ellers have troet, at det var dig der generede hende," fnyser jeg koldt, "det mener du ikke Megan," Austin ryster på hovedet af mig, "nej" indrømmer jeg og bider mig hårdt i læben, "og du ved godt, at jeg ikke er en dårlig person," han rækker mig en ny drink, og jeg drikker den, "bedre end den anden" kommentere jeg hæst, "svar mig" beder han, "jeg ved det godt," min stemme knækker over, "du ved godt, at jeg kun vil dig det bedste," "nej! Det vil du fandme ikke, for hvis du havde villet mig det bedste, havde du holdt dig væk i første ende, og senere ladet vær med at lyve, og nu holde sig væk! Du er pisse egoistisk!" Snære jeg koldt, "måske egoistisk, men kun fordi jeg ved, at du og så ønsker "os"," indrømmer han smilende.
"Og Austin?" Han kigger opmærksomt hen på mig, "slet de der billeder," beder jeg, "dem med dig nøgen? Dem hv..." "stop" "nej jeg vil gerne være sikker, dem med din nøgne krop mod min?" "Ja..." "dem hvor du åbner mine bukser?" "Ligeglad" "dem hv..." "drop det, slet alle dem med mere end mine hænder på," snære jeg irriteret, han griner og rækker mig endnu en drink, "må jeg ikke noget beholde det, hvor du får en orgasme? Bare til min hjemmeskærm" beder han, "n..." "Megan, stol på mig, ingen andre end mig har adgang til den," "Austin! Vi er ikke sammen! Stop med at prøve."
Jeg er ikke rar som fuld, faktisk er jeg bedre som pilot end fuld, hmm, måske skulle jeg overveje en karriere inden for flyvning?
"Megan jeg vil beholde et billede, hvor du får en orgasme, jeg vil ikke beholde et kærlighedsbillede," av... "behold det... nar" hvæser jeg såret og tømmer glasset.
•••
Udgivet; 7/5-19