Just a piece in a game

:: 7. Den Nye Chauffør Og Football kampen ::

H a i l e y

,, jeg skulle fucking bare smide dig ind  i bilen! " Rhys gik fornærmet rundt i cirkler, imens jeg sad i skrædderstilling på min seng. ,, hvorfor ville du overhovedet feste?" spurgte han frustreret, og kiggede for første gang hen imod mig. Jeg trak på skuldrene, og så hvordan vreden boblede inde i ham.

,, det har jeg jo sagt," mumlede jeg, og pillede nervøst ved mit knæ. ,, jeg var fulkommnen traumatiseret, og—"

,, og nu er du igen traumatiseret. " han kørte frustreret sine fingre gennem sit hår, og rev hårdt i det. ,, det er fucking min skyld," han var tavs. ,, Hvorfor gik du med ham?" der blev stille, og Rhys stirrede på mig.

,, jeg ved det ikke, okay?" indrømmede jeg, og slog armene ud i en voldsomt bevægelse. ,, jeg troede han var færdig med at lege idiot! " Rhys gik panisk rundt i cirkler igen, imens han af og til masserede sit hoved.

,, det er dumt, Hailey! Du kommer ikke til fest igen, fordi jeg sværger—" en svag banken fik os begge til at stirre på døren, hvor håndtaget var igang med at blive trukket ned.

,, hvad råber i sådan for?" spurgte min mor, nærmest hviskende imens hun stak hovedet gennem døren. Jeg så bedende på Rhys, og han respekterede mit valg. Han vidste godt at jeg aldrig kunne forlade huset igen, hvis hun fik det af vide. Hun ved endnu ikke alt det der skete for et år siden. ,, DIN mor," hun pegede mod Rhys. ,, har inviteret os til middag. Jeg har sådan savnet hendes gode mad!" hvinede hun, og klemte tænderne sammen til et bredt og spændt smil. Jeg kiggede forvirret på hende. Siden hvornår er de blevet så gode venner?

,, og hvad mener du med det?" spurgte jeg dumt, og kiggede spørgende på hende. ,, kender i hinanden? "

,, vi var bedste venner i folkeskolen, indtil hun flyttede. Det er simpelthen for mærkeligt at vi er flyttet til samme by! " igen smilte hun et stort bredt smil, og lukkede døren langsomt i, som om det her var et spændende møde hvor ingen måtte forstyrres.

,, det er løgn.." mumlede jeg, og kiggede på Rhys som så forvirret på mig. ,, jeg gider ikke at rende rundt i jeres hus, hvis alt som jeg gør bliver min skyld. Jack er en idiot, og du beskylder mig for noget jeg ikke kan gøre for," en tåre pressede på, men jeg holdt den inde. ,, jeg—," jeg sukkede, og kiggede så op på Rhys som stod med et meget skamfuldt blik. ,, jeg gider ikke have besøg. Ud" konstaterede jeg, og pegede mod døren. Rhys nærmede sig min seng, og satte sig på kanten. ,, ud! " brummede jeg.

,, hør, undskyld. Jeg føler bare at jeg havde et ansvar, som jeg ikke kunne klare" jeg ignorerede ham, og blev ved med at pege mod døren. Tilsidst gav han sig, og forlod værelset uden et ord. Jeg vendte mig om så jeg lå på maven, og begravede mit ansigt i puden imens jeg skreg af al kraft. Alle mine følelser kom ud, og efter at have skreget i nogle minutter, lagde jeg hovedet på siden af puden, imens jeg stadig havde den presset mod ansigtet.

———

Jeg tog ikke afsted til aftensmaden. Jeg fortalte blot min mor at jeg følte at jeg skulle brække mig, og hun nikkede forstående. Og nu? Jeg lå i min seng med dynen over halvdelen af min krop. Jeg havde armene om bag mit hoved, imens jeg stirrede op på det kedelige loft. Min mor var stadig derhenne, og klokken var 22:34. Jeg lagde mig på siden, og samlede mig til et kugle, imens jeg ihærdigt prøvede at falde i søvn. Men tanken om igår, gav mig kuldegysninger.

Jeg fandt hurtigt min telefon frem under puden, for at slukke den skide alarm. Slentrende gik jeg hen til mit tøjskab, og tog noget fuldkommen random tøj på. Jeg lagde et lille lag mascara, concealer og lidt highlighter.