:: 3. Kantinen Og Den Smadrede Vase ::

808 18 0
                                    

H a i l e y

Jeg kiggede rundt i kantinen, og sukkede dybt frustreret. Der var et par valgmuligheder, men om jeg gad nogle af dem? Næh nej. Jeg kunne vælge at side med de populære. De var faktisk ikke de der onde bitch blondiner som man ser i film, men det ville være forkert at kalde dem søde. Der var sportsdrengene. Nop. Der var nørderne, som utroligt nok altid lavede lektier, hvor end de var. Nogo. Der var også et helt tomt bord, med en serviet, som åbenbart holdt bordet med selskab. Jeg besluttede mig for at joine deres selvskab. Jeg nægtede virkelig at spise lige nu. Jeg ved ikke hvad det var, men min mave blev ved med at trække sig sammen bare ved duften af mad. Amalia kom hen, og lavede en smooth bevægelse hvor hun nærmest gled hen over stolen, og sad perfekt. 11/10 fra mig.

,, såeh.. Har du noget imod jeg sidder her? " hun satte hovedet lidt på skrå, og smilte. Jeg kiggede hurtigt på hende, og faldt ud af mine tanker som omhandlede mit muligvis nye venskab, med et bord og en serviet. Okay, Amalia var nok den mest smilende pige jeg nogensinde havde set. Hendes smilehuller var tydelige, og hun opførte sig som om hun levede på en regnbue hvor der regnede med lyserødt glimmer. Okay, overvej hvor sejt det ville være. Lyserødt glimmer, istedet for regn? ,, hallo? " hun tog sin hånd og viftede den lige foran fjæset på mig, og det fik mig til at lave en hurtig bevægelse bagud. Jeg nåede lige at gribe fat i bordkanten, ellers var det her endt rolig galt. Se venner, dagens lektion: find altid et bord og bliv venner med, fordi det vil måske rede dig i sådan en her situation. Jeg tog mig forpustet på brystet af chok, selvom jeg i realiteten kun var ved at falde ned. ,, jorden kalder Hailey? " Amalia så forvirret på mig, men da jeg smilte undskyldende til hende, gengældte hun blot.

,, så.." hun holdt en pause, og kiggede med store øjne på mig. ,, ved du godt, at Jack Wesley har et fucking mega giga skide stort crush på dig? Er du klar over hvor heldig du er?" råbte hun nærmest, så halvdelen af menneskemængden fra kantinen stirrede på hende. Jeg tyssede grinene, og trak derefter på skuldrene.

,, han er dårlig til at skjule det" hviskede jeg, og det fik Amalia til at grine.

,, dårlig til at skjule hvad? " åh gud. Når man snakker om den skide dreng, kommer han flyvende. Hvis man siger Hans navn, kommer han susende som superman, som om vi var en befolkning i nød. Superman er god, ik? Det gætter jeg på, siden han hedder ' super' og så ' mand'.

,, din kærlighed til Hailey " Amalia tog sig hurtigt til munden, og jeg kunne se hvordan skyldfølelsen skyllede i hendes øjne. Jeg vendte mig nærmest med ryggen til Jack, imens jeg tog en hånd for ansigtet, så ingen kunne se det. Ihvertfald ingen på den side hvor jeg holdt en hånd for. Jack drejede mig tilbage, så mine albuer landede på bordet, og jeg sad snorlige.

,, er det så tydeligt? " spurgte Jack, med smørret smil. Amalia kunne ikke holde masken, og brød ud i grin. Det samme gjorde Jack. Jeg smilte bare bredt, og var rigtig akavet tilpas. Hvad siger man overhovedet i de her situationer? Og han kan da ikke have følelser for mig, når vi bogstavelig talt har været hjemme hos hinanden én gang. Jeg indrømmer, jeg fatter hat. Skulle jeg stirre ud i luften, og ignorere alt omkring mig, eller snakke med og grine, eller klæde mig ud, så jeg lignede en røver der skulle til at røve banken. Mulighed 3 var klart mest opmærksomheds fangende, men mulighed 2 lød mest fornuftig. Selvom planen helt klart ville mislykkedes. Jeg kender mig selv for godt til at vide, at jeg ville ødelægge stemningen. Af alle grunde, simpelt.

,, siden hvornår blev du stum? " spurgte Jack, og puffede til mig. Jeg sendte ham bare et anstrengt smil, og ville gerne væk herfra. Sådan, lige nu. Jeg rejste mig fra stolen, og mascerede ud af kantinen, efterfulgt af Amalia. Jeg er ikke stum, men det hele er min hjernes skyld. Den tænker noget, og beder kroppen fuldføre det, før min mund har nået at åbne sig. Teori number one. Det kunne også være en hel normal nervøs teenager ting. teori number two.

Just a piece in a gameWhere stories live. Discover now