:: 8. Slåskampen Og Overbeskyttende Bror ::

542 16 5
                                    

H a i l e y

,, så du flygtede simpelthen bare fra dem? " spurgte Amalia imens hun prøvede at holde masken. Hun var dog ekstrem dårlig, fordi kort efter brød hun ud i en stor latter. ,, hvad skete der så?" spurgte hun efter hun fik kontrol på sin latter. Jeg trak på skuldrene, og sendte et du-ved-hvad blik.

,, Rhys var rasende. Og du skal høre det værste!" råbte jeg nærmest, og stoppede brat op foran hende, for at stoppe hende i at gå længere. ,, min mor, og deres mor." hviskede jeg, og kiggede rundt for at se om andre lyttede. ,, er. bedste. Venner. " og med den sætning, gik jeg med hurtige skridt fra hende. Hun kom til gengæld op ved min side igen.  hun lavede en grimasse, der viste hvor meget hun skulle til at grine. Hendes mund blev en tynd streg, fordi hun blev ved med at presse læberne sammen. Igen grinte hun hysterisk, og hev efter vejret.

,, åh gud, jeg føler med dig! " grinte hun højt, og stoppede ud for fysik lokalet. ,, hvis jeg falder om af kedsomhed, så vil jeg have det er dig som bærer mig ud af klassen og finder en hot dreng der kan give mig mund til mund. Deal?" jeg grinte af hendes sidste bemærkning, og store emneskift, og tog romantik hendes hånd, som om vi var et par.

,, Deal." sagde jeg, og klappede hendes håndryg. ,, dips for at side bagerst! " udbrød jeg, og tog i en hurtig bevægelse min finger til næsen. Og med den bemærkning, åbnede jeg døren og løb ind, og fandt plads bagerst. Yes. Læreren var ikke ankommet, og halvdelen af klassen manglede. Til gengæld, var alle de bagerste pladser taget, så Amalia måtte sætte sig muggent foran mig.

,, du snød. Jeg var langt fra klar! Jeg stemmer for en ommer," sagde hun med rynket næse. De få der sad i klassens opmærksomhed vendte mod døren ud til gangen, da bump og støj kom derfra. Man kunne tydeligt høre, at nogle blev skubbet op af skabe, og hamret ned i jorden. Mig og Amalia kiggede bekymrede på hinanden, og fulgte så strømmen ud til gangen. Chokeret tog jeg min hånd for munden, og begyndte at ryste. Det var Jack som var i slåskamp, mod 3 store fyre. Amalia kiggede bekymret på mig, og klemte så min hånd. ,, han skal nok klare den, ik?. " hun lød langt fra overbevisende, og hendes stemme var meget usikker. Jack blev tyret ned i jorden, og en lille blodstråle kom til syne ud af hans næse. Han lå i nogle sekunder på maven, indtil han ømt tog sig til sin smadrede mave. I en hurtig bevægelse blev han hevet op, og så smadret ind i skabene. Mit hjerte begyndte at hamre hårdere og hårdere, og flere og flere kom til syne, og dannede en rundkreds rundt om centrum.

,, du er så på spanden! Drop din idé! " råbte manden, der nu holdt op i hans krave, og pressede ham hårdere og hårdere op mod skabene. Jack spyttede i hans ansigt, og hysterisk gav manden slip. Dumt træk, Jack. Virkelig dumt. Manden skulle til at give ham endnu kæmpe knytnæve i hovedet, men jeg pressede mig igennem menneskemængden, og skubbede manden ( ifølge mig) hårdt væk. Men han rykkede sig knap nok, før han grinte hånende af mig. Han tog hårdt fat i min overarm, og jeg skar en grimasse til Jack, som så enormt chokeret og skamfuld ud. ,, jeg gætter på det er hende," sagde han, og studerede mig imens han stadig holdt hårdt fat i min overarm. Han klemte øjnene sammen, og kiggede så mod Jack igen, som nu blev holdt tilbage af 2 mænd. Jeg fatter ikke hvordan jeg ikke begyndte at panikke. Men jeg var bange. Ikke andet. Kun bange. Jeg prøvede ikke engang at ryste mig ud af hans greb, og blev tydeligvis repsketeret af manden. ,, jeg forstår godt hvorfor," sagde han hånende, og prikkede mig hårdt på skulderen. ,, hun er en meget.. Hård type?" han grinte igen, og skubbede mig hårdt op af skabet. Han studerede mig igen, imens jeg panisk pressede mig selv længere op af skabet. Jack råbte et eller andet, men jeg var frosset.

,, skrid væk fra hende!" råbte Jack så enormt højt, inden han blev skubbet hårdt ned mod jorden af de der 2 mænd. Han sad på knæ, imens begge hans arme blev slynget hårdt bag ryggen på ham. Jeg kiggede væk for at undgå hans blik, men inden jeg nåede at få kontrolleret min vejrtrækning, greb manden fat om midt håndled, og rakte det højt op i luften. Ligesom når man har vundet nået. Så bliver ens hånd trukket op i luften, og man står og vinker til alle publikum. Det her var bare ikke helt det samme, men pointen.

Just a piece in a gameWhere stories live. Discover now