Just a piece in a game

:: 16. ' Pigebarn' Og Alecs 2 Ekser ::

H a i l e y

Jeg følte mig virkelig svimmel. Jeg tror det var fordi at jeg fik zero søvn i nat. Jeg har grædt og grædt og grædt. Min mor var i modsætning til mig, helt vildt træt. Så hun hørte ikke noget. Jeg strøg frustreret en hånd gennem mit hår, og prøvede at fokusere på hvor jeg gik. Flere gange stødte jeg ind i folk, men jeg gik videre som ingenting. Min hjerne have givet op. Jeg havde givet op. Jeg forstod ikke hvad fanden jeg havde gjort Jack, men det måtte åbenbart være noget slemt. Jeg virkede måske påtrængende - men  jeg var på vej hen mod Jack som stod og fumlede med sine bøger i skabet. Han skulle ikke regne med at han ville slippe så let. Jo mere jeg nærmede mig, jo mere satte mit hjerte farten op.

,, hvad fucking fuck tror du at du laver? " jeg bumpede hårdt ind i ham. Han så forvirret på mig, og jeg så en snert af bekymring og tristhed. Men han gemte det hurtigt væk, og krydsede armene over brystet. Et par elever var stoppet op, for at følge med i mig og Jacks ihh så sjove situation.
,, er du overhovedet klar over hvad fanden du laver? Er du klar over, at mit hoved snart springer i fucking luften, og er du fucking klar over at jeg har brug for at du fortæller mig hvad fanden i helvede der sker? " snappede jeg, og fik styr på min vejrtrækning. Og jeg havde håbet at min frustration, fik den søde Jack tilbage, men skuffelsen bredte sig i hele min krop.

,, chill," var det eneste han sige, imens han tog armene op i vejret, efterfulgt af et hånende grin. Mit hjerte blev revet midt over. Det ville den gamle Jack aldrig have gjort. Vel? Hvad nu hvis at det her faktisk er den virkelige Jack. At Jack bare havde holdt en facade, og leget kærlig og flirtende? At han i virkeligheden, var sådan her? Men hvorfor ville han gemme det, og pludselig udstråle i vrede?

En tåre pressede på, men jeg kæmpede med at holde den inde. Jeg placerede begge mine hænder hårdt på Jacks bryst, og skubbede ham bagud. Endnu flere elever havde fået interesse, og det fik mig til at indse at jeg nærmest var voldelig lige nu. Jeg trak mig hurtigt i chok, og bakkede langsomt bagud. Igen, viste Jacks øjne noget helt andet end resten af hans krop. Jeg tog en hånd for munden, imens jeg blev ved med at bakke.

,, så skrid dog pigebarn! " hvæsede han, og rystede frustreret på hovedet. Og dér. Lige præcis i det øjeblik, knækkede jeg sammen. Eller næsten. Jeg styrtede mod toiletterne, og skyndte mig at låse døren. Jeg tog toiletbrættet ned, og statte mig som en kugle. Jeg græd alle mine frustrationer ud. Da jeg havde grædt alle mine tårer, var mine knæ helt våde. Det var forfærdeligt. Den her følelse, at miste nogle igen.

,, Hailey? " var der nogle der spurgte ude fra toilettet. Det var en drengestemme, men den tilhørte ikke Jack. Den tilhørte Matt.

,, jeg er her fucking ikke." brølede jeg nærmest, og undslap et hulk.

,, du bander virkelig meget. Seriøst, hvad sker der? " spurgte han nervøst og bekymrende. Jeg havde lyst til at give ham det svar han ville have, men det kunne jeg ikke. Fordi, jeg kendte ikke engang svaret selv.

,, je-jeg ved det i-ik," stammende jeg, og tørrede mine øjne med håndryggene. Jeg låste døren op, og gik langsomt hen mod Matt. Han åbnede armene, og jeg trådte taknemmeligt ind i hans kram. Han duftede af mandeparfume, hvilket var utroligt, fordi det gør han altid. Jeg har aldrig - endnu - prøvet at han stank den mindste smule af sved, og jeg fatter ham ikke.

,, shh, " hviskede han, imens han strøg sin hånd igennem mit hår. Siden hvornår var han blevet så fucking god til at berolige?