Just a piece in a game

:: 49. Date og mom-issues ::

H a i l e y 

Jeg prøver at ligne en normal person, selvom mine mens smerter har holdt mig vågen hele natten. Mit hår er overalt, jeg har sorte rande under øjnene og mine ben føltes som spaghetti. 

Jeg går hen til mit skab og finder noget chokolade jeg købte for 2 dage siden. Det her skulle gerne være min sidste dag med mens - men det gør det ikke lettere. Det er 5 dage siden jeg var til kamp, men det føltes som igår. Det eneste som gør mig nervøs, er at mig og Jack ikke har snakket siden den dag. Vi har hilst på gangene, og ligemeget hvor meget jeg prøver på at ligge op til en samtale, er det som om han siger ' jeg gider ikke ' med sit kropsprog. Men jeg husker på alt nok skal gå. Det skal det. Ellers kvæler jeg skæbnen med mine bare hænderne. Og jeg har en godt greb.

Jeg trækker vejret dybt da jeg får kramper. Pigelivet er skønt. Jeg lukker skabet og vender ryggen til imens jeg læner mig op af det, og lukker øjnene. Kramper.

,, hey, Hai-" jeg slår hurtigt øjnene op, og retter mig så jeg står normalt. ,, hvad laver du? " spørger Jack og griner. Jeg kan mærke mine kinder blusse op, men beder dem om at stoppe. Det hjælper godt nok ikke altid, men det er værd at prøve. Og lige nu fortjener Jack ikke noget af min opmærksomhed.

,, hvorfor vil du vide det? "

,, fordi det ikke så helt normalt ud, "

,, har jeg nogensinde spurgt? "

,, Men du har lige-"

,, hvad vil du? " spørger jeg uinteresseret, selvom jeg er ved at springe i luften over at jeg ikke kan løbe direkte ind i hans greb. En eller anden red mig. Jeg er ved at blive sindssyg. Sindssyg efter Jack og hans dumme personlighed. Hvorfor skal alt han gør være så attraktivt? jeg sværger at han kan få sine øjne til at lyse op lige når han vil. Han kender sin charme.

,, jeg ville høre om du var fri i aften," siger han smilende - og gør det der med øjnene. De er som lanterner. Brune lanterner. Og attraktive.

,, det kommer an på dit næste spørgsmål, " siger jeg, og kniber øjnene sammen. Han klør sig i nakken, og ser ud til at han ikke har det let.

,, vil du med på date? " jeg spærrer øjnene op. Date? i aften? med mig? er han syg? Jeg tror aldrig han har spurgt mig på date. Nogensinde. ,, du behøver ikke! virkelig! du skal ikke tvinge dig selv til noget du ikke vil-"

,, hold lige kæft i et øjeblik. " siger jeg, og tænker mig godt og grundigt om. Jeg ser skarpt på ham, og prøver at se igennem ham. Men det er lidt svært. ,, altså- jeg- " stammer jeg. ,, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Havde vi ikke en aftale? " han ligner et stort spørgsmåls tegn. ,, at du ville hjælpe mig med at finde den gamle Hai, gøre mig glad og bla bla bla? " han nikker.